Under krigen i Kosovo opfordrede NATO unge jugoslaver til at desertere eller at lade være med at melde sig til militærtjeneste. Mange mænd valgte denne vej, enten det var på baggrund af NATOs opfordringer eller deres overbevisninger. Antallet af desertører og militærnægterer er uvist, fordi de i dag befinder sig i meget forskellige situationer. Nogle er arresteret og dømt eller venter på dom. Oplysningerne om antallet som er indhentet fra de serbiske myndigheder, varierer mellem 4.000 og 23.000, men det er usikkert, hvad som er korrekt. Ifølge oplysninger Amnesty International har, er flere hundrede desertører og militærnægterer allerede idømt fængselsstraffe på minimum fem år. I tillæg til dem serbiske myndigheder har oversigt over, kommer de som er i skjul i Serbien og de som er flygtet til udlandet, eller lod være med at rejse hjem fra udlandet for at slippe for militærtjeneste.

NATO-ansvar
Mange fra den sidste gruppe lever en kummerlig tilværelse i Ungarn. Nok en gang er antallet usikkert, men det drejer sig om flere hundrede. Amnesty International mener, at myndighederne i NATO-landene har et specielt ansvar for at beskytte denne gruppe. Alligevel har meget få, hvis nogen, fået bevilliget politisk asyl. I afslagene fra de ungarske myndigheder hævdes det, at der ikke foreligger nogen fare for forfølgelse.

Forfølgelse
Det er hævet over al tvivl at denne gruppe står i fare for at blive idømt lange fængselsstraffe, hvis de vender tilbage til Serbien. Amnesty International har som sagt oplysninger om hundrede som allerede er dømt. I tillæg har flere serbiske generaler udtalt at praksisen med at opspore og retsforfølge desertører og militærnægterer skal fortsætte. På baggrund af, at retten til at nægte militæret under alle omstændigheder, også under krig, er knæsat som en menneskeret, og at desertører og militærnægterer straffes i Serbien, mener Amnesty International at denne gruppe har krav på beskyttelse udenfor Serbien.

Assisterer Ungarn
De fleste unge serbiske mænd som er flygtet for at undgå at deltage i krigen befinder sig i Ungarn. Landet havde været medlem af NATO i lidt mere end en uge da krigen brød ud i Kosovo, og er et af de fattigste NATO-medlemmer. Amnesty International mener at det ikke er urimeligt at andre NATO-lande tilbyder at dele ansvaret for asylsøgere fra Serbien som har fulgt organisationens opfordring om ikke at delta i krigen. Indtil nu har ingen løftet en finger for at hjælpe denne gruppe unge mænd. De norske myndigheder svarer, på en henvendelse om hvad de havde af planer på dette område, at de ikke kende problemet, og at ingen havde søgt asyl i Norge på dette grundlag. Amnesty påpeger at alle NATO-lande burde tage egne initiativer for at hjælpe disse mennesker. Det indebærer foreksempel at kontakte ungarske myndigheder og tilbyde assistance. Bl.a. ved at overtage nogle af asylansøgerne. Dersom de ungarske myndigheder hævder at det ikke er et problem, burde man ikke tage dette som et endeligt svar. Der er nemlig meget som tyder på at man i Ungarn bevist tolker det mulige grundlag for asyl for denne gruppe forkert. I tillæg er der grund til at tro at dersom flygtningene fik bedre information om hvilke rettigheder de har til beskyttelse, ville flere søge om politisk asyl. Personer som i dag opholder sig hos venner og familie uden anden støtte end den de skaffer selv, kunne kræve de rettigheder som følger med statusen som politisk flygtning.

Tilbyd beskyttelse
NATO-landene har ved sin krigsførelse i Jugoslavien påtaget sig mange forpligtigelser. Opfølgning af situationen til dem som fulgte deres opfordring om ikke at gå i krig for Milosevic´ regime er et af dem. De norske myndigheder kan ikke skjule sig bag at ingen har søgt asyl i Norge. De bør se det som deres pligt at opsøge desertører og militærnægterer, i den hensigt at tilbyde dem beskyttelse her i landet.