MNF vil gerne endnu engang opfordre til at benytte denne enestående situation til at konsolidere freden. Det er MNFs faste overbevisning, at fredens fundament styrkes bl.a. via en retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer, udjævning af sociale uligheder, bekæmpelse af fattigdom og øget demokratisering.

I MNFs øjne er en bibeholdelse, endsige en udvidelse, af den militære alliance - NATO - der beslaglægger 2/3 af verdens militære udgifter, ikke et skridt i den rigtige retning. Tværtimod. MNF er bekymret for freden og sikkerheden på længere sigt hvis NATO udvider. Især NATO's ændrede strategi til offensivt at ville beskytte "interesser", og ikke længere kun være en forsvarsalliance. Hvem definerer disse "interesser"? Hvilke "interesser" skal beskyttes hvornår og hvordan? Interesser kan være mange ting og kan ligge hvor som helst. MNF frygter at FN's rolle udvandes - endnu mere. MNF frygter, at NATO vil skride ind militært og beskytte egne interesser i områder, der ikke er tilknyttet NATO. Lad det være sagt med det samme, MNF bryder sig dårligt om militære indgreb hvad enten de foregår i FN- eller NATO-regi, men når de militære operationer foregår i FN-regi, har de hidtil haft stor opbakning af FN's sikkerhedsråd og dermed blandt verdens førende militærmagter. Derved har konflikterne været forholdsvist regionalt afgrænsede.

At NATO negligerer FN har nogle vidtrækkende konsekvenser. Tag for eksempel Kosovo-konflikten og Irak-krisen. Begge er eksempler på NATO's stigende indblanding uden FN-mandat. Disse eksempler sender nogle meget tydelige signaler til omverdenen; Vi - de vestligt orienterede lande - beskytter vores interesser med magt - vel at mærke i de tilfælde det kan betale sig. Handler NATO, så direkte som det er blevet tilfældet de seneste par år, uden om FN, står Rusland og Kina for eksempel i en ny situation. NATO's nye signaler legitimerer regionale magters brug af magt over for "nærområderne". NATO's signaler giver eksempelvis, efter MNF's mening, indirekte vind i sejlene på Ruslands nationalistiske kræfter. Iøvrigt et Rusland hvor demokratiet ikke har det alt for godt, hvor Ruslands økonomi - og store dele af Ruslands befolkning - har set bedre tider. Vi står overfor et enormt land hvor nationalismen er i fremmarch, hvor økonomien er i knæ og hvor demokratiet er i sin spæde start. Historisk set har det før været opskriften på en sprængfarlig cocktail.

Hvorfor spille bolden yderligere i hænderne på Ruslands, og for den sags skyld andre landes, nationalistiske kræfter ved at virke som en truende udenrigspolitisk faktor der kan samle frustrerede russere?

Hvorfor presse en offensiv militær alliance tættere mod Rusland? Hvorfor ikke i stedet tilbagerulle NATO, nedruste kraftigt og bruge pengene og ressourcerne til demokrati-sering i Øst? Det kunne ske ved udvikling og økonomisk hjælp. MNF frygter at NATO indirekte skaber grobund for aggressive udemokratiske kræfter. Set i det lys, er et ikke sikkert at Danmark om 10-20 år befinder sig i en så gunstig sikkerhedspolitisk situation. Derfor bør vi - det gælder græsrodsaktivister som beslutningstagere på alle niveauer i alle lande - nu gøre en oprigtig indsats på at skabe en oprigtig fred baseret på nedrustning.