Annonce:

Det danske Fredsakademi udsender sin anden publikation:

Fred i Danmark.

93 s. ill.

Pris. Kr. 100, -.

Distribution:

via DBK eller direkte via Fredsakademiets kasserer Bom Hansen, Roarsvej 29, 4. th. 2000 Frederiksberg, pm@FRED.dk

Første del af Fred i Danmark består af et referat og indlæg fra et seminar om Fredsundervisning holdt på Roskilde Universitetscenter i september 2000.

Første del af Fred i Danmark indeholder bidrag om fredsundervisning i Danmark, opbygning af en fredskultur og praktisk forsoningsarbejde.

Anden del af Fred i Danmark består af Fredskommissionen af 1998's nu udsolgte betænkning: Elsk-værdig sikkerhed. 

Nu da forsvarsforlig 2005-2009 endelig er i hus kan det være interessant at se på hvor langt politikerne på Christiansborg fulgte Fredskommissionen af 1998s anbefalinger.

Overordnet mener politikerne at,  "Forsvaret udgør et væsentligt virkemiddel i en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på en fredelig udvikling i verden med fremme af demokrati, frihed og menneskerettigheder", samt, at, "Forsvaret har til formål at: 1) Imødegå direkte og indirekte trusler mod Danmarks og allieredes sikkerhed, 2) hævde dansk suverænitet og beskyttelse af den danske befolkning samt 3) bidrage til international fred og sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten, særligt gennem konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende og humanitære opgaver". FN ses som "den centrale ramme for udviklingen af en international retsorden". De enkelte begreber i formålsparagraffen defineres ikke, men det er flot at konfliktforebyggelse, fredsskabelse, humanitære opgaver og menneskerettigheder nu er med i politikernes overvejelser af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ligeledes er politikernes syn på FN som en central aktør omkring international ret helt fin.

For Fredskommissionen af 1998 er sikkerhed "at overleve". "Vi frygter vold, og vil ikke miste friheden. Vi vil sikre os. Metoderne, hvormed vi søger at sikre os, er forskellige. Sikkerhed for militærpersoner og sikkerhedsstyrker og landets bløde civilbefolkning er ikke altid det samme. Erfaringer fra virksomhedsledelse, børneopdragelse og statsledelse tyder på, at autoritet, magtudøvelse og dominans kun kortsigtet og med ringe resultat leder til tryghed og sikkerhed, mens elsk-værdighed i ordets hele betydning kan skabe vedvarende tryghed og sikkerhed hos mennesker.

En sammenligning mellem USA og Canada er slående, idet omfanget af volds- og drabskriminalitet er flere gange større i USA end i Canada. Forskellen ses som udtryk for forskel i våbenlovgivning og menneskesyn. Udviklingen af sikkerhedspolitik, som bygger på et sådant menneskesyn, som begrænser volds- og drabskriminalitet - også i form af krige, er altså mulig".

"Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, herunder udvidelsen af NATO og EU, understreger, at den konventionelle militære trussel mod dansk område er bortfaldet i en overskuelig fremtid, hvorfor der ikke længere er behov for mobiliseringsforsvaret", skriver politikerne i forsvarsforliget.

"De militære trusler mod Danmark har været forholdsvis lette at overskue", mente Freds-kommissionen. "Forsvarsministeriet har selv for få år siden konstateret, at der ikke findes aktuelle trusler mod Danmark, og at de ikke forventes at kunne opstå inden for en overskuelig fremtid". Så her er der altså stort set enighed mellem politikerne og medlemmerne af Fredskommissionen.

Ikke militære trusler mod Danmark vurderes dog forskelligt. For Fredskommissionen var den største trussel demokratiets forfald: "Hvis en fremmed magt har ønske om at opnå afgørende indflydelse i f.eks. Danmark, så er den enkleste metode naturligvis at sikre denne indflydelse gennem landets ledelse, således at danske ministre godvilligt samarbejder om at tilgodese den fremmede magts interesser. At opretholde demokratiske principper forudsætter, at politikerne mødes med interesserede borgere, som stiller spørgsmål til den førte politik gennem den seneste tid og planerne for den fremtidige politik. Hvis afgørende, udenrigspolitiske og forsvarspolitiske ændringer, som gavner en fremmed magts interesser, gennemføres uden åben, folkelig debat, trues nationens selvstændighed". "Dansk politik er tilpasset USA's militær- og udenrigspolitik i tydeligt omfang".

"Terrorangrebene den 11. september 2001 og senere terrorangreb har demonstreret, at de sikkerhedspolitiske udfordringer og risici, som blandt andet Danmark står over for, har ændret sig markant. Nye asymmetriske og uforudsigelige trusler i form af international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler er kommet til", skriver politikerne i deres aktuelle trusselsvurdering helt uden dokumentation. Det er stadig medlemmerne af atomvåbenklubben som har masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler.

Politikerne opbygger fjendebilleder med deres vage formuleringer. Fjenderne nu og i fremtiden er tilsyneladende illegale våbenhandlere og terrorister, hvor Fredskommissionen af 1998 mente at "Den egentlige, sociale trussel i denne sammenhæng ligger måske snarere i faren for omfattende krige forårsaget af de store forskelle i levefod inden for Ulandene internt og indbyrdes, og mellem Ulandene og Ilandene" og propagandaen "giver alle indtrykket af en verdensomspændende sammensværgelse mod amerikanerne (og europæerne). En sådan sammensværgelse findes muligvis, men består i så fald endnu kun af ganske få fanatikere, som næppe kan udgøre en egentlig militær trussel. "Faren ved den tilstand, som propagandaen skaber, er, at mennesker polariseres. Vi i vores samfund bringes sammen mod en fjende, som endnu ikke findes, - og denne, splittede, imaginære fjende tvinges derfor sammen for at forsvare sig mod truslen fra os. Vi vil derved selv have medvirket til at skabe en ny fjende, vildledt af propagandaen. Vores egen forsvarsvilje, militærapparat, investeringer i nyt krigsudstyr og omtale af den farlige fjende kan gradvist få en lille gruppe fanatikere til at vokse gennem tilgang af alle dem, som føler, at vore våben er rettet mod dem".  Derfor medfører konsekvenserne af en sådan udvikling "forøgede investeringer i krigs-materiel (også sikkerhedsudstyr og apparatur til personovervågning, herunder også af personlig korrespondance) i store dele af verden, og deraf følgende forarmelse af store befolkningsgrupper. Omfanget og antallet af mindre krige rundt om på kloden vil stige i takt med de øgede mængder af våben og de stigende spændinger", konkluderede Fredskommissionen af 1998.

"Det er partiernes fælles opfattelse, at den stedfundne og forudseelige sikkerhedspolitiske udvikling giver mulighed for, at mobiliseringsforsvaret kan nedlægges for at styrke forsvarets evne til både at bidrage til totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger, og til at udsende veluddannede og veludrustede enheder i internationale opgaver. De militære styrker skal kunne anvendes både internationalt og inden for Danmarks grænser, og forsvaret af Danmark vil i påkommende tilfælde selvsagt være hovedopgaven i samarbejde med Danmarks allierede, konkluderer politikerne". 

Hvor blev konfliktløsningen som nævnes i formålsparagraffen af? "Den igangsatte udvikling af Forsvarsakademiet, der overordnet fører til en styrkelse af militære kernekompetencer inden for international politik, strategi og militære operationer samt militær ledelse og styring, fortsættes", skriver politikerne i forliget og "Der afsættes 7 mio. kr. pr. år på Forsvarsministeriets budget til gennemførelse af konkrete forsvars- og sikkerhedspolitiske projekter hos Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Endvidere afsættes 5 mio. kr. og ca. 10 årsværk til etablering af en uafhængig forskningskapacitet i relation til sikkerhedspolitik og med vægt på forsvarspolitik, som organisatorisk placeres ved Forsvarsakademiet". Altså en statslig styring af den forsvars- og sikkerhedspolitiske forskning gennem store bevillinger. Uden om de humanistiske forskningsråd?

For fredskommissionen "var det nødvendigt at arbejde for en ny sikkerhedsfilosofi, mens situationen er så usædvanlig gunstig".  "Såfremt tilliden til FN's upartiske indgriben er stor nok, vil behovet for nationalt militær falde helt bort. En kontrolleret afrustning af alle offensive militær-styrker i verden vil være mulig som det første skridt". "Derfor er det vigtigt for os, at mange igen går ind i debatten om Danmarks mulighed for at påvirke det internationale, sikkerhedspolitiske klima netop nu. Det er gavnligt for demokratiet og freden i Danmark; visioner er nødvendige for nyskabelser. Vi kan gøre større nytte, når vi tænker og handler på en ny positiv, sikkerhedspolitisk måde".