– Siden 1991 havde vi i protest mod krig og vold stået på Republik Pladsen i Beograd en time hver onsdag. Tavse og klædt i sort havde vi vist vores vrede og sorg. Indtil for nylig stod der på skiltene: Stop volden og krigen i Kosovo! Kvinder og børn er ofre for plyndringerne og aggressionerne, fortæller Vera, der er feminist og medgrundlægger af Kvinder i Sort.

– Men da krigen brød ud, stoppede vi aktionerne. Vi tilhørte oppositionen, der var undtagelsestilstand, og vi kunne ikke demonstrere vores ikke-vold, uden at blive opfattet som landsforrædere.

I starten af krigen bombede NATO på regelmæssige tidspunkter, så i den første måned var det kun de nervøse, de gamle og dem med små børn, der gik i beskyttelsesrum. Men derefter blev mange civile dræbt, og skaderne kunne nu ske hvor som helst.

– Så blev mit liv slået helt i stykker. Jeg kunne ikke længere planlægge, at jeg skulle noget på et bestemt tidspunkt. Ingen aftaler. Ingen selvbestemmelse, fortæller Vera.

– Lyset går ud, når flyene kommer. Det var som et sort tæppe over dig. Ingen troede, at bomberne ville ramme dem. Men hvis du ser rummet over dig dækket af sorte fugle, og du ved, at det ikke er fugle, men utroligt mange tons sprængstof, så taber du kontrollen over dig selv.

Veras gruppe »SOS Hotline & Center for Piger« blev nødt til at ændre åbningstider, så man kunne nå at komme over broerne, før de kunne risikere at blive skudt i stykker.

Ødelagte mænd
»SOS Hotline & Center for Piger« er en rådgivningstelefon for piger og kvinder fra 12 til 22 år. Centeret rådgiver om f.eks. seksuelle emner, selvtillid, feministisk bevidstgørelse og prævention, og besøger piger i flygtningecentre.

Centeret er også et værested, hvor pigerne mødes omkring bl.a. uddannelse og feministisk selvforsvar. Mange byer har sådanne centre.

– I 1993 arbejdede jeg med voldtagne kvinder bl.a. fra krigen i Kroatien. Men det var et meget svært arbejde. En muslimsk pige på 16 år var blevet voldtaget af serbiske soldater. Og hun opfattede mig mere som serber end som noget andet. Det var udmarvende at opleve. Nu foretrækker jeg at arbejde præventivt. Jeg hjælper piger med at få metoder og selvbevidsthed til at undgå voldtægt. Lærer dem at sige nej.

– Under krigen i Kroatien ringede nogle soldaterkoner til os på SOS Hotline. De sagde, at deres mænd ikke havde været voldelige, før de gik i krig, men var blevet det, da de kom hjem. De har haft magt og har fået anerkendelse for volden, forklarer Vera.

– De er blevet ødelagt af krigen, ødelagt af at være krænkere. Nogle begår også selvmord. De soldater, der kommer hjem, ser måske noget i tv, der minder dem om krigen, og så er kvinder og børn de første, de kan overføre volden på.

Sejrherrerne voldtager
– Nu sender de fredsbevarende styrker til Kosovo. Vi ved, at der sammen med dem kommer prostitution, korruption, voldtægter og alt muligt andet. På samme måde som i Tyskland efter 2. Verdenskrig. Henholdsvis 4 og 3,5 procent af de nyfødte var sejrherrenes, amerikanernes og russernes. Og ofte blev voldtægt angivet som oprindelse til barnet.

– Der har før været FN-styrker i vores land. Og dengang opsøgte venner og forældre til unge piger kvindegrupperne og klagede over, at de unge blev »fristet« af soldaternes penge og de ting, de kunne købe.

– Det er erfaringer, jeg selv har gjort.