Jeg gider ikke engang skrive langt om det. Det hjælper ikke. Selvfølgelig er de jurister, der sidder i Udlændingestyrelsen, for uerfarne.

Ikke fordi de er unge. Ikke fordi de er uddannet for nylig. Men fordi de er dårligt uddannet, ikke ved noget om verden, og ikke engang uddannet til at kunne komme til at vide noget om verden.

(...)

Jeg kender mange unge mennesker. Jeg kender deres usikkerhed og deres dømmekraft. Jeg er ikke i tvivl om, at mange af dem har et begyndende kendskab til verden. Og en stærk intuition i forhold til den. Jeg har en stor beundring for disse unge mennesker.

Mange af dem er selvfølgelig af natur hunde. Studiet er attraktivt for sådanne. Men ikke nødvendigvis alle.

De, der ikke er det af natur, er det derimod af uddannelse. De, er alle hunde eller mennesker, uddannet til en særlig form for troskab. Til snæversyn, til legalisering af hvad som helst, til at udfærdige dokumenter, der kan give alibi for en hvilken som helst forholdsregel, til at være efterrettelige og lydige, at fokusere på regelsamlinger i et med vilje næsten ikke forståeligt sprog frem for at se på virkeligheden, til at godtage hvilke som helst oplysninger, for så vidt oplysningerne tjener deres egne legalistiske forestillinger, og til at fokusere på den virkelighed, som mennesker står i, og som verden udgøres af.

Og flygtninge kommer fra verden. Fra en meget reel verden. Fra en verden, hvor mennesker lever, og hvor der sker ting, som en juridisk uddannelse ikke engang kommer i nærheden af, ikke engang som en anelse, end ikke som en lunken brise.

Man bør fratage juristerne den byrde at skulle tage stilling til spørgsmål, over for hvilke de er fuldstændig uegnede.

Sæt juristerne til det, de kan, og det, de er uddannet til. Til at regulere en begrænset, overskuelig verden af alment accepterede sædvaner væsentligt i overensstemmelse med præcedens.

(...)

Uddrag af artikel tidligere bragt i Politiken d. 1.8.1999