|
Kommunister med skæg og blå briller I skrivende stund er regeringens juridiske definerede forslag til undersøgelse af PETs virksomhed siden 1968 blevet suppleret med tilsagnet om, at en gruppe uafhængige forskere får adgang til de papirer fra AIC (Arbejderbevægelsen Informations Central), der ligger i Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv. Da jeg er tilhænger af mest mulig åbenhed i PET-sagen burde jeg øjensynlig være tilfreds med det billede af en undersøgelse, der nu er tegnet op. Det er jeg imidlertid ikke. Jeg er dybt skuffet og foruroliget og finder, at den skitserede model vil have væsentlige mangler, hvis målet er at få en uvildig beskrivelse af forholdene under den kolde krig. Det vil nemlig kun være Socialdemokratiet og faglige organisationer, der vil komme under luppen.. Men under den kolde krig var der altså også en anden aktør, nemlig Danmarks kommunistiske Parti. Det parti der efter ordre fra Moskva gik imod oprettelsen af Nordisk Råd med den begrundelse, at det nordiske samarbejde var et led i den kolde krig. Det parti der skamløst forsvarede Sovjetunionens blodige fremfærd i Ungarn i 1956, da folket krævede retten til frihed. Det parti, ganske vist decimeret, der i 1968 forsvarede de sovjetiske troppers nedslagtninger i Tjekkoslovakiet. Det parti, hvis hele loyalitet var placeret i Moskva, der gennem chefideologen Ib Nørlund sørgede for at den sovjetiske strategi blev fulgt herhjemme. Det parti, der sendte deres aktivister på Leninskolen i Sovjetunionen og andre skolingssteder i Østblokken for at lære dem om den revolution, der byggede på Marxismen-Leninismen-Stalinismen. Og for ikke mindst at lære, hvordan man bekæmpede det der i første række var hovedfjenden, nemlig Socialdemokratiet. DKP bekæmpede med mange midler det danske forsvar og vort medlemskab af NATO. Den naturlige konsekvens ville være, at unge kommunister blev militærnægtere af samvittighedsgrunde. I stedet blev mange beordret til at aftjene deres værnepligt og om muligt blive sergenter med det formål at demoralisere det danske forsvar. Hvor AIC sendte politisk informationsmateriale til arbejdspladserne, uddelte værnepligtige DKUere løbesedler i forsvaret. Alt dette er ikke omfattet af de undersøgelser regeringen har lagt op til. Tværtimod har medierne koncentreret sig om AIC, og man har dagligt kunne se tidligere kommunist og Moskvakorrespondent for Land og Folk, lektor Kurt Jacobsen, spille indigneret på tv-skærmen. Jeg tror vi er mange, der ikke vil stille os tilfredse, før Folketinget beslutter, at en undersøgelse skal tilrettelægges efter den norske model, så det bliver en historisk og uvildig undersøgelse. Alle facetter af den kolde krig siden 1945 må tages med, også Forsvarets Efterretningstjeneste, som jeg selv havde ansvaret for 1971-1973. Også den såkaldte Tredje Efterretningstjeneste, som jeg har indrømmet at have arbejdet for i 1955. Hvis ikke alt lægges på bordet, vil myterne flagre videre, og det vil være unfair over for de mange tusinder af socialdemokrater, der i efterkrigriskden tog den benhårde kamp med kommunisterne på arbejdspladserne.
Kjeld Olesen er fhv. MF og minister (S) |