Historisk undersøgelse af efterretningstjenesten

Mens Frank Jensen forbereder kommissoriet for en uvildig undersøgelse af PETs virksomhed i 1970erne, vælter det konstant frem med nye afsløringer af de danske efterretningstjenesters virksomhed. Han bør derfor - hellere nu end senere - gå et skridt videre og ikke lade sig nøje med en retslig-juridisk undersøgelse, der i større eller mindre omfang skal finde ud af, om PET handlede lovligt eller ulovligt, da den registrede venstrefløjen i en kortere periode.

Han bør også lade en mindre gruppe af historikere kulegrave efterretningstjenesternes historie i Danmark fra 1945 til i dag. Hensigten med denne fagvidenskabelige undersøgelse, skal ikke være at placere skyld og ansvar, men simpelthen at afdække efterretningstjenesternes virksomhed, deres rolle og betydning for samfundsudviklingen. Altså simpelthen at levere et stykke historisk forskning, så befolkningen også kan stifte bekendtskab med dén side af danmarkshistorien og dermed blive klogere på det samfund, vi lever i.

Man tog et sådant initiativ i Norge, hvor der ved siden af den parlamentariske undersøgelseskommission, der kulegravede efterretningstjenesternes virksomhed i 1970erne og 1980erne, også havde et historisk projekt, hvor to historieprofessorer, Knut-Einar Eriksen og Trond Berg, i tre år kulegravede efterretningstjenesternes arkiver. Resultatet kan læses i storværket i to bind: Den hemmelige Kriken. Overvåkning i Norge 1914-1997.

De to professorer arbejdede side om side med den parlamentariske undersøgelsekommission, og det er lige præcis dét, jeg vil foreslå, at vi også gør herhjemme. Foruden de obligatoriske krav om fagvidenskabelig forskning på højt niveau med overholdelse af alle regler om metodisk sikkerhed og kildekritisk tilgang bør de danske historikere i et sådant projekt gives samme arbejdsvilkår, som Eriksen og Berg fik i Norge:

1. Der gives adgang til alt relevant materiale, inklusive fortroligt materiale - også det strengt fortrolige. Dette indebærer også adgang til alle registre og kataloger over arkiver, så undersøgelsen ikke gøres afhængig af, hvad ansatte i tjenesterne mener, forskerne bør se.
2. Undersøgelsen skal omfatte begge efterretningstjenesterne, altså både PET og FE. Tråde og forbindelser til andre tjenester i gråzonen (Det socialdemokratiske AIC samt den såkaldte 'tredje tjeneste' under ledelse af Arne Sejr), inddrages også.
3. Undersøgelsen skal også omfatte forholdet til udenlandske institutioner og efterretningstjenester. Her tænkes især på det amerikanske CIA og det britiske MI6, samt NATO.
4. De pågældende historikere skal ydes al mulig hjælp af de to tjenester samt andre myndigheder.
5. Undersøgelsen føres frem til i dag. I Norge omfattede den perioden 1914-97.
6. Resultatet publiceres i en bog om efterretningstjenesternes historie i Danmark, hvor der ikke øves censur, idet der dog tages skyldigt hensyn til beskyttelse af personer samt forholdet til samarbejdende tjenester i udlandet (i Norge blev der kun slettet én side).
7. Alt det anvendte kildemateriale gøres tilgængeligt for andre forskere.

En og anden vil nok ryste på hovedet af disse krav og betegne dem som helt urealistiske (især i tjenesterne og hos andre relevante myndigheder), men når det kan lade sig gøre - ikke kun i Norge, men også i Schweiz og Holland, hvor man har lavet lignende undersøgelser - hvorfor så ikke i Danmark.

Frank Jensen har sagt, hver en sten skal vendes! Netop derfor bør han lade en historisk undersøgelse vende alle sten.

Kurt Jacobsen er lektor, dr.phil i historie.
Politiken 25. oktober