Forsvarets Efterretningstjeneste spionerede mod MNF Den 26. september 1970 løste højreekstremisten Hans Hetler en af sine mest kontroversielle bestillingsopgaver for FE (Forsvarets Efterretningstjeneste). Opgaven var i klar strid med den gældende straffelov, som kunne føre gerningsmændene bag tremmer. Ofret var Miliærnægterforeningen.
Hetlerbanden
Med på en lytter Anledningen til, at man satte et stort apparat i sving for at kunne komme til at lytte med, var ifølge senere forklaringer, at FE havde mistanke om, at MNF kunne have forbindelse med nogle påståede sabotagehandlinger mod Flyvevåbnets jagere. Hvad enten det er rigtigt eller ej, at denne mistanke eksisterede, så fritager det ikke FE for ansvaret. MNF havde intet ulovligt bedrevet og var ikke mistænkt med føje. Derfor var det en ualmindelig grov krænkelse der skete. Men aktionen var lige efter Hetlers hoved: DKP'ernes hovedkvarter og antimilitaristerne.
Aktionen D. 31 august 1970 modtog MNF et brev fra "Sætterlærling E. Jensen c/o Havdrup Forlag, Postboks 35, Havdrup". "Sætterlærlingen" skrev følgende: - Jeg har betalt mit kontingent, men har endnu ikke hørt fra jer. Der er heller ikke kommet noget blad, skønt jeg ser i avisen, at der er kommet et nyt nummer. Har heller ikke hørt om lovene, og hvem der leder foreningen, som jeg skal bruge, når jeg skal på session". D. 8. september svarede MNF. De to skrivelser skulle radiomanden bære på sig under generalforsamlingen. "E. Jensen" mødte troskyldigt op på generalforsamlingen, og ingen lagde mærke til, at han havde en lille sender under tøjet. Han placerede sig i nærheden af talerstolen, slog apparatet til, og transmissionerne af talerne begyndte planmæssigt, men de gik ikke så klart igennem, som operatørerne havde håbet. Mikrofonerne var nemlig af den type, der optager alt, og foruden de talte ord kom der også en masse stoleskramlen og anden almindelig generalforsamlingstumult. Efter mødet festede nægterne, uvidende om den grove aflytning de havde været udsat for. Agent "Kurt" kunne tage sig en bajer, og "sætterlærlingen" kunne tage hjem. Og lytteholdet i en varevogn pakkede stilfærdigt sammen og forsvandt. Opgaven var løst.
Moralske og retsstridige aspekter Da sagen flere år efter kom for en særdomstol, opstod der tvivl om, hvordan operationen var blevet finansieret. Hans Hetler har uden for retten forklaret, at han selv købte lytteudstyret i forskellige forretninger i København, og at den mand, der blev sendt ind, "E. Jensen", var radioamatør og stod for både samlingen af delene, og at de blev korrekt betjent. Ifølge den samme forklaring var der investeret ca. 15.000 kroner, og dette beløb blev betalt af FE. (Oplysningerne blev bestridt af FE-officerer i Særdomstolen). - Hvorfor skulle FE også sørge for, at der blev købt lytteudstyr? Den slags har FE jo rigeligt af, lyder en af indvendingerne mod Hetlers påstand. Selv sagde Hetler, at FE ikke ønskede, at deres eget materiale blev involveret i tilfælde af, at operationen mislykkedes, og derfor betalte Hetler pengene til radioudstyr. Det blev aldrig opklaret, hvordan "Operation Kirkeklokke" blev finansieret. Det er selvfølgelig en følge af systemmet med "hemmelige kasser" i efterretningstjenesten. Udgifterne til PET og FE kan nemlig ikke aflæses i noget offentligt budget, og der foreligger heller ikke revisionsberetninger vedrørende driftsregnskabet. Som historien viser fortsatte ulovlighederne... |