Gruppe 31
Gruppe 31 afslører hemmelig
samarbejdsaftale mellem CF og Forsvaret i 1968
- Af Ove Buntzen Larsen
Gennem Militærnægternes Op-lysningskontor
fik jeg kontakt med enkelte, der havde søgt om at blive
overflyttet til civilt arbejde.
Hemmeligt
Jeg fik den tanke, at det ville være en stor fristelse for
mange, hvis de kunne slippe med 1½ måned fremfor 19 måneder i
nægterlejr. Det ville også være en fristelse for
indenrigs-ministeriet at gemme en del nægtere her. En nægter
søgte hjælp på kontoret, fordi han var blevet tvangsudskrevet
til denne korte CF-tjeneste. Han var udeblevet et par gange og
blev nu slæbt i Byretten og siden i Landsretten, og begge gange
idømt fængselsstraf. Det var i denne forbindelse, at den
hemmeligstemplede samarbejds-aftale mellem CF og Forsvaret ved et
tilfælde dukkede op, og straks blev trykt af
Militærnægterforeningen i 2000 eksemplarer og spredt til
medlemmer og presse. Nægteren blev siden benådet uden at have
søgt herom og endelig indkaldt som nægter.
Gustne træk i ministeriet
Jeg havde lagt mærke til, at antallet af § 31 CFere var steget
med 50% til ca 3000 om året. Jeg besluttede at gøre noget ved
sagen. Det var lumpent af ministeriet at tvinge nægtere til CF,
som jo ikke var så humanitært, som man ville give det indtryk
af. Desuden passede det mig ikke, at man her gemte et for os
ukendt antal nægtere. Jeg besluttede at ministeriet skulle få
igen af samme skuffe. I januar 1968 lavede jeg gruppe 31, med det
formål at fortælle vidt og bredt hvordan man havde mulighed for
at slippe gennem værnepligten på kortere tid end normalt. Man
skulle søge om at blive nægter. Herefter kunne man håbe på at
blive indkaldt til den korte CF-tjeneste. Hvis dette ikke skete,
så kunne man fortryde og søge den normale 10 måneder
CF-tjeneste. Hermed havde man under alle omstændigheder sparet
de ekstra måneder i militæret.
100.000 løbesedler
Jeg trykte en masse løbesedler på min gamle duplikator og
sendte dem til alle mulige uddannelsessteder over hele landet.
Økonomisk fik jeg det hurtigt til at hvile i sig selv. Jeg
puttede 300 kr. i foretagenet i starten, og fik så dem, der
rekvirerede en efterhånden ret tyk vejledning til at lægge
nogle frimærker ved. Disse frimærker byttede jeg til papir. Det
kostede lidt arbejde, men ingen penge. Ialt duplikerede jeg i de
følgende 3 år 100.000 løbesedler og fik ca. 600 henvendelser
de første 2 år.
Det virkede
Som forventet kom reaktionen forholdsvis hurtigt. Vi så ikke
flere nægtere der var utilfredse med at blive udskrevet til CF.
Antallet af § 31 CFere faldt fra 5400 i 1968 til ca. 1000 i
1969, 1970 og 1971. Nægtertallet steg fra 1156 i 1968 til 1658 i
1970 og til 4427 i 1971 svarende til 14,5% af de tjenestedygtige.
I pressen var der nogle forargede indlæg over denne form for
propaganda. Det var en leflen for bekvemmeligheden, men det var
et passende svar på indenrigsministeriets adfærd, så jeg havde
ingen moralske skrupler. Efter ca. 3 år var målet nået, og
Gruppe 31 stoppede sit virke.
Forkortet af redaktionen.
|