Udeblevet fra kasernen og efterlyst Kære Øjvind!
Jeg har været værnepligtig i forsvaret i nogle uger. I fredags afleverede jeg min ansøgning om overflytning til militærnægtertjeneste. Jeg er rimelig sikker på, jeg ikke kan klare en uge til på kasernen, så jeg har ikke tænkt mig at møde op i morgen. Mvh. Den bekymrede Kære bekymrede
Tag det roligt. Mange har valgt at udeblive før dig, så du er ikke den første, der har været igennem det. Det er en god idé at være lidt påpasselig, men hvis du ikke ligefrem løber i armene på politiet er det ikke svært undgå at blive fanget. Det er klogest ikke at opholde dig derhjemme. Informer dine nærmest om, at du er efterlyst, men at du har det godt (du behøver ikke at fortælle dem, hvor du er). MP'erne vil møde op på din bopæl, og hvis de kan få nogen til at sige, hvor du ellers kan være, så vil de også lede efter dig der. Det civile politi vil også kigge forbi, men det er som regel så fornuftige at bruge energien på at løse nogen af deres mere presserende opgaver. Mange hilsner Øjvind |