Nej til krig

Af Jørgen R. Madsen

Hvis man holder sig til de helt store linier, har verden hidtil kendt til åben krig enten mellem stater eller inden for stater og til skjult krig. Hvor grænsen mellem økonomisk konkurrence og økonomisk krigsførelse sættes, er lidt et spørgsmål om smag og behag. Det, vi har set med angrebene på World Trade Center og Pentagon, er en type uvarslet kortvarig krig, hvor den angribende part forsøger at skjule, hvem man er, men ikke angrebets resultater.

Risiko for forfejlet gengældelse
Som ved al anden krigsførelse er målsætningen at tilføje fjenden væsentlig større tab end dem man regner med selv at blive udsat for. Ved almindelig krigsførsel viser det sig ofte, at der fejlkalkuleres, fordi der ikke tages højde for modpartens hævntørst og dermed eskalerende krig og gensidig ødelæggelse.

Eksempler herpå er Iraks invasion af Kuwait, krigene i Bosnien og Tjetenien og kampene mellem Israel og Palæstinensiske grupper. Den part, som har angrebet målene i USA, må enten satse på at andre tillægges skylden eller regne med, at de i et eller andet omfang kan spores, og at meget massive modforanstaltninger sættes ind. De har derfor formodentlig forberedt sig på sidstnævnte, hvorfor almindelig militær præget gengældelse fra USA nemt kan forfejle sit mål.

Hvad er så et intelligent og effektivt svar fra USA?
For at kunne svare på det må man først se på, hvem der kan finde på at benytte denne nye form for krigsførelse og hvorfor, samt mulighederne for forsvar herimod. Det er klart, at der lige som ved guerillakrigens hit-and-run angreb er tale om et redskab, som benyttes af en militært (og sikkert også teknologisk og økonomisk) svagere part. Der vil typisk være tale om en part, som føler, at de ikke har meget at miste og f.eks. ikke mener, at de kan komme nogen vegne med politiske midler. Denne holdning vil måske have et reelt udgangspunkt, men må være hjulpet på vej af noget, der i mine øjne er politisk eller religiøs fanatisme. Derfor er det ingen tilfældighed, at det netop er USA, som er blevet ramt. Bortset fra Israel er det USA, der har formået at få flest muligt til at rejse det størst mulige had imod sig. Både på en række konkrete områder og handlinger, men også via den selvpåtagne rolle som verdens politibetjent uden hensyntagen til hverken FN eller lokale forhold og uden at tage ansvar for de globale forhold, som andre mener er vigtige.

USA forbereder
Man kan sige, at USA med udpegelsen af despotiske stater og forberedelser til at kaste milliarder af dollars ud i et missilforsvarssystem var begyndt at tænke i disse baner og forberede sig mod en ny type krig, men det viser først og fremmest, at de netop kun tænkte i traditionelle militære baner, og at ethvert missilforsvar vil være håbløst i forhold til at skabe egentlig sikkerhed. Hvad så med en indsats mod flykapringer svarende til den, som Israel og El-Al udfører. Jo, det kan gøre krigsaktioner som den 11. september meget vanskelige, men uden at give dårlige ideer videre skal jeg gøre opmærksom på, at andet end kaprede fly kan bruges til masseødelæggelse.

USA’s regering og befolkning vil gøre sig selv en tjeneste ved hurtigt at gøre sig klart, at det er komplet umuligt virkeligt at kunne forsvare sig mod denne nye type krigsførelse. Selv uhyrlige indsatser kan højst gøre det lidt vanskeligere.

Det eneste effektive svar er altså et, der sørger for, at man ikke har en fjende med kapacitet og villighed til denne type krig. Den simple hævnende og militære tankegang vil derfor diktere forsøg på simpelt hen at udrydde hele den fjendtlige organisering. Ud fra Præsident Bush tale og andre foreløbige udtalelser samt almindelig mistro til deres tankegang bliver dette USA’s svar. Hvis de er meget dygtige og heldige (og her hjælper gensidig ophidselse og tale om hævn og enhed bestemt ikke), vil de kunne få udryddet en pæn del af den angribende organisation uden at få alt for mange nye aggressive fjender. Men mere sandsynligt er det, at den angribende organisation kun hæmmes, og at hævn og fejlaktioner bidrager til, at de krigeriske terrorister får masser af nye mulige rekrutter.

Militær tankegang
Den (fortsat) forventelige fejl ligger i den militært prægede tankegang og negligering af, at de 5,8 milliarder mennesker uden for USA faktisk er tænkende individer med forskellige meninger om, hvordan verden skal fungere.

Den tankegang forstår ikke, at tryk avler modtryk og umulige forhold desperation.

Den tankegang, som danskerne i stedet bør forsøge at bidrage med at få amerikanerne ind på, drejer sig om at skabe almen fred og retfærdighed, mindre skel mellem nord og syd og hensyntagen til forskellige nationale udfoldelser.

Så går luften ud af terrorismens ballon.

De første skridt kan være, at USA betaler sit kontingent til FN, tilslutter sig den internationale kriminaldomstol og klimakonventionen samt konsekvent fordømmer alle overtrædelser af international lov, herunder Israels.

Forkortet af red.