Det er svært at forklare, hvorfor antallet af militærnægtere stiger og falder. Der bliver ikke lavet nogen spørgeskemaundersøgelser over ungdomsargangenes holdninger til militæret. Så det må bero på personlige oplevelser samtaler med unge mennesker foran sessionen og fornuftige resonnementer.

Hvor mange, der nægter militæret må på en eller anden måde udtrykke, hvor mange der er kritisk indstillede overfor forsvaret. Det er selvfølgelig også et udtryk for, hvad folk synes om militærnægtere og den tjeneste, de tilbydes.

Massivt mediebombardement
Piet Mertz fra MNF’s bestyrelse giver sit bud på grunden til det kraftige fald i antallet af nægtere i 1999: "Jeg kan næsten kun forestille mig, at det skyldes den militære indsats i Kosovo. Det lykkedes for NATO og den danske regering at få bombningerne og den militære indsats til at fremstå som den eneste mulighed," siger Piet Mertz.

"En stor del af året har det i pressen set ud som om, at militæret gjorde stor nytte. Samtidig fik krigen et forløb, hvor næsten ingen NATO-soldater kom til skade. Og det får formodentlig en del unge til at tænke mindre over, at krigen handler om at slå andre ihjel og risikere selv at blive slået ihjel," forklarer Piet Mertz.

Fredsbevægelsen for svag
Mens NATO var dygtige til at sælge deres budskab, var modstanderne af krigen dårlige til at sælge deres budskab: "Fredsbevægelsen klarede sig dårligt i medierne," mener Piet. "Vi var alt for dårligt organiseret, og vi kom ikke ordentligt ud til befolkningen, mens det stod på."

Militærnægtertallet vil stige igen allerede i år, mener Piet Mertz: "Efterhånden bliver det jo klarere og klarere, at der var alternativer til bombninger, og tingene var ikke helt så enkle, som NATO gerne ville have det til at se ud."