Danmark bør arbejde for at standse krigen øjeblikkeligt

Da NATOs eksistensberrettigelses-krig brød ud mod Serbien, kunne mange åbenbart ikke se krigen for bar bomber. Danmark var ikke i krig, mente tilsyneladende flere af landets fredselskende top-politikere. Udenrigsminister Niels Helveg Petersen sagde flere gange: "NATO er ikke i krig". Forstå det hvem som kan.

De civile ofre føler nok, at politikernes begreb om ikke-krig er en anelse makaber. Gravens fred er næppe den form for fred civilbefolkningen på Balkan foretrækker. Krig er krig! Fred er noget helt andet.

NATO har et stort medansvar for optrapningen
"vi bomber for at afværge en humanitær katastrofe" lyder parolen, der skal opretholde militæret og retfærdiggøre NATOs eksistens. At bombe for at afværge en humanitær katastrofe er militær logik, så det klodser! NATOs inhumane bomber har ikke forhindret en humanitær katastrofe - tværtimod. Vi kan konstatere, at de militære handlinger på Balkan, hvad enten de er foretaget af den ene, anden eller tredje part igennem et årti har ført til død og ødelæggelse. Vi kan konstatere, at død og ødelæggelse især er taget til efter at NATO har optrappet konflikten militært. Hvis man på forhånd har formodninger om at en militær aktion mod i dette tilfælde Serbien ville kunne føre til en gengældelsesaktion mod i dette tilfælde den etnisk-albanske civilbefolkning, har man så ikke pligt til at overveje ikke-militære løsninger? Og hvis man alligevel benytter militære løsninger, der viser sig at medføre militære gengældelses-aktioner, har man så ikke et medansvar? Det har i hvert fald ikke skortet på advarsler hverken fra humanitære nødhjælpsorganisationers eller fredsforskeres side. Advarsler, der netop gik på, at hvis militæret gik ind, ville de humanitære organisationer gå ud, og de mennesker man ville beskytte ville stå alene tilbage mod et serbisk militær. Et militær, der ikke bekymrer sig om menneskerettigheder. Inden længe vil vi få håndfaste beviser på, hvilke grusomheder der er overgået etniske albanere.

MNF tager stærkt afstand fra, det serbiske styre. Vi har længe støttet de demokratiske fredsbevægelser i det tidligere Jugoslavien - især militærnægterne og fredsgruppen Women in Black. Det er mere, end man kan sige om NATO og de politikere, der støtter krigen. Mange danske politikere ville end ikke modtage militærnægtere og desertører fra det tidligere Jugoslavien. Men det blev de nødt til efter en folkelig indsats med fredsbevægelsen som spydspids. Nu når flygtningene strømmer ud fra Kosovo-provinsen, gentager hykleriet sig. I starten ville man slet ikke modtage flygtningene, "for så støttede man indirekte Milosovic' udrensninger". Stakkels mennesker. Man skal selvfølgelig hjælpe folk, der flygter fra krig.

Regulære forhandlinger
Det er ikke acceptabelt at lande overtræder menneskerettighederne heller ikke internt i eget land. Men selv ikke verdens samlede militær kan ikke løse verdens problemer i så henseende. Økonomiske, sociale og politiske problemer skal løses ved forhandlingsbordet. Det er Balkan et godt eksempel på.

Men lad os ikke dvæle ved spildt blod. Lad os i stedet se frem ad. Krigen skal øjeblikkeligt ophøre. Begge parter skal ophøre med militære handlinger og respektere en våbenhvile på ubestemt tid. Reelle forhandlinger ført af reelle og professionelle fredsforhandlere skal sættes i gang. Disse forhandlinger skal støttes massivt politisk og økonomisk og de skal være uden tidsfrist. Forhandlingerne skal omfatte hele regionen og understøttes af en økonomisk øst-hjælp, der også bør omfatte Rusland. Regionen bør demilitariseres. Det må være i folkets interesse. Det kan godt være at NATO og våbenfabrikanterne ikke har den store interesse i freden, men det har til gengæld alle andre.

Militærnægterforeningen