Nødhjælp

Nu går det løs igen.
Den blir fjende, der før var ven.
Nu løsnes der nye skud -
der er penge at tjene på brud.

Der' brug for patroner
og krudt og kanoner
og kuglerne fløjter om ør'ne

og praktiske bomber
flår mensker i stumper
- men det holder hjulene kør'nde.

Hvis verden skal holdes åben
så er der brug for våben -
skal vi sætte alt det i stå
som samfundet bygger på?

mekanikken funger' økonomisk som dødshjælp
og blir det for groft er der penge i nødhjælp
så samler vi midler ind
for at redde ofrenes skin

Der står altid en flåde af fly parat
- og det da smart.

Hvem er ikke en ven
af ulandshjælp og FN?
Skal vi støtte den fattige helt
eller styret, som er kriminelt?

Der tænkes lidt taktisk:
hvad gør vi rent praktisk
for arbejdspladserne hjemme?

På skuldrene kåben:
der' penge i våben
hvorfor ikke vælge det nemme?

Vi ved godt de kroner vi sender
dem takker de for og de ender
på en hemmelig konto i Schweitz -
Dear Sir: "Thank you for being so nice!"

Forbryderne vinker og smiler affabel -
og krigen og freden er lige rentabel:
der er masser af penge i nød
på det frie marked for død.

Der står altid en flåde af fly parat
- det er da smart.

Jesper Jensen