Nyt fra Grækenland
Retssag mod græsk nægter udsat
Retssagen mod militærnægteren Nicos Karanikas, som var berammet til d. 22. april 1999,
er blevet udsat en uge, oplyser mangeårig talsmand Yannis Chryssoverghis for græske nægtere.
"Et forsøg på at nå en politisk løsning er under forberedelse. I næste uge
(denne nyhed indløb redaktionen d. 23. April - og redaktionen sluttet 15. maj), vil
den græske forsvarsminister Mr. Tsochatzopoulos modtage en delegation fra den græske
militærnægterorganisation (Association of Greek Conscientious Objection)".
Amnesty International tager græsk nægter til sig
- Græsk nægter idømt fire års fængsel
"Det ser ud til at Amnesty International har besluttet at "adoptere" militærnægteren
Lazaros Petromelidis. Petromelidis er blevet idømt fire års fængsel af søværnets
militære domstol i Piræus d. 15. April 1999", skriver Yannis Chryssoverghis i en
pressemeddelse. Petromelidis er fængslet på trods af at Grækenland har indført
en militærnægtelov. En straffeagtig militærnægterlov vel at mærke, men dog en lov.
Militærdomstolen sætter sig dermed over loven, og hele sagen sætter fokus på
spørgsmålet om hvem det egentlig er der bestemmer i Grækenland.
|