International militærnægtelse

et redskab for fred og frihed

- Af Peter Mikael Hansen, Militærnægterforeningen

At nægte militæret er en menneskeret. At nægte militæret burde også være en pligt. Tænk hvis der var en krig og ingen dukkede op. Hvem kender ikke den indre militær-logik - "I ruster derfor ruster vi"? Den omvendte logik er naturligvis, at hvis Vi nedruster, så nedruster I også - eller - hvis I nedruster, så nedruster Vi også. Under alle omstændigheder er tiden inde til kraftig nedrustning internationalt generelt og i Danmark specielt. At nægte militæret er netop den enkeltes mulighed for at tage afstand fra oprustningen og det militære vanvid. Som militærnægter er man selv med til at nedruste og forhindre krigen. Det er logisk.

Enhver stat med respekt for sig selv bør således opfordre sin naboer til systematisk og effektiv militærnægtelse. Tænk hvis Sverige, Norge, Finland, Rusland, Tyskland og England nægtede militæret? Tænk hvis Danmark gjorde? Så ville vi for alvor kunne tale om en international gunstig sikkerhedsposition uden sidestykke i historien. Det bedste forsvar af landet er naturligvis et godt, solidt og ligeværdigt samarbejde med naboer fra nær og fjern. Lad Danmark være et seriøst foregangsland og nedruste så det kan mærkes. Det militære forsvar af landet er unødvendigt i den nuværende så gunstige internationale sikkerhedsposition. En omfordeling af ressourcerne til international militærnægtelse og social oprustning og uddannelse ville styrke den internationale sikkerhed og frihed.

At styrke militærnægtelsen er at lade folk tage ansvar for egne handlinger. Militærnægtelsen er demokrati, respekt for andre og en positiv indstilling til ikke-voldelige konfliktløsningsmodeller. Den ægte og sikre fred kommer nedefra, mellem almindelige mennesker og naboer. Den militære institution og den blinde militære kadaverdisciplin fratager det enkelte individ dets ansvar. Det er netop hele grundlaget for at kunne gennemføre og opretholde det militære system. De militære institutioner indoktrinerer, propaganderer og opbygger fjendebilleder. Militærnægtelsen derimod skaber venner af fjender og nedbryder fjendebilleder.

"Skøn er krigen for den uerfarne", sagde Erasmus af Rotterdam. Mennesket er ikke skabt til krig, men til fred. Ingen ved sine fulde fem deltager i krig. Man kan ikke forhindre konflikter og kriser. Det skal man heller ikke. Kriser og konflikter kan løses og skabe vækst, fornyelse og forståelse. Men kriser og konflikter kan sagtens løses uden militære midler. Som oftest er det netop det professionelle og institutionaliserede militær der er en del af problemet. En styrkelse af militærnægtelsen og en svækkelse af militarismen er et godt redskab for fremtidig fredelig konfliktløsning.

Vi lever i en verden af nationer, og ikke kun vores egen nation. Vi lever i en fælles verden med fælles skæbne. Ligesom Eugen V. Debs, der efter at være anklaget for at have udtalt sig mod 1. Verdenskrig: "Jeg afskyr krig. Jeg ville modarbejde krig, om jeg så stod alene", således bør samfundet også modarbejde militæret. Denne indstilling kræver mod og mandshjerte, men frem for alt opdragelse og en grundlæggende politisk stillingtagen. En stillingtagen der bør opmuntres igennem opdragelsen privat som offentligt.