Hvorfor nedrustede NATO ikke da warzawa-pagten forsvandt?
"NATO har skruet ned trods alt, men de andre har bare skruet meget mere ned. Det paradoksale er, at NATO's samlede militære udgifter er steget enormt. NATO har idag 2/3 af verdens militær".

Gavner NATO's udvidelsesproces freden i Europa?
"Nej, det mener jeg ikke, specielt ikke i et "Nyt NATO". Hvis de kom ind i det gamle NATO, defineret som en defensiv alliance, havde det været mindre problematisk. Men en alliance der vil intervenere uden mandater hvor som helst og når som helst NATO kan blive enig med sig selv, vil jo se meget bekymrende ud, set fra Moskvas side, for eksempel."

Mener du dermed at NATO's udvidelses mod øst kan ses som en trussel mod Rusland?
"Ja, sådan vil man meget naturligt kunne komme til at se det. Hvis nu NATO indledte, i forbindelsen med Kosovo-konflikten, et militært angreb på Jugoslavien - hvordan kan Rusland være sikker på, at Rusland ikke er de næste? Rusland har stribevis af konflikter, Tjetjenien foreksempel."

Man kunne forstille sig at der om fem-ti år var en anden ledelse i Rusland med nogle andre kræfter bagved, der godt kunne bruge en NATO-udvidelse som retfærdiggørelse til gengældelse?
"Det sker jo allerede. Man styrker de nationalistiske kræfter meget klart. Og det er flertallet af den demokratiske valgte duma. Der er politikere der ønsker oprustning og en styrkelse af atomvåbenprogrammet. Lebed, for eksempel, har udtrykt sig noget i den retning. Nu er Rusland på knæ økonomisk, men de bliver ved med at være en europæisk stormagt. Selv om der er brækket nogle stykker af Rusland, er der stadig et kerne-Rusland tilbage - Det Rusland er stort nok til at være en faktor man er nød til at tage i betragtning"

Hvordan har neutraliteten det i Østeuropa?
"Neutralitetstanken har været fremme alle steder, og der er stadigvæk nogle tanker tilbage, men de er nu relativt marginaliseret. Regeringerne vil meget gerne med. Regeringerne ønsker at komme ind og blive beskyttet netop mod Rusland.

Men hvor troværdig har NATO's gengældelses-strategi været? Det er heldigvis aldrig blevet sat på prøve. Kissinger for eksempel, der ikke just er særlig venstreorienteret, har under den kolde krig sat spørgsmålstegn ved om USA virkelig ville ofre eksempelvis Chicago for München. Der ingen garantier bare fordi noget står i en traktat. Der står bare, at medlemslandene forpligter sig til at betragte et angreb på et af de andre som et angreb på dem selv - der står ikke hvad man skal gøre. Den der automatik som nogen forestillede sig eksisterede ikke i virkelighedens verden, efter min mening - og den eksisterer heller ikke i fremtiden".

Hvem har en interesse i NATO's udvidelse?
"Det er jo spørgsmålet. Der er der flere parter, der har. Blandt andet et flertal i befolkningerne og regeringerne i flere østeuropæiske lande.

Spørgsmålet er i virkeligheden, hvorfor er NATO interesseret i at acceptere nye medlemmer? Det er der flere grunde til. Da Sovjetunionen forsvandt var NATO's eksistensberettigelse tvivlsom. Det problem, NATO stod overfor, var forsvundet af sig selv. Så man skulle ligesom gøre noget for ikke selv at forsvinde. Et er at udvide, et andet er, at tiltage sig nye opgaver - det er en del af forklaringen. En anden del af forklaringen er, at enkelte NATO-lande forsøger at score point i de forskellige østeuropæiske lande, f.eks. når Danmark har været så varm fortaler for, at de baltiske lande skulle med i NATO. Det blev man populær på i de baltiske lande. Og det er endnu mere omkostningsfrit hvis man ved, at nogle andre siger nej, så kommer man til at fremstå som de rare onkler. Der ligger nationale interesser i at pleje specielle forbindelse til specielle lande i Østeuropa", slutter Bjørn Møller fra COPRI.