Krigen er ikke forbi endnu
I forbindelse med årsdagen for NATOs bombninger, som var med til at optrappe krigen i Kosovo og som var den største militære operation i Europa siden 2. Verdenskrig, udsendte Bojan Aleksov fra Project Safe House i Budapest, Ungarn, følgende rapport.
Af Bojan Aleksov
Vi ønsker endnu engang at fremhæve de talrige desertører og militærnægtere fra Serbien, der lever i fængsel eller eksil og stadig lider, fordi de nægtede at deltage i krigen mod civile i Kosovo eller nægtede at blive ofret som lam i Milosevic’ formålsløse krig med NATO.
Lige siden våbenhvilen blev underskrevet af Milosevic og NATO i juni sidste år, har Milosevic’s regime opretholdt et permanent minimumsniveau af krig og generel mobilisering.
Spændingerne skabes blandt andet i forhold til Montenegro, omkring den administrative grænse til Kosovo og over hele landet gennem en konstant undertrykkelse af medier, oppositionsgrupper og aktivister. Et vigtigt led i denne minimal intensiv krigspolitik var og er, streng forfølgelse af desertører og militærnægtere.
På det seneste er der gennemført en fornyet mobilisation og rygter om en ny konflikt og en ny krig svirrer, og det Milosevic-ledede regimes konstante spredning af frygt blandt det serbiske folk næres ulykkeligvis af NATOs sideløbende militære øvelser i Kosovo.
Ønsker anerkendelse
De flygtede militærnægteres skæbne bekymrer os. Safe House Project i Budapest har udviklet en række aktiviteter for at forbedre deres ulykkelige status, men den største og samtidig sørgeligste forhindring i vores arbejde er nok NATO-landendes regeringers og internationale organisationers totale manglende vilje til at anerkende disse mennesker som flygtninge. En omfattende officiel rapport udarbejdet af den amerikanske regering vedrørende menneskerettighedsovertrædelser i Serbien offentliggjort den 24. februar i år, omtaler eksempelvis næsten ikke emnet militærnægtelse og desertering, og skriver i øvrigt i den forbindelse kun om politiske ledere.
Fremmede ambassader i Budapest nægter at udstede visa til desertører og militærnægtere uanset om de søger om korttidsvisa, immigration eller søger om flygtninge-status.
Ikke desto mindre vil vi fortsat søge veje til at få desertører og militærnægtere fra Serbien anerkendt som legale flygtninge. Vi arbejder på at få Ungarn og andre lande til at acceptere dem som flygtninge.
På samme tid prøver vi, sammen med andre menneskerettighedsaktivister at få rettet både ungarnsk og international opmærksomhed på de nedværdigende forhold de flygtede militærnægtere og desertører der lever i den ungarnske Debrecen-flygtningelejr lever under. Ifølge deres udtalelser er de ofte fraskrevet basal lægehjælp. Lægehjælp afhænger af personlige kontakter til lejr-myndighederne. Man må betale sig til behandling. Det påstås at lejr-myndighederne er korrupte og at ‘gæsterne’ i lejren underernæres. Det sker også at politiet vækker dem midt om natten for et identitets-check. Fornylig har myndighederne forsøgte at at skjule en epidemi, der hærgede lejren, Epidemien skyldtes de dårlige leveomstændigheder. Lignende ting er set andre steder i Ungarn over vinteren. Eksempelvis en menigitis-epidemi. Det viste sig at epidemien først spredtes blandt rekrutter i dårligt vedligeholdte kaserner. Aktivister mod militær værnepligt bruger denne epidemi som et argument for at forbyde den militære tjeneste fordi den er en trussel mod den offentlige sundhed.
Kan vi sige det samme om flygtningelejrene?
Safe House Project
Budapest 23. marts 1999
Bearbejdet og oversat af Peter Mikael Hansen
|