Slår plat på en tragedie
Terroraktionen mod World Trade Center i New York er en forbrydelse af et helt ufatteligt omfang, og det er klart, at man må søge at forhindre, at noget tilsvarende sker igen.
Man må blot gøre sig klart, at det er en svær opgave, først og fremmest fordi angrebet på centret ikke havde noget klart politisk mål. Ingen person eller gruppe har taget ansaret for det. Bagmændene synes at være tilfredse med den død og ødelæggelse, de har spredt.
Derfor er det tom snak, når præsident Bush taler om hævn og gengældelse, og når NATO-landene siger, at et angreb på USA skal betragtes som et angreb på alle. Og det er direkte plat, når man søger at bruge terrorangrebet i New York som et argument for at ophæve det danske forbehold over EU’s militære samarbejde.
Selvfølgelig skal EU-landene samarbejde om at forebygge terrorisme.
Men intet tyder på, at dette samarbejde bliver mere effektivt af at blive styret på samme centralistiske måde som det øvrige EU-samarbejde.
Det kan alt for nemt betyde at vigtige demokratiske rettigheder bringes i fare.
Hertil kommer, at den grundlæggende tanke med EU’s militære samarbejde er, at det skal gøre EU til en militær stormagt på linie med USA. Og lykkes det, vil det gøre EU til et lige så naturligt mål for terrorhandlinger, som USA er i dag.
En dansk deltagelse i EU’s militære samarbejde vil altså forøge vores risiko for at blive udsat for terrorisme.
Er det virkelig det, vi ønsker?
Lederskribent Sven Skovmand i det ny Notat nr. 1017 21.-27. september 2001.
|