Høring om efterretningstjenesterne
Hvordan kulegravningen skal foregå

Dagbladet Information, PET-komiteen og Dansk Retspolitisk Forening havde indkaldt til åben høring om den bebudede undersøgelsen af efterretningstjenesten.
Høringen fandt sted i landstingssalen på Christiansborg d.5 . november.
NBs udsendte var til stede.

Væsentlighed
"Undersøgelsen skal vedtages ved lov gennem folketinget", sagde professor Lars Nordskov Nielsen. Nordskov Nielsen var inviteret som oplægsholder i kraft af sin status som formand for Udvalget vedr. undersøgelsesorganer. Dette udvalg har blandt andet være med til at udstikke retningslinierne for det nuværende regeringslovudkast. Men udvalget vedr. undersøgelsesorganer er et rent juridisk anliggende og blander sig som sådan ikke i politik. Og det var da også på denne baggrund at Nordskov Nielsen var inviteret.

"Afgrænsningen af en undersøgelse skal ses i forhold til væsentlighed og andre kriterier, som f.eks. om andre instanser i givet fald kunne undersøge den pågældende sag. Og afgrænsningen skal også ses i forhold til eventuel mistanke", sagde Lars Nordskov Nielsen. Han påpegede endvidere at en kommission udelukkende er en forundersøgelse på hvilken man kunne gå videre retsligt.

I det nuværende lovudkast til en kommissionsundersøgelse af PET skal kommissionen bestå af tre personer; en dommer, én udpeget af Advokatrådet og én udpeget af Rektorkollegiet.

Med hensyn til diskussionen omkring hvorvidt undersøgelsen skal foregå for åbne eller lukkede døre ridsede Nordskov Nielsen tre argumenter op. Med hen blik på effektivitet kunne der tales både for og imod, men dog mest imod, mente Nordskov Nielsen. Hensynet til de sigtede talte for lukkede døre, hvorimod hensynet til en eventuel tillid til undersøgelsen talte for åbne døre, i følge Nordskov Nielsen.

Efter denne tekniske og juridiske indføring i undersøgelseskommissionernes verden fremlagde Hans-Petter Jahre, sekreteriatsleder for Lund-kommissionen, hvordan arbejdet var foregået i Norge.

For det første omfattede kommissionens mandat alle efterretningstjensterne. Og opgaven lød udelukkende på at klarlægge og beskrive hvad der var sket, ikke at pålægge et eventuelt ansvar.

For det andet var sammensætningen af kommissionen vedtaget af et bredt flertal i Stortingeet der nød bred opbakning fra alle politiske beslutningstagere. Og selve sammensætningen af kommissionen var bred, indbefattende berørte parter (både en general og en socialist). Den var også tværfagligt sammensat.

For det tredje foregik kommissionens arbejde for lukkede døre. Der var ingen mistænkte og altså ingen vidne status. Formålet var udelukkende at 'beskrive'.

For det fjerde kom der en efterfølgende offentlig høring om kommissionens arbejde og rapport.

Endvidere skal man huske på at kommissionesundersøgelsen i Norge, den såkaldte Lund-kommission, blev fulgt af en hsitorikergruppe der udførte et stykke historisk forskning. Dette blev også offentliggjort i en bog - hvor kun én side blev bortcensureret.

Lund-kommissionen blev bl.a kritiseret for historisk bagklogskab. "Forfejlet", mener Jahre. "Kommissionen er bare beskrivende, fortsætter Jahre.

"De hemmelige tjenester er ikke hævet over loven", afsluttede Jahre.

Kopier Lund-kommissionen
Advokat Bjørn Elmquist talte på egne vegne, dog som medlem af PET-komiteen og Dansk Retspolitisk Forening.

"Det store fremmøde her i dag i Landstingssalen tyder på en dybtgående interesse blandt folk", sagde Elmquist. Og herefter trådte Elmquist i karakter og rettede en sønderlemmende kritik mod det nuværende lov-forslag.

"Kopier Lund-kommissionen", sagde Elmquist med stort bifald. Egentligt et ganske simpelt og ligetil krav. Man har svært ved at forstå hvorfor det ikke er sket endnu.

J. P. Christensen, professor ved Århus Universitet, fremlagde med megen humor de forskellige undersøgelseskommissioners sammensætning, mandat og arbejde igennem tiderne. Ifølge J. P. Christensen er det vigtigt at sammensætningen af en undersøgelseskommission overvejes nøje.

"Man kan ikke historisk argumentere for det ene eller andet, det afhænger nøje af kommissionens sammensætning og tema". Sagde J. P. Christensen. "Temaet for denne PET-underøsgelse bør være om der er sket ulovligheder eller irregulativer", mente J. P. Christensen.

At afsløre hemmelige ting
I følge Ejvind Larsen må det være et væsentligt journalistisk kriterium at afsløre hemmelige ting. Derfor har Information kastet sig så markant ind i sagen. Og så ligger der også en god historie og et øget oplag.

"men bagved ligger også et ønske om at bidrage til demokratiets videre udvikling", sagde Ejvind Larsen på høringen. "Information var selv indblandet i ´58 i forbindelse med Alfred Jensen sagen. Derfor ønsker Information nu at ligge alt frem. Det var også informations bevæggrund tilbage i ´76. Information ønsker at foregå med et godt eksempel og feje for egen dør", sagde Ejvind Larsen.

"Havde bladet været en nyttig idiot, og havde bladet information gjort folk ilde", spurgte Ejvind Larsen selvransagende.

Under Den Kolde Krig var det politiske spektrum kraftigt polariseret. Det var ofte et spørgsmål om enten støtte til USA eller Sovjetunionen. For Ejvind Larsen har det altid, med Villy Sørensens ord, været hverken/eller.

Sandheden må frem
Høringen blev afrundet med politiske indlæg fra Det radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Hverken justitsminister Frank Jensen, eller de borgerlige partier i folketinget ønskede at deltage i høringen.

J. Buksti fra Socialdemokratiet var forsigtig med tilkendegivelser, men åbnede dog op for en eventuel inddragelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) hvis der efter de nuværende tiltag måtte dukke behov op for yderligere undersøgelser. Mon ikke der gør det? En eller anden kunne nok finde det betænkeligt at forsvaret undersøger forsvaret. Men at tage skridtet fuldt ud nu, og lade en uvildig undersøgelse, fandt Socialdemokratiet altså ikke behov for.

Derimod var Det radikale Venstre fortaler for en inddragelse af FE.

Søren Søndergaard fra Enhedslisten mente at undersøgelsen formål måtte være et simpelt spørgsmål om at få undersøgt om efterretningstjenesterne har overholdt love og regler. Mere enkelt kan det vel ikke stilles op.

Også SF gik ind for at få FE inddraget i en undersøgelse. "Sandheden må frem", som Holger K. Nielsen udtrykte det. "Var der tale om en stat i staten", spurgte Holger K.

Ifølge SF er det positivt at dette samspil mellem presse og offentligheden har sat dagsordenen. Holger K. Nielsen efterlyste også en historisk undersøgelse, og så sluttede han af med at sige at en undersøgelse også skal bruges til "senere fremtidig kontrol".

Der er ingen tvivl om at vi også i Danmark har behov for at få en uvildig undersøglse af efterretningstjenesterne på linie med Lund-kommissionen. Spørgsmålet er hvornår den kommer. Det ser ud til at blive en svær fødsel.