|
I militæret for fred Kære Øjvind. Jeg er kommet i et moralsk dilemma. Jeg er lige blevet indkaldt til militæret og tænker derfor meget på, hvilke moralske forpligtelser jeg har overfor mine medmennesker. Min generelle holdning har altid være pacifistisk, og det er den sådan set stadigvæk. Men på det sidste er jeg blevet opmærksom på situationer i international politik, hvor en begrænset militær indsats kan redde tusinder fra smerte og død. Set i det lys mener jeg ikke, at jeg kan forsvare en total antimilitaristisk holdning så længe diktatorer og regimer anvender vold for at opnå deres mål. Derfor føler jeg nu, at jeg bliver nødt til at tage et ansvar, der svarer til den magt, jeg har som dansker, og forsøge at hjælpe dem, der ufrivilligt er i nød verden over. Hvor det kan lade sig gøre, skal det selvfølgelig være på fredelig vis, men der hvor det ikke er muligt at skabe fred med fredelige midler, er jeg moralsk forpligtet til at hjælpe dem, der er udvejsløse. Deres liv er lige så meget værd som mit. Med venlig hilsen Gorm Nielsen Kære Gorm. Mange tak for dit brev, der virkelig stiller skarpt på spørgsmålet om, hvordan man bedst hjælper, når krigen er brudt ud. For det er jo sådan verden ser ud i dag. Krig og ufred findes, og det bliver vi antimilitarister også nødt til at tage med i vores overvejelser. Jeg synes, det er flot af dig, at du tager udgangspunkt i, hvor der er mest brug for din indsats. Det er der alt for få, der tænker på, når de skal vælge, hvilken form for værnepligt de skal aftjene. De fleste tænker udelukkende på, hvad der gavner dem selv. F.eks. vælger en del at blive soldater, fordi de mener, det vil gavne deres karrière, eller fordi de har hørt, at det er sjovt. Nogle vælger at blive militærnægtere fordi de på den måde slipper for at skulle bo på en kaserne langt væk hjemmefra. Jeg har mere respekt for dig, når du siger, at du går i militæret for at gavne freden, end jeg har for dem, der aftjener militærnægtertjeneste, fordi det er mere bekvemt. Når det gælder om at bevare freden, så tvivler jeg dog på, at du gavner den på længere sigt ved at støtte de fredsbevarende operationer. Når først krigen er brudt ud, kan den nogen gange stoppes ved en (begrænset) militær indsats. Derved fjerner man symptomet på problemet - ligesom man tager en pille mod smerter i ryggen. Men årsagen til krigen eksisterer jo stadigvæk, selvom FN eller NATO har skilt parterne ad. Og årsagen til, at man får smerter i ryggen, forsvinder jo heller ikke, fordi man tager en pille. Den eneste måde, man kan undgå, at smerterne i ryggen vender tilbage, er ved at lære at bruge sin krop rigtigt, når man arbejder. Og den eneste måde at undgå krig på er ved at fjerne årsagerne til krig. Årsagerne til, at der bliver krig, er som regel forskellige uoverensstemmelser. Hvilken religion, der er den rigtige, hvilken politisk styreform, et land skal have, eller hvem der skal bestemme. Uenigheden er der stadig, når krigen er slut, og løsningen på problemet er samtale, forståelse og gensidig respekt. Hvis man fremmer de tre ting, så gør man virkelig noget for verdensfreden. For så er man med til at forhindre, at der kan blive krig. En anden måde at forhindre krig på, er ved at nægte at være med til at forberede den: Det, der gør en krig mulig, er, at der findes våben og folk, der vil bruge dem. Og værst er det, at man samler en masse mennesker, der er villige til at bruge våben i store grupper - i hære. Det er den samlede væbnede organisering, der gør en krig mulig. Det kan godt være, du støtter muligheden for fredsbevarende operationer ved at gå i militæret. Men samtidig skal du huske på, at du er med til at støtte, at Danmark fortsat har et militær. Og du støtter også, at vi bliver ved med at fokusere på at behandle symptomer frem for årsager. Det bør du tage med i dine overvejelser, når du afgør, om du vil i militæret eller blive militærnægter. Med venlig hilsen Øjvind. |