Michael Jensen
MGJ@jensen.mail.dk

Hej Michael

Tak for dit brev.

Det er svært at svare på, hvad militærnægtere vil gøre, hvis der bliver krig - det tror jeg kommer meget an på, hvilken slags krig det bliver. For nogle år siden lavede vi en undersøgelse blandt nogle nægtere om, hvad de ville gøre, hvis der blev krig. Du kan finde undersøgelsen under "hvem nægter" her på hjemmesiden.

Hvis det bliver en krig som den, USA/NATO har ført mod Afghanistan, så tror jeg ikke, der er så meget andet at gøre end at krybe i skjul.

Hvis det blive en gammeldags krig, hvor tyskerne står ved Dannevirke, vil der sikkert være en del nægtere, som vil være villige til at gribe til våben. Andre - deriblandt jeg - ville nok forsøge at agitere for en anden måde at løse konflikten på. Det sidste vil garanteret ikke være populært i den brede befolkning. I lande, hvor der er krig, bliver militærnægtere som regel sat i fængsel eller skudt. Derfor vælger mange nægtere at flygte. Det skulle man tro var populært hos fjenden, men her er der sjældent hjælp at hente. Serbiske militærnægtere har f.eks. ikke fået megen hjælp, selvom de nægtede at støtte Milosevic' massakrer. I mine øjne helte, som følger deres samvittighed ved at nægte at slå uskyldige ihjel. Men det bliver ikke belønnet - mange er blevet udstødt af deres familie og andre, som flygtede med deres familie, oplever, at deres hjem er overtaget af fremmede, når de vender tilbage.

I Militærnægterforeningen har vi sammen med Amnesty og en tysk militærnægterforening hjulpet en gruppe militærnægtere, som er strandet i Ungarn efter krigen. De ungarske myndigheder vil ikke hjælpe dem - de håber, at nægterne vil rejse hjem - men nægterne har intet at vende tilbage til.