I wasn't brought up to kill,
I will not bring my son up to kill.
- Af Lars Petersson
Hovedtema
Sidste nummer af NB ( nr. 2 April 1998) har selve værnepligten som hovedtema. Efter
den kolde krigs ophør er dette tema i højere og højere grad kommet på dagsorden over
hele Europa. Flere betydende lande har afskaffet, eller er ved at afskaffe, denne
gamle tradition om at unge mænd rutinemæssigt skal oplæres i at slå sine medmennesker
i hjel.
Foreningens primære mål
Som nyt medlem af Militærnægterforeningen, havde jeg forestillet mig, at netop denne
forening så selve afskaffelsen som det primære mål. Det er jo godt nok at have retten
til at bruge sin samvittighed til at sige nej, men nok ville det vel være et fremskridt,
hvis den enkelte overhoved ikke blev stillet overfor dette valg.
Besynderlig tanke
Unge mennesker på 18 år er bestemt ikke altid modne nok til at tage sådan en afgørende
beslutning. Valget er jo desuden totalt på samfundets præmisser, da loven og praksis,
hvis det skulle være nødvendigt, til hver en tid kan laves om. Det kan være at det
i øjeblikket er nemt at erklære sig som militærnægter, men i det øjeblik alt for mange
unge nægter at være soldat og pladser-ne ikke kan opfyldes, ville det være meget nemt
at indføre skærpede "krav til den enkeltes samvittighed". Denne "ret" bygger således
alene på tilgang og efterspørgsel. Besynderlig tanke egentlig at skulle forklare,
hvorfor man ikke vil dræbe andre mennesker!
NB bruger gamle klicheer
Lederen spørger, om vi skal udskifte den "almene" værnepligt med en "økonomisk" og
svarer stort set, at det skal man ikke. Det undrer mig at NB bruger gamle klicheer
som at militæret, hvis det var professionelt, ville kunne udgøre en fare for samfundet
og for de grupperinger som så ikke længere selv skulle være repræsenteret i det samme
militær. Til det er der to ting at sige: Det er, og det må slås fast, ikke de
værnepligtige der har indflydelse på et militært systems politiske ståsted. Som
værnepligtig er man sat helt udenfor indflydelse. Hvis man fore-stiller sig noget
andet, må det bygge på katastrofalt manglende kendskab til den faktiske virkliged
på dette område. Det er kort sagt, som også Jørgen Johansen tidligere formand for
WRI skriver, et svagt argument.
Værnepligtshære lige så farlige
Alle Jørgen Johansens eksempler med værnpligshære der er blevet sat ind i
indenrigspolitiske magtovertagelser er vigtige. Man kan spørge sig, hvilken politisk
kontrol den kæmpemæssige værnepligtshær under Hitler havde? Dette krigsvanvid var
afhængig af lydige, tvungne værnepligtsoldater. Værnepligtsystemet opbygger ikke
unge mænd til at tænke selvstændig. Det gør dem til villige redskaber i hænderne
på dem, der har magten. Dette kan være en diktator, men det kan også gælde helt
ned til den laveste offi-cersgrad.
Sig selv overflødig
Det kan vel ikke være sådan at Militærnægterforeningen ønsker en værnepligtshær
alene for at ikke gøre sig selv overflødig....? Enhver organisation, forening, der
arbejder for at bedre menneskers levevilkår må da have som sit fremmeste mål at gøre
sig selv overflødig. Ønsker man, efter afskaffelsen af værnepligten, at arbejde
videre med at bekæmpe militarismen, kan man jo så bagefter kaste sig over det
professionelle forsvar og våbenindustrien. Problemerne er jo i virkeligheden så
voldsomme, at der ikke er nogen større risiko for at pacifister i overskuelig tid
kan gøre sig selv arbejdsløse.
Bekvemmelighedsnægter
Esben Møller Nielsen nægter at være soldat, men er for værnepligt! Dette er vel
et indlæg som man må overveje, om man vil tage seriøst. Jeg spørger mig; Er
EMN hvad man kunne kalde en bekvemligsnægter? "Jeg vil ikke selv men det er
i orden at man tvinger de andre".....
I fængsel for ikke-vold!
Unge mænd er den samfundsgruppe som er mest udsat for at præges til vold og til
voldelig adfærd. De er stærkt overrepræsenterede i voldsstatistiken og i fængslerne.
Netop denne gruppe skal man, ifølge en demokratisk lovgivning, desuden kunne
straffes for at ikke ville vold! Netop denne gruppe skal forklare, hvorfor de ikke
ønsker vold! Netop denne gruppe kan komme i fængsel for ikke at ville vold! Jeg
synes denne situation er absurd.
NB's leder glemmer
Det er rigtig som NB's leder siger, at tidligere soldater kan have svært ved, at
indordne sig i et civilt samfund. Hvad man glemmer er, at dette fænomen ikke på
nogen måde har noget med professionalisme at gøre. Post traumatisk disorder, som
det så fint hedder, kan ramme alle som har været udsat for belastninger af denne
art. Der er nationalt og internationalt utallige eksempler på mennesker som efter
krigstraumer og almindelig militæruddannelse er blevet følelsesmæssigt afstumpede.
Jeg har personligt stødt ind i eksempler fra den amerikanske hær som efter
almindelig rekrutuddannelse er blevet følelsesmæssigt afstumpede, hårde aggressive
over for alt og alle og lidende af alskens psykiske traumer. Jeg kender en tidligere
værnepligtig fra den israelske hær, der render rundt i Københavns gader, drikker
og er voldelig. Et ødelagt menneske. Hvem har ansvaret for at denne unge mands
liv er ødelagt? Han var ikke professionel.
Værnepligt for alle
Hvis man skal have en hær bestående af værnepligtige mennesker, vil jeg foreslå
følgende: Sæt værnepligtsalderen op til 35 og derudover og gør det til en pligt
for alle. Afskaf den diskrimi-nerende lodtrækning og kønsdiskrimination.
Hvis den enkelte så er utilfreds med systemet så har han/hun i hvert fald haft 17
år hvor han/hun kunne have påvirket beslutningerne i en anden retning. Den groveste
side med den nuværende værnepligt er, at dem det går ud over ikke har haft det
ringeste at skulle have sagt.
Psykisk ødelagt
"I wasn't brought up to kill, and my child shall not be brought up to kill."
Jeg glemmer aldrig disse ord fra den psykisk ødelagte Vietnamveteran, som i et
fjernsynsinterview sad foran et hav af pilleglas og rystede over hele kroppen.
Hans liv var i ruiner. Hvem var den skyldige?
Kujonagtigt
Jeg skal ikke her gøre mig til sagkyndig, om hvorvidt et samfund skal skyde igen,
hvis det bliver angrebet, men lad være med at misbruge de unge. Lad være med at
misbruge dem, der aldrig har haft stemmeret til selv at deltage i beslutningerne.
Det er dog utrolig kujonagtig at sætte sine børn ind for at løse de problemer, vi
ikke selv kan løse. Vor herre bevares.
Lars Petersson
Tidligere værnepligtig soldat og sygeplejerske, bl.a. på militærpsykiatrisk
afdeling på Rigshospitalet.
|