Serbiske desertører i Ungarn står overfor nyt dilemma

Af Bojan Aleksov;
oversat og bearbejdet af Anja Johansen

Eufori - med en bagside
Euforien i de fleste vestlige medier ovenpå vinterens dramatiske begivenheder i Serbien har til dels overskygget opmærksomheden på de mange store problemer, som folk i området endnu står overfor, bl.a. problemet med de serbiske desertører fra den sidste bølge af deserteringer fra Milosevic's hær i foråret '99 under krigen i Kosovo.

Disse desertører er som bekendt blevet afvist som legitime asylansøgere af såvel NATO som EU-lande, og de har derfor været tvunget til at opholde sig i de af Serbiens omkringliggende lande, som det lykkedes dem at flygte til.

Pest eller kolera
Den største gruppe desertører søgte ly i Ungarn, hvor de lige akkurat er blevet tolereret, men hverken tilbudt social, psykologisk eller lægelig bistand eller beskyttelse.

Efter næsten 2 år i eksil står disse mennesker nu igen overfor et nyt og barsk dilemma, for på trods af de mange positive skridt, der er taget efter Milosevic's afgang for at stabilisere den politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige situation, er landets magtbalance endnu ekstremt sårbar.

Det er stadig Milosevic's allierede, der har kontrol over hæren, politiet og det hemmelige politi.

Amnesti - med måde
Til alt held har de nye politiske kræfter også iværksat offentlige initiativer som f.eks. amnesti-loven, der fjerner forfølgelsens åg fra alle dem, som i de seneste år har brudt loven, hvad angår deres "militære nationale forpligtelser."

I den forbindelse kan det kort nævnes, at selv før amnesti-loven trådte i kraft, var den nye regering så småt begyndt at benåde militærnægtere og desertører - men de progressive tendenser synes desværre at være stoppet ved det.

For selv om de mange serbere i eksil nu med den nye amnesti-lov for øje skulle være i stand til at nære håb om at vende tilbage til Serbien uden risiko for at blive mødt med arrestordrer, vil de stadig stå overfor adskillige andre vanskeligheder, bl.a. manglen på et reelt civilt alternativ i forbindelse med militærnægtelse.

Ostrakisme
Andre vægtige dimensioner i sagen udgøres af omgivelsernes fordømmelse. Selv nære familiemedlemmer vil foragte desertørerne for at havde ladet nationen i stikken på et tidspunkt, hvor NATO via sine bombardementer udsatte Serbien for nogle af de mest tragiske øjeblikke i landets nyere tids historie. Mange vil heller ikke være i stand til at få deres jobs tilbage netop pga. den officielle stempling som desertører.

Ydermere står de fleste uden boliger, fordi de måtte sælge deres lejligheder for at finansiere flugten til og opholdet i eksempelvis Ungarn. Pga. ovennævnte faktorer er det derfor begrænset med entusiasmen og euforien i f.eks. de serbiske flygtningelejre i Ungarn.

Flygtningenes tilværelse er endnu plaget af frygt for en evt. hjemrejse; for hvad der måtte vente dem på den anden side af grænsen.

Derfor bør vi fortsat bakke dem op, både moralsk og økonomisk, for deres problemer har tilsyneladende ikke tænkt sig at fordampe over natten som dug for morgensolen.