|
Information 8 maj 1999
Undersøgelse trækker ud
Undrer sig Helge Ratzer var militærnægter i 1972 og derefter i et kvart århundrede medlem af Militærnægterforeningens bestyrelse. Han undrer sig over, at de tidligere bestyrelsesmedlemmer i foreningen nu bliver gjort til genstand for undersøgelsen: 'Spørgsmålet må da være, om der er foretaget illegale ting over for os. Det er, som om de forsøger at legitimere, at der har været god grund til at registrere Militærnægterforeningen,' siger Helge Ratzer. Viggo Jonassen var Militærnægterforeningens tredje formand, men gik af inden Fournais brev til Østergaard fra efteråret 1971. Han husker, at han under Niels Christiansens afhøring i midten af marts 1999 kun blev spurgt om 'perifere småting'. 'Hvis man beskæftiger sig tilstrækkeligt længe med nogle udenoms-omstændigheder, som ikke har med overvågningen at gøre, men kun med, hvad der muligvis kan have givet anledning til en eventuel overvågning, er det klart, at man kan få meget tid til at gå,' konstaterer Viggo Jonassen. 'Det, auditøren fiskede efter, var, om jeg under mit arbejde i nægterbestyrelsen var stødt på folk, der havde ønske om subversive (undergravende, red.) aktiviteter. Men det var jeg ikke,' siger Viggo Jonassen. Formentlig maoist Aksel Ernst var en af de militærnægtere, som Erik Fournais i 1971 udleverede oplysninger om til Knud Østergaard. Ifølge det udleverede materiale var han 'formentlig maoist'. Aksel Ernst oplyser, at han aldrig har været maoist, men at han både før og efter sit arbejde i Militærnægterforeningen har været medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Også Aksel Ernst er blevet afhørt af vicegeneralauditør Niels Christiansen: 'Han spurgte, om jeg kendte noget til begrebet politiske soldater. Jeg forklarede ham, at det i hvert fald ikke var noget, der var organiseret gennem vores bevægelse,' siger Aksel Ernst. Under dommerundersøgelsen af Hetler-sagen i 1977-78 hævdedes det, at Militærnægterforeningens arbejde for at få værnepligtige til at gå ind i forsvaret og undergrave det indefra som 'politiske soldater' var baggrunden for, at det var nødvendigt via den højreorienterede freelanceagent Hans Hetler og hans medhjælpere at aflytte foreningens generalforsamling i 1970. Men det var helt urimeligt, anfører Jens Thoft, der efter at have været med til at stifte Militærnægterforeningen i 1960 erne, siden blev folketingsmedlem for SF: 'Hetler-rapporten var helt svindelagtig på det punkt. I 1970-71 beskæftigede nægterforeningen sig notorisk ikke med den slags. Det kom først i forbindelse med Nellikerevolutionen i Portugal i 1974. Det tidligste indlæg om politiske soldater, jeg har fundet, var fra maj 1974. Det har jeg fotokopieret til auditøren,' siger Jens Thoft, der også er blevet afhørt af Niels Christiansen. Løber ud i sandet 'Jeg er sikker på, at auditørens undersøgelse løber ud i sandet. Det sagde jeg også til ham. Hvornår er der nogensinde kommet noget ud af undersøgelser af efterretningstjenester?' spørger Jens Thoft, der gennem tiden er en af de folketingspolitikere, der har stillet flest spørgsmål til ministrene om efterretningstjenesterne. Troels Toftkær blev formand for Militærnægterforeningen i 1968, udtrådte af bestyrelsen i 1970, men fulgte foreningens arbejde de følgende år. Han oplyser, at har haft en 'samtale' med Niels Christiansen, men at der ikke var tale om nogen egentlig 'afhøring'. I forbindelse med samtalen udleverede han nogle papirer, der belyste radikaliseringen af Militærnægterforeningen i første halvdel af 1970 erne. 'I begyndelsen af 1970 erne havde vi fået de første maoister i foreningen. De spillede på det tidspunkt en forholdsvis marginal rolle, og Jens Thoft har formentlig ret, når han siger, at diskussionen om politiske soldater først kom i 1974,' siger Troels Toftkær. Han mener, at FE s overvågning af foreningen i 1970-71 ikke kan skyldes, at foreningen var undergravende eller en fare for statens sikkerhed, men derimod, at den var en 'bragende succes'. 'Militærnægtertallet steg til olympiske rekorder. Der var sessionssteder i de store byer, der nåede op på 25 procent militærnægtere,' husker Troels Toftkær, som i øvrigt ikke deler Jens Thofts skepsis, når det gælder undersøgelsens resultat: 'Når nu forsvarsministeren sætter sådan noget i sving, må det være, fordi han synes, man skal til bunds i det,' siger Troels Toftkær. Mens vi venter på handling Det er nu over et år siden, at afsløringerne om Politiets Efterretningstjenstes (PET) registreringer af lovlige politiske partier og organisationer kom til offentlighedens kendskab. Siden er der kommet mange nye afsløringer til, men politikerne har reelt intet foretaget sig. Det kniber med enigheden om, hvad der skal undersøges og af hvem. Ja, højrefløjen ser helst, at hele miseren glemmes så hurtigt som muligt. Et af spørgsmålene er, hvorvidt Forsvarets Efterretningstjeneste også skal inddrages i en undersøgelse. Information stiller i de kommende dage skarpt på undersøgelserne af de hemmelige efterretningstjenester.
|