Svensk fred

Svenska Freds- och Skiljedomsforeningen (på dansk noget i retning af svensk freds- og voldgiftsforening) blev grundlagt i 1883. Den har 1 generalsekretær, 6 ansatte og 7000 medlemmer. Budgettet er rundt regnet på 3 millioner svenske kroner: 1 mill. kommer fra medlemmer, 1 mill. fra staten og den sidste mill. fra indsamlinger. Svenska Freds - forkortet - der har fået tre Nobels fredspriser, er mest kendt for sit kritiske arbejde omkring Bofors' våbeneksport, nyder således stor anerkendelse og respekt både blandt politikere men også i store dele af befolkningen.

NBs udsendte mødte Jens Persson, ansat og aktiv på fjerde år i Svenska Freds, i Stockholm.

"Vi har 2-3 samtaler om ugen omkring værnepligt og militærnægtelse", siger Jens Persson. Svenska freds arbejder med fire hovedgrupper. 1) Ruslands demokratisering, 2) våbeneksport, 3) mine-problematikken og selvfølgelig som et fjerde hovedområde Sveriges forsvarspolitik, herunder spørgsmål vedrørende værnepligt og militærnægtelse.

"som en 115 år gammel forening er vi vidt respekteret i samfundet, i går havde vi for eksempel en demonstration mod miner hvor politikere fra seks af Rigsdagens partier mødte op og talte", siger Jens. Faktisk går den meste af tiden med generelt fredsarbejde og ikke specifikt nægterarbejde. Svenska Freds er ikke en decideret nægterforening, men tager spørgsmålet op som en del af helheden. Eksempelvis støtter Svenska Freds totalnægtelse i Sverige. Det er ikke muligt at blive militærnægter på samme måde som det er i Danmark. Sverige har aldrig haft en rigtig militærnægterordning, hvilket har resulteret i mange totalnægtersager. Svenska Freds giver tilskud til totalnægteres retssager og bøder. "Vi giver ca. 2000 kroner om året til en totalnægter" siger Jens Persson. Ifølge Jens var der sidste år ca. 250 totalnægtere i Sverige, og det tal er for nedadgående. I mange år har Sverige haft et højt militært. Men i takt med den kolde krigs ophør og især Sveriges økonomiske krise, er Sverige stille og roligt begyndt at indkalde færre. Det betyder at hvis man på session udtrykker stor skepsis overfor militæret, er der stor sandsynlighed for at man slet ikke indkaldes, men overføres til reserven! Det betyder at antallet af totalnægtere i fængsel falder dramatisk - heldigvis. Ifølge Jens Persson skulle der kun sidde én totalnægter i fængsel i øjeblikket.

Denne procedure bekræftes af Björn fra Civilpliktsrådet: "Hvis man siger at man er nægter, havner man i reserven". Civilpliktsrådet er de svenske civile værnepligtiges talsmandsorganisation.

Krigsbehovet styrer antallet af indkaldte. Pt. er der 16.000 soldater og 3.000 civile værnepligtige. Af de 3.000 civile værnepligtige er der kun ca. 100 der har ansøgt om våbenfri status.

FN-militær
"Svenska Freds ønsker intet nationalt forsvar. Men vi skal have et militær på ca. 6.000 mand der kan løse FN-opgaver", fastslår Jens Persson. "For at påvirke andre, må man ligge sig op ad deres meninger, og langsomt ændre i den ønskede retning, men samtidig holde sit mål for øje, og ikke glemme sit udgangspunkt", siger Jens Persson. Det er baggrunden for Svenska Freds holdning til f.eks. militære FN-opgaver. Ved siden af et FN-baseret militær ønsker Svenska Freds også at styrke den civile og akademiske uddannelse i FN. "Men det er samtidig vores opfattelse i Svenska Freds at Sverige mangler et ordentligt alternativ - en nægterordning", påpeger Jens Persson

Våbeneksport til Sydafrika
Bofors - og dermed i manges øjne også Sverige - har et efterhånden blakket ry når det kommer til våbeneksport. Senest eksemplificeret med udsigten til ny eksport til Sydafrika. -"Det er helt forskrækkeligt, for det første fordi Sverige gennem aggressiv markedsføring pådutter Sydafrika disse våben, der, for det andet, slet ikke behøver dem", udtaler Jens Persson lettere indigneret.