Antallet af militærnægtere faldt kraftigt i 1999: Kun 672 valgte at nægte militæret. I 1998 var tallet helt oppe på 882 - så der er altså tale om et fald på hele 24%.

Det er første gang siden 1991, at antallet af nægtere er faldet, så det gør det ekstra overraskende, at faldet er så stort.

Kun 7,5% nægter militæret
Noget af faldet kan forklares med, at forsvaret har indkaldt færre værnepligtige. Men det forklarer ikke hele det kraftige fald, for antallet af værnepligtige er kun faldet fra 10044 til 8899 - svarende til 11%.

Andelen af værnepligtige, der nægter militæret, er således faldet fra 9% til 7,5%. Vi skal helt tilbage til 1995 for at finde en tilsvarende lav andel af militærnægtere.

Piet Mertz, der er medlem af MNF’s bestyrelse beklager, at antallet af militærnægtere er faldet. Han tager det som et udtryk for en mindre kritisk holdning til militæret blandt de unge: "Jeg troede egentlig, at nægtertallet ville fortsætte med at stige. Ude omkring i Europa har vi gennem de sidste fem år set samme stigende tendens som i Danmark, og den er fortsat. I Norge var der f.eks. over 3000 militærnægtere sidste år."

"Der har indtil nu været en klar fremgang for de militærkritiske holdninger, men det er altså vendt her i Danmark," siger Piet Mertz.

Flere markerer deres holdning
Midt i al nedgangen er der dog alligevel et lyspunkt. Der er nemlig kommet en helt ny gruppe nægtere til: Dem, der ikke er indkaldt til nogen tjeneste, som alligevel vælger at indsende deres nægteransøgning. Blot for at markere deres holdning. Hele 44 benyttede sig af denne mulighed i 1999. I 1998 var det kun...

Peter Mikael Hansen fra MNF’s afdeling for statistisk overvågning, glæder sig over denne nye trend. "Det er godt, at mange benytter sig af muligheden for at blive registreret som militærnægtere. På den måde sikrer de sig, at de ikke bliver indkaldt til militærtjeneste i en krigssituation," siger Peter Mikael.

Om årsagen til at det pludselig er blevet så siger populært at markere sin holdning, siger Peter Mikael Hansen: "Jeg tror først og fremmest, at det skyldes at folk indsender deres nægteransøgning, lige så snart de har været på session. Det er jo meget nemt nu, hvor man får udleveret et ansøgningsskema på sessionen. Før i tiden ventede folk til de havde fået besked om, hvorvidt de skulle ind eller ej, og så lod de være med at søge, hvis de trak friummer. Nu søger de med det samme, hvis der en risiko for, at de skal ind. Og så er der en del af dem, der søger, som alligevel har sluppet for at komme ind," forklarer Peter Mikael.

Men Peter Mikeal mener også, at der kan være en anden grund. "På vores foredrag på gymnasierne har vi på det seneste gjort en del ud af at forklare, at man skal indsende sin ansøgning under alle omstændigheder. For dem, der trækker frinummer er jo kun fri for at aftjene værnepligt nu og her. Men man er jo stadig regnet med til forsvarets personelreserve, som kan indkaldes og oplæres i tilfælde af krig."