46 argumenter mod NATOs nuværende og fremtidige udvidelse
- af Jan Øberg
"Alle berørte parter burde sætte sig ned og diskutere, hvad der findes af indlysende alternativer
til militaristisk politik, ikke mindst til NATO-udvidelsen," lyder opfordringen fra lederen af
Transnational Foundation for Peace and Future Research, Dr. Øberg. "Iflg. præsident Clinton og
hans udenrigsminister Madeleine Albright så er den nuværende udvidelse, der omfatter Polen,
Tjekkiet og Ungarn, kun første etape. Derfor er det NU, at man bør finde argumenter frem for
alternativer til denne farlige udvikling. Yderligere NATO-udvidelse bør skrinlægges," mener
Jan Øberg.
"NATO er og har altid været 'barn' af den kolde krig, og alliancen har ikke ændret sig radikalt
siden sin 'fødsel.' I stedet for at være led i udforskningen af nye måder at skabe fred på,
hvilket jo burde være, hvad vi kunne iagttage i denne nye æra, så er NATO med sine
militaristiske, endda atomare prioriteringer blevet en del af menneskehedens problem.
Vi kan ikke lade NATO have monopol på verdens sikkerhedsforhold. At udvide Nato er et
udslag af ren og skær vanvid - stik imod enhver drøm om en verden, hvor vi, når vi
støder sammen, gør det som civiliserede væsnener, der løser problemerne ad parlamentarisk
vej i indbyrdes respekt. En verden hvor man koncentrerer energien om at nedruste og
skabe demokratiske, retfærdige samfund, der kan leve i fredelig sameksistens trods
diversitet."
"Selv om emnet faktisk er belevet debatteret en del i USA, så har Europa fuldstændigt
kritikløst accepteret beslutningen om NATO-udvidelse. Man kan ikke lade være med at
filosofere over, hvorfor så mange mediefolk, sikkerhedseksperter, selv fredsforskere
er holdt op med at protestere og sætte grundlæggende spørgsmålstegn ved denne uholdbare
udvikling. Der er overraskende få overbevisende argumenter til fordel for NATO-udvidelse.
Hvis man skal gøre forsøg på at forstå, hvorfor tanken om udvidelse alligevel glider så
let ned, så er svaret, at projektet kan ses som en hvilken somhelst anden markedsført
bekvemmelighed - fri for nogen form for moralske overvejelser eller selvkritik : Hvis
man har penge nok til at markedsføre 'produktet' enten ved at opbygge en slags
eliteholdning eller ved at appellere til frygt eller narcissime, så skal 'varen' nok
blive afsat. Menneskelig dumhed kombineret med økonomiske interesser kan til enhver
tid sælges under prædikatet "kløgt" og "statsmandskab," selv i vores moderne
informationssamfunds såkaldte demokratier. Det er ret skræmmende," konstaterer Øberg
og fortsætter : "Jeg vil gerne dele nedennævnte argumentet IMOD denne såvel som
fremtidige planer om NATO-udvidelse. Nogle af argumenterne vil være set før i debatten,
andre er mine egne. Men lad os råbe fra hustagene, at vi er mange bekymrede borgere,
som føler, at der er noget galt. I en tid der forekommer stadigt mere autoritær, og
hvor parolen synes at være "Der er ikke noget alternativ," må vores bedste våben være
en mere veludviklet medlidenhedsfølelse og etisk sans foruden bedre netværk og
fornuftigere idéer. Husk, at hvis der "ikke er noget alternativ," så er der heller
intet demokrati. Jeg opfordrer hermed alle de mennesker, som dette emne berører til
at finde sammen og diskutere, hvilke alternativer der må være til denne militaristiske
tankegang repræsenteret af planen om NATO-udvidelse."
- NATO har mindre erfaring i at løse konflikter end FN, OSCE og adskillige frivillige organisationer. NATO er med sin værktøjskasse, hvis indhold tiden er løbet fra, heller ikke gearet til de nye udfordringer. Den type konflikter, der udgør landskabet i efter-koldkrigriskden, gør FN og OSCE - ikke NATO - der jo primært er en militær organisation, til relevante enheder.
- De enorme resseourcer i det Kaspiske Hav/Kaukasus kan meget vel stå rimeligt højt på den skjulte dagsorden for denne samt fremtidige NATO-udvidelser. Det samme gælder for isoleringen af Rusland og Jugoslavien.
- "Øget stabilitet" og "udvidet sikkerhed." Trylleformularer der skal sælge NATO-udvidelsen til borgerne, til trods for at der faktisk ikke findes nogen understøttende analyser, der har påvist hverken mere sikkerhed eller stabilitet med en udvidelse af NATO i forhold til uden. Men da flertallet af journalister og intellektuelle er holdt op med at stille kritiske spørgsmål, er der ingen, der lægger mærke til disse retoriske detaljer.
- Sikkerhed bør idag defineres i bredere termer, dvs. inkludere socila-økonomiske, kulturelle samt økologiske dimensioner. Derfor er et alternativt forsvar mere relevant. Sikkerhed betyder evnen til at håndtere konflikter på en forsvarlig måde. NATO-udvidelse er derimod baseret på en forældet forsvarsstrategi.
- Nye stater som Kroatien, Bosnien eller Geogia foruden nyligt alliancefri lande som de forhenværende medlemmer af Warszawa-pagten kunne være blevet pionerer i forbindelse med en ny forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitik, hvis de da ikke havde foretrukket at efterligne ældre og større sikkerhedsaktørers umoderne forsvarspolitik.
- Prisoverslag over udgifterne i forbindelse med en udvidelse svinger fra nogle får milliarder dollars til flere hundrede milliarder i løbet af det næste årti. Medlemslandene er uenige om, hvem der skal betale regningen - et tegn på den velkendte regel mht. militære anliggender : Det bliver dyrt i - og som sædvanligt dyrere end beregnet.
- Omkostningerne for nuværende såvel som kommende NATO-medlemmer vil være høje. Alle taler om den økonomiske krise, men vi skulle desuden tage og spørge om, hvad de "øvrige omkostninger" i forbindelse med enne udvidelse vil være. Hvor meget velfærd, hvor mange samfundsinvesteringer, og kulturelle aktiviteter kunne et lands borgere i virkeligheden få for de penge, som deres regering vælger at investere i militæret?
- At spendere enorme summer på militæret i en tid med økonomisk krise vil gøre de svageste endnu svagere, belønne den velhavende elite og dermed øge de socoale spændinger. I Østeuropa findes der allerede alt for meget af denne form for konflikt-promoverende klassedeling.
- Udvidelsen vil føre til øget amerikansk magt i og over Europa - et Europa, og især et EU, der ikke kan finde ud af at tage sig sammen. Og østeuropæiske regeringer, som EU har afvist at give husly, synes netop at stræbe efter dette "bevis" på "vestlighed."
- Der er grænser for enhver nations økonomiske midler, og investering i NATO-udvidelse vil betyde i færre ressourcer til OSCE, FN, EU og ikke mindst til ikke-militære sikkerhedsforanstaltninger.
- Før udvidelsen kan komme på tale, bør NATO afvise på noget tidspunkt at være den første til at anvende atomvåben.
- Argumentet med ordlyden "østeuropæerne vil jo så gerne, hvordan kan vi skuffe dem?" er helt i skoven. Det var Præsident Clinton, der allerede i 1992 begyndte at sælge idéen om udvidelse. Østeuropæiske dissidenter, heriblandt Lech Walesa og Vaclav Havel, var traditionelt set pacifister, hvis fokus lå på et civiliseret samfund med samarbejdsånd, og ikke på atomvåbenoprustning og øget militarisering - og slet ikke på NATO-medlemskab. Men kun indtil de selvsamme dissidenter blev statsledere.
- Behøver NATO i øvrigt gallant at holde døren for en hvilken som helst regering (dog aldrig Jugoslavien eller Rusland), som på mest uselvstændige vis ønsker beskyttelse af "storebror i Vesten"? Skal vi tro på, at folk, der længes efter demokrati og fremgang, virkelig vil flokkes om NATO, hvis der var alternativer?
- Iflg. Washington er denne udvidelse kun den første i en hel række.
- Når man påstår, at der ikke er noget alternativ til NATO-udvidelse, er det tegn på begrænset intellektuel kapacitet eller værre endnu : Tegn på et autoritært verdenssyn. Et demokrati kan karakteriseres ved tilstedeværelsen af mere end én holdning samt offentlig debat.
- Der havde næppe været nogen større offentlig opbakning i de kommende medlemslande, hvis man havde givet præcise oplysninger om flg. to ting : a) et realistisk prisoverslag mht. de reelle omkostninger for medlemskab og b) at medlemslande i værste fald vil blive "forsvaret" af atomvåben.
- Man formoder, at Ruslands militære udgifter udgør ca. 1/10 af USAs, hvilket derfor også er langt mindre end NATOs samlede militærudgifter. Der er således ingen militær trussel til at retfærdiggøre NATOs udvidelse.
- Man kan spørge sig selv, om verden nogensinde vil opnå nedrustning, hvis den generelle holdning er, "Når vi bliver truet, må vi udvide vores militær; når vi ikke trues, må vi også udvide det, hvis der nu skulle opstå en trussel i fremtiden."
- Rusland er nok et af de lande, der har oplevet de største lidelser og ydmygelser i dette århundrede. Tænk bare på verdenskrigene, på Stalins rædselsregime, på den utilstrækkelige russiske økonomi. I historisk perspektiv kan NATO-udvidelse kun opfattes som en provokation mod Rusland, eller hvad den amerikanske politker George Kennan betegner som "den mest skæbnesvangre fejltagelse i amerikansk politik på denne side af den kolde krig."
- Rusland vil aldrig opnå fuldgyldigt medlemskab; man opsøger ikke fællesskabet.
- Man kan dog forestille sig, at udvidelsen vil stimulere russisk-kinesiske/russisk-asiatiske kontakter.
- Med udvidelsen vil også følge en øget polarisering i forhold til de optrukne linier mellem katolikker/protestanter overfor ortodokse.
- Nye medlemmer vil sandsynligvis komme fra tidligere Warszawa-pagt lande eller andre, f.eks. Slovenien, der er fælles om en fjendtlig indstilling overfor Rusland. NaATO-udvidelse omfatter dermed kun lande, som Rusland i fremtiden vil opfatte som potentielle fjender.
- Jo stærkere NATO føler sig i sin rolle som "fredsbevarer," jo svagere vil FN ligeledes blive opfattet. USAs politik har i de senere år bevidst svækket FN, der vil blive tvunget til at overgive sin autoritet og kompetence som verdensorganisation foruden sit gode navn til elitære interessegrupper, der meget vel kan spolere FNs hensigtserklæring. "FN" vil følgelig komme til at stå for "Forenede NATO."
- Efterhånden som grænserne mellem NATO-medlemslande og ikke-medlemslande udviskes, vil det blive lettere at tillade sig at "operere udenfor eget område."
- Forsøg på NATO-reformer vil komme til at tage længere tid; alliancen kan muligvis svækkes pga. integrationsprocessen med alle de nye medlemslande, hvilket kan forårsage en række konflikter om magt og økonomisk afregning.
- Selv om man næppe kunne finde på at bruge atomvåben i den nuværende situation, hvordan ligger det så med fremtidige operationer? Mon ikke Rusland kunne føle sig fristet til at få opgraderet sit atomvåbenarsenal?
- De nuværende NATO-landes ratificering af udvidelsen kan betyde splittelse på et tidspunkt, hvor man kan forestille sig, at enten tilbagetrækning eller forøgelse af tropperne i Bosnien vil finde sted. Hvem har i det hele taget tænkt sig at betale regningen for NATO-udvidelse? Er der måske nogen, der kan andre landes regeringer - eller retter sagt : skatteyderne - til at betale?
- Argumentet "Se bare, hvad der skete i Bosnien" er ikke gangbart. Dayton er ikke en fredsaftale, men en kompleks våbenstilstandsaftale, der ikke vil udmunde i en forenet stat. NATO/SFOR m.fl. er nu i gang med at udarbejde en protektorat-agtig mission, der går langt udover Dayton-aftalens beføjelser, altimens ingen af af de konflikter, der førte til katastrofen, endnu er blevet løst. NATO dukkede først op i kølvandet på alle de fejltagelser, der er blevet begået siden 1991 af vestlige aktører - især EU og USA. Man kan sige, at Bosnien kom til at fungere som 'NATOs eksistensberettigelse,' der ellers var svundet grundigt ind.
- Hvad er det i virkeligheden, der truer Europa og den menneskelige civilisation? Svaret er : miljø- ødelæggelse, udbytning af naturens ressourcer, social-økonomisk krise og økonomiske nedture, fremmedgørelse, terrorisme, narko, global ulighed og fattigdom. Men ingen af disse problemer kan løses vha. NATOs militærdominerede forsvars- og sikkerhedpolitik, og dermed da slet ikke vha. NATOs udvidelse.
- Atomvåben o.a. illegale masseødelæggelsesvåben udgør en trussel mod verdensfreden; intet kan retfærdiggøre anvendelse af sådanne våben. Desuden er det blevet sværere at kontrollere atomteknologi, og NATO-udvidelse understøtter automatisk denne form for umoralsk sikkerhedspolitik.
- En udvidelse af NATO kan kun øge amerikanernes salg af våben og militærteknologi. Dermed imødegår de europæiske våbenproducenter endnu større konkurrence fra USA, hvilket kan resultere i indbyrdes fusioner, der vil gøre det endnu sværere at kontrollere denne type koncerner fra politisk side.
- Tyskland og England spiller en væsentlig rolle som værtsnationer for amerikanske baser, for operationer i krigriskd samt "humanitære interventioner" og fredsbevarende missioner i fredstid. Dette kan opfattes som et underminerende element for EU-fællesskabet og dermed for ønsket om at "tale med én stemme" i sikkerheds- og udenrigspolitiske sager.
- Hvis østeuropæerne virkelig ønsker at få bekræftet deres "vestlighed," er Vesteuropa så virkelig så fattigt - intellektuelt, kulturelt og økonomisk, at vi kun kan tilbyde dem en militariseret form for vestlighed? Der må så sandelig være andre og bedre muligheder at hjælpe østeuropæerne med at udvikle deres identitet på.
- Lande, der endnu ikke er afklarede overfor NATO-medlemskab, sættes under pres, da de kan føle sig usikre mht. fremtiden.
- De konventionelle militærbalancer forrykkes ved en udvidelse.
- Integrationsprocessen mht. sprog, uddannelse, mentalitet og samarbejdsevne vil vanskeliggøres af de nye medlemslande.
- Tjekkiets udenrigsminister har erklæret landet villigt til at modtage atomvåben.
- Det nye medlem Ungarn grænser ikke op til andre NATO-lande.
- Ungarn og Slovakiet døjer med alvorlige, uløste problemer.
- De baltiske lande har stadig et problematisk forhold til Rusland, og det "nye NATO" vil vil kun kunne opfattes som totalt "anti-russisk."
- Rusland kan meget vel afvise at ratificere START 2-aftalen pga. NATO-udvidelsen, der således vil styrke militaristiske, nationalistiske og reaktionære kredse i Rusland.
- Rusland vil få et ekstra argument for at bevare atomvåben foræret; nemlig at man har brug for a-våben for at kompensere for NATOs enorme overlegenhed på det konventionelle område. Med andre ord : Havde man ikke en fjende før, er det nu lykkedes at skabe en!
- Det forhenværende DDR er atomvåbenfrit. En a-våbenfri zone burde omfatte alle de nytilkomne lande, inkl. Hviderusland og Ukraine, men med en NATO-udvidelse vil dette (samt andre alternative sikkerhedsforanstaltninger og fredsforslag) pludselig få en urealistisk klang.
- Pluralisme og forskelligartethed bidrager til overlevelse. NATO-udvidelse tvinger folk til i stigende grad at tænke på samme måde som de(t) stærkeste land(e).
- Jo flere lande der bliver medlemmer, jo mere umuligt vil det blive at stå udenfor. "Gør som resten af flokken" vil snart blive motto for små eller neutrale lande. Sveriges holdning til de facto medlemskab af NATO er et udemærket eksempel på, hvilken vej vinden blæser.
|