Åbent brev fra russiske soldatermødre

Kære venner

Alle medlemmer af unionens komite af russiske soldatermødre sender os deres hilsner og gode ønsker for det nye år.

Soldatermødrene erindrer sig vore uvurdeerlige hjælp i de meget svære år 1994-1996 under den første krig i Tjetjenien og vil altid forblive jer taknemmelig. Nu har vi den anden krig i Tjetjenien, og atter dør 18-årige drenge og fredlige borgere som ofre for en hæslig blanding af statslig og privat terrorisme.

Vi vil gerne sige jer, at soldatermødrene forsøger alt tænkeligt for at stoppe volden, at protestere mod menneskerettighedskrænkelser og forsvare fredsidealet. Tre gange har vi i et åbent brev stillet til præsidenten og premierministeren vores krav om et stop af brug af våbenmagt og begyndelsen på forhandlinger. Vi har organiseret flere pressekonferencer, under hvilke vi skarpt har kritiseret menneskerettighedsovertrædelserne i de væbnede styrker. I oktober 1999 har vi i forbindelse med tre seminarier i Moskva, Ural og Sibirien med mere end 60 soldatermødre komiteer diskuteret strategier for og problemer med anti-krigsaktiviteterne. Dagligt har vi at gøre med individuelle klager over menneskerrettighedsovertrædelser i forbindelse med begivenhederne i Nordkaukasus. Mange medlemmer fra soldatermødrenes regionalgrupper (Sochi, Nishny Novgorod, Tomsk og andre byer) er taget til regionen, for med egne øjne at se, hvad der sker. Tre medlemmer af Moskvas soldatermødre er i nvember taget til Rostov og Mozdok, sammen med fem udlandske journalister. Men soldatermødrenes stemmer bliver kvalt i massemedierne.

Vi har vundet det indtryk, at de russiske generaler under den første tjetjeniske krig har studeret soldatermødrenes aktiviteter meget. Nu er deres hensigt, de soldatermødrekommiteer, der lægger sig i selen for menneskerettigheder, at ignorere og bringe dem til tavshed, for at fremkalde det indtryk, at hele folket støtter denne krig. Staten og de militære myndigheder opstiller mange hindringer for at hindre, at soldatermødre besøger konfliktområdet. Natalia Zhurkova fra Nishny Novgorod fortalte man foreksempel, at soldaterne havde order til, uden varsel at skyde på alle "bevæglige mål", som opholder sig i Nordkaukasus uden særtilladelse.

I massemedierne her og uden for Rusland bliver begivenhederne i Nordkaukasus pakket ind i mange større eller mindre løgne. Informationsblockaden, den manglende legitimering af konflikten og de forstående valg gør løgnene særlig hæslige. En af vores pressekonferencer kaldte vi "løgn er en statspolitik". Der bliver brugt meget tid på, at afdække alle løgnene om aggression i Dagestan, eksplosioner i russiske byer, antiterroristske operationer, slave- og gidselhandel og meget andet.

Det er umuligt i et kort brev at tale om denne krigs enkeltheder. Soldatermødrene er, som tideligere, mod vold, mod militaristisk vilkårlighed, for fred og menneskerettigheder. Vi vil yderligere beskytte vores sønner og alle tjetjenien-krisens usyldige ofres liv og rettigheder. Vi ønsker fredskvinder fred og lykke i det 21-århundrede.

De russiske soldatermødres koordinationsråd.