Tyrkiet:
Flere erklærer sig som militærnægtere

Af Øjvind Vilsholm

27. oktober sidste år stod endnu to tyrkiske militærnægtere frem og erklærede, at de nægter at aftjene deres værnepligt. Ifølge det tyske magasin Rundbrief KDV im Krieg holdt Mehmet Tarhan og Erdem Yalcinkaya en pressekonference på menneskerettighedsorganisationen IHD’s hovedkontor. Her erklærede de begge, at de vender sig mod krigen i Afghanistan, og at de ikke vil tjene nogen form for militært apparat. De afviser begge enhver form for krigsret eller særdomstol.

Bøsser kan slippe
Mehmet erklærede desuden, at selvom han som homoseksuel i Tyrkiet har ret til at blive fritaget for militærtjeneste, vil han ikke bede om at slippe af den grund: "Jeg vil ikke på nogen måde samarbejde med det militære system. At lade homoseksuelle slippe for militærtjeneste er blot endnu en del af den militaristiske undertrykkelse," fastslog Mehmet. Erdem opfordrede til sidst alle værnepligtige til at nægte militærtjeneste.

Flere organisationer støtter
På pressekonferencen erklærede den Bøsse-lesbiske gruppe Kaos GL sin støtte til Mehmet og Erdem. Og Initiativet mod krig og undertrykkelse fra Istanbul erklærede krig mod den legitimerede terror og vendte sig mod enhver form for undertrykkelse og hierarki. Endelig var der støtte fra formanden for IHD, Hüsnü Öndül, som betonede, at de støtter retten til militærnægtelse.

Risikerer fængselsstraf
De af NB’s læsere, der har fulgt med i de tidligere reportager, vi har bragt fra Tyrkiet, husker sikkert, at militær-nægtelse er forbudt i Tyrkiet. Den mest berømte militærnægter i Tyrkiet, Osman Murat Ûlke, fik adskillige fængsels-domme, fordi han kategorisk nægtede, at aftjene sin militære værnepligt. Det er hverken tilladt at nægte eller opfordre andre til at gøre det. Ja, det er end ikke tilladt at udtale kritisk om militæret, da man derved "fjerner militæret fra folket", som det hedder i den tyrkiske lovgivning. Mehmet og Erdem risikerer derfor både bøder og fængselsstraf ved at offentliggøre deres militærnægtelse.

I øjeblikket ser det dog ud til, at de tyrkiske myndigheder har valgt at ignorere militærnægterne og deres organisationer. Osman Murat Ülke er f.eks. stadig indkaldt til militæret, men han har nu i flere år fået lov til at være i fred, selvom han nægter at møde op på kasernen. Osman har imidlertid ikke nogen borgerrettigheder, fordi han ikke har aftjent sin værnepligt. Og selvom han befinder sig på sin bopæl og frit kan færdes rundt i Izmir, hvor han bor, lever han i princippet under jorden.

Så vidt vi ved, er der heller ikke andre af de erklærede tyrkiske militærnægtere hørt nærmere fra myndighederne.