Finske værnepligtige har haft ret til en alternativ tjeneste fra 1931.

I modsætning til danske forhold i forbindelse med ansøgnings-procedure bliver alle finske ansøgninger om overførsel til nægtertjeneste imødekommet, og antallet af militærnægtere i civil tjeneste var i 1998 oppe på 2.500 svarende til ca. 5-10% af en årgangs indkaldte.

Samvittighedsfanger
Det civile alternativ til militær værnepligt er dog præget af adskillige uretfærdige elementer såsom først og fremmest tjenestetiden, der er over dobbelt så lang som den gennemsnitlige militære tjenestetid. Sidstnævnte blev i 1998 sænket med to måneder fra 240 dage til 180 dage, hvilket resulterede i en gennemsnitligt militær tjenestetid på nu 255 dage mod førhen ca. 285 dage.

Tjenestetiden for milærtærnægtere, 395 dage eller 13 mdr., blev derimod ikke rørt og ser - trods omfattende diskussion - ikke ud til at blive sænket med det første.

Dette misforhold er det mest eks-treme af sin art i hele Europa og har været af afgørende betydning for Amnesty Internationals anerkendelse af de finske totalnægtere, som afviser den civile tjenestetid pga. det diskriminerende aspekt og derfor i stedet må afsone fængselsdomme, som samvittigheds-fanger.

Ingen kost, logi eller boliggodtgørelse
Herudover afvikles nægtertjenesten som herhjemme på et tjenestested af offentlig karakter, og de fleste nægtere finder selv et sted, der matcher deres ønsker og færdigheder.

Lutter idyl er det dog langt fra, idet dagens største praktiske problem er lønning af militærnægterne, primært i forbindelse med retten til et sted at bo under tjenestetiden.

Mens de militære værnepligtiges boligforhold- og udgifter fuldt ud varetages af staten, påhviler det iflg. finsk lov udstationeringsstedet at sørge for de udstationerede nægteres bolig-forhold.

Det har resulteret i, at godt 2/3 af udstationeringsstederne hverken tilbyder logi eller boliggodtgørelse - en skandaløs fremgangsmåde, der des-værre tilsyneladende stiltiende accepteres af alle i Finland, undtagen militærnægterne.

Mange militærnægtere tvinges nemlig til at stifte gæld, da de er nødt til at optage lån for at kunne afvikle deres tjenestetid.

Totalnægtere
Afviser man helt værnepligtssystemet, bliver man sendt i fængsel. Straframmen er 197 dage (~ ½ civil tjenestetid) og kan ikke ankes.

For de fleste totalnægteres ved-kommende afsones tiden i såkaldte "åbne" fængsler, hvor de indsatte skal deltage i det alm. fængselsarbejde, men kan opnå mulighed for at gå i skole uden for fængslet. Er der overfyldt i de åbne fængsler, hvis klientel udover militær-nægtere også består af højre-ekstremister samt folk, der har begået økonomisk kriminalitet eller overtrådt færdselsloven pga. fuldskab, kan total-nægterne dog blive henvist til alm. fængsler med "hårde" kriminelle.

Union of COs
De finske nægtere er dog ikke alene. Finlands svar på MNF, Aseistakiel-taytyjaliitto (i det flg. AKL) eller "Union of COs", blev grundlagt i 1974 og opererer dels som interesseorganisation for alle militærnægtere, dels som en (tværpolitisk) antimilitaristisk organi-sation med et principprogram meget lig MNFs. Som et af deres arbejdsområder tilbyder de i øvrigt juridisk assistance i forbindelse med totalnægteres retssager og arrangerer manifestationer til fremme af offentlig diskussion om bedring af militærnægternes vilkår i Finland..

Totalnægter fra Turku
Lige efter nytår havde MNFs lands-kontor i Dronningensgade besøg af den finske totalnægter Otso Lapila, der er stud.polit. og har siddet i fængsel i 6½ måned pga. sin totale afvisning af værnepligtssystemet. Otso tog sin beslutning bl.a. på baggrund af urimelig-heden i, at man som militærnægter med en civil tjenestetid f.eks. ikke sikres retten til at nægte våben i tilfælde af krig, som tilfældet er i det danske system.

Om sin nægterkarriere kunne Otso bl.a. fortælle, at han fik sin indkaldelse som 17-årig, da han gik i gymnasiet. Efter en tids udsættelse pga. uddannelse valgte han så totalnægtelsen, blev afhørt af politiet, kom for retten og blev dømt. Da Otso er fra Turku i det sydvestlige Finland, havde han ikke de store pro-blemer med hverken sagsforløb eller afsoning, der begge foregik nærmest som formssager. Han kunne dog berette om andre totalnægteres oplevelser med personlige chikanerier og juridiske trakasserier i områder som Lapland og andre nordlige dele af Finland, hvor atmosfæren er langt mindre forsonende, og hvor militærnægtere af enhver art generelt betragtes som dovne lands-forrædere.

I sin tid i det åbne fængsel fik Otso lov til at følge kurser på universitetet om formiddagen, men skulle dog også deltage i alm. strafarbejde, i dette tilfælde udbygningen af en landingsbane ved lufthavnen i Helsinki.

Ikke lutter Slagelse og lagkage
Bortset fra det nok så væsentlige manglende frihedsaspekt ledsaget af en ikke længere lydefri straffeattest kan den finske totalnægtelsen i danske ører næsten opfattes som et reelt alternativ til den civile nægtertjeneste, der som nævnt er præget af dårlige vilkår fra start til slut.

Eksempelvis er nægternes intro-duktionsophold åbenbart langt fra lutter Slagelse og lagkage som hertillands, men snarere det stik modsatte.

Lederen af intro-opholdet er efter sigende nationalt berømt som en Mein Kampf-agtig type, der åbenlyst har sin egen mening om militærnægternes "lidet nationalpatriotiske" valg af civil fremfor militær værnepligt.

Med 900 km grænse mod det tidligere USSR opfatter størstedelen af finnerne det tilsyneladende stadig som noget nær undergravende virksomhed at fravælge militærtjeneste; en paradoksal omstændighed når man tager i betragtning, at tidligere tiders nationalpatriotiske helte netop var militærnægtere, der gemte sig i skovene for at undgå tjeneste i den røde hær.

Dagens diskussion Selv om mange af de unge venstreorienterede, antikrigsorienterede intellektuelle fra 1960'erne nu er højt placeret på Finlands politiske scene, f.eks. statsministeren der engang brændte sin indkaldelse i protest, er antimilitarismen i Finland alligevel oppe mod stærke reaktionære kræfter i parlamentet. Der ser således ud til at være lang vej endnu, før finske militærnægtere opnår den respekt, de så grundigt har fortjent.