VK vil sende nægtere hjem til 15 års fængsel

Militærnægtere og desertører med udsigt til langvarige fængselsstraffe er en af de grupper, som den nye regering ikke vil beskytte

Af Niels Rohleder

Militærnægtere og desertører, som i deres hjemlande står til fængselsstraffe på 10-15 år, skal fremover ikke regne med at få beskyttelse i Danmark.

Det fastslår regeringen i bemærkningerne til lovforslaget om nye stram-ninger af udlændingeloven, som netop er sendt til høring hos en lang række organisationer og institutioner, og som fremsættes i Folketinget i næste uge.

Regeringen fortæller i bemærkningerne mere konkret, hvilke grupper af asylansøgere, der fremover ikke skal regne med at få beskyttelse i Danmark, hvis de ikke er omfattet af FN‘s flygtningekonvention fra 1951.

Til erstatning for den såkaldte de facto-status eller F-status indfører regeringen det nye begreb beskyttelsesstatus (B-status). Regeringen vil stramme formuleringen af udlændinge-lovens paragraf 7, stk 2, så B-status kun gives til personer, der risikerer dødsstraf, tortur eller andre former for umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Men personer med B-status vil – lige som dagens de factoflygtninge – »i det store hele have samme rettigheder som konventionsflygtninge«, fremgår det af bemærkningerne.

Regeringens mål er, at ikke alle de grupper, som hidtil har fået de facto-status, fremover skal kunne få B-status.

Hjem til fængsel
En af de grupper, regeringen nævner, er militærnægtere og desertører. Det vil, skriver regeringen i bemærkningerne til lovforslaget, være i god overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at afvise asylansøgere, der i hjemlandet står til 10-15 års fængsel på grund af flugt fra militærtjeneste. Regeringen henviser til afgørelser truffet af menneskerettighedsorganerne i Strasbourg:

»Det er muligt, at regeringen har ret i, at en sådan praksis ikke er i strid med konventionsmæssige forpligtelser. Men vi synes ikke, forslaget er udtryk for en human asylpolitik,« siger Louise Holck, der er leder af Dansk Flygtningehjælps asylafdeling.

En yderligere begrænsning af mulighederne for at give asyl til militærnægtere og desertører vil dog næppe reducere antallet af opholdstilladelser markant, vurderer Louise Holck. I forvejen er det nemlig særdeles vanskeligt for militærnægtere og desertører at få asyl i Danmark. Hidtil har de danske asylmyndigheder dog interesseret sig for, om en desertør eller militærnægter risikerede en uforholdsmæssigt streng fængselsstraf i hjemlandet.

At der fremover skal mere til end 10-15 års fængsel, gør regeringen klart ved at nævne, at der »dog i visse ekstraordinære tilfælde« alligevel kan være en forpligtelse til at yde beskyttelse. Det gælder for eksempel, hvis en asylansøger risikerer stening ved udsendelse til hjemlandet.

Subjektiv frygt
Andre eksempler på asylansøgere, der ikke fremover skal regne med beskyttelse i Danmark, er personer, der »f.eks. på grund af tortur nærer en betydelig subjektiv frygt for forfølgelse«, men hvor frygten ikke længere er objektivt begrundet:

»Selv om der er givet asyl til nogle kosovo-albanere med henvisning til subjektiv frygt for forfølgelse, er det ikke de store tal,« vurderer Louise Holck.

Det er altså heller ikke her, regeringen kan nedbringe antallet af opholdstilladelser med de »tusinder«, der er det erklærede mål.

Chikane er ikke nok
Og når regeringen i bemærkningerne skriver, at »personer, der ved udsendelse alene risikerer chikane, skal heller ikke meddeles beskyttelsesstatus«, lyder svaret fra Dansk Flygtningehjælp, at det får de i forvejen ikke. Der skal meget mere til:

»Det er helt klart sådan i dansk asylret, at man ikke får asyl, hvis man alene risikerer chikane,« siger Louise Holck. Regeringen håber med de nye regler også at kunne give afslag til somaliere, som hidtil har fået asyl med den begrundelse, at de på grund af de kaotiske forhold i hjemlandet ikke kunne opnå beskyttelse der.

Fremover skal det nøjere undersøges, om hver enkelt asylansøger risikerer dødsstraf, tortur eller andre former for umenneskelig og ned-værdigende behandling.

Louise Holck vurderer, at ænd-ringen kunne få betydning for nogle asylansøgere fra Somalia. Om den samlede effekt af afskaffelsen af de facto-begrebet og indførelsen af B-status, siger hun imidlertid:

»Ser man på de personer, som har fået de facto-status de seneste år, så vil hovedparten også være berettigede til den nye beskyttelsesstatus efter de nye regler. I hvert fald så længe regeringen vil overholde de internationale konventioner, som den peger på,« siger Louise Holck

Artiklen er første gang bragt i Information d. 20.02.02. Niels Rohleder er journalist på Information.