Krig er ikke svaret

Ifølge definitionen fra Det Danske Fredsakademis leksikon er terror:

Militært og politisk begrundet strategi med systematisk voldsanvendelse. Her skelnes mellem to former for terrorisme: Statsterrorisme og individuel eller ikke-statslig terrorisme. En stats evne til at terrorisere en befolkning er langt større, end hvad ikke-statslige terrorister er i stand til. Statsterrorisme omfatter systematisk voldtægt, tortur, henrettelser og dødspatruljer, (...). Individuel terrorisme er det samme som statsterrorisme, blot i mindre målestok.

Militærnægterforeningen (MNF) fordømmer terror i enhver henseende, og vi tager skarpt afstand fra terrorhandlingerne begået i New York og Washington den 11. september. Ligesom MNF tager skarpt afstand fra USAs egen statsterror, som p.t. begås mange steder rundt om på kloden. Hvis man forsøger at betragte den menneskelige tragedie, som tabet af menneskelivene i New York og Washington unægtelig er, ud fra en politisk analyse, er det næppe overraskende, at USAs og den vestlige verdens symboler på hhv. kapitalistisk imperialisme (World Trade Center) og USAs militære indgriben globalt (Pentagon) blev udsat for terrorangreb. Et terrorangreb som i militærjargon omtales som asymmetrisk krigsførelse. Her på NB-redaktionen har vi af gode grunde ikke kendskab til motiverne bag terrorangrebet - de fanatiske terrorister og deres bagmænd ønsker ikke direkte at fortælle hvorfor de gjorde det - men hvis det er rigtigt, hvad USA fremfører, at det er en islamisk terrorgruppe med Osama Bin Laden i spidsen, er det som hunden, der bider herren. USA, sammen med "os" andre i "Vesten", har nemlig selv forsynet og opfordret de islamiske fanatiske grupper, med bl.a. Osama Bin Laden i spidsen, til at tænke i terroristiske, militært asymmetriske baner. Under borgerkrigen i Afghanistan støttede USA og Vesten de islamiske grupper, som kæmpede mod Sovjet. Osama Bin Laden og hans ligesindede blev direkte støttet af USAi krigen mod kommunismen. Også danskere og danske partier støttede i mindre målestok. I stedet for at skabe fred og social retfærdighed gav man næring til terrorceller, trænede dem og forsynede dem med våben, penge, mandskab og uddannelse. Fra de afganske bjerge i 80erne sendte vestens folk triumferende billeder tilbage med motiver af CIA-folk, amerikanske efterretningsofficerer og soldater (og danske politikere), som støttede mujahedinerne i deres hellige krig mod de ugudelige kommunister udfra devisen: „min fjendes fjende er min ven!"

Vestens medansvar
De vestlige demokratier og efterretningstjenester har udført kortsigtede handlinger, der skulle tjene til at holde antikommunister ved magten kloden over (- de fleste steder lykkedes det), udfra den langsigtede plan at udbrede den vestlige verdens normsfære. Især amerikanerne har været meget engagerede i denne plan. Verden rundt har ikke mindst USA opfostret adskillige terrorgrupper.

Vesten har et stort medansvar for den terrorisme, vi ser i øjeblikket. Det er hyklerisk at benægte dette. Vesten ernærer terrorisme, både direkte og indirekte. Indirekte ved fastholdelsen af store skel imellem rig og fattig og undertrykkelsen af udviklingslande. „De andres" terrorisme, vi er vidne til i øjeblikket, bekæmpes ikke med militære midler. Den forhindres med politiske tiltag, social udligning, retfærdighed og fattigdomsbekæmpelse, dvs. med civile, økonomiske, politiske og retfærdige handelsmæssige midler.

Fredelige midler
Hvis man vil freden, må man ville freden med fredelige midler. Det er en daglig kamp.

I kølvandet på World Trade Center-terrorangrebet er der opstået en akut og forhåbentlig forbigående krigsstemning. Men vi har behov for en stærkere fredsstemning. I stedet for opflammende krigslyst har vi brug for fornuft, besindighed og retfærdig fordeling af verdens goder. Militæret kan ikke garantere borgernes sikkerhed og tryghed, tværtimod. Der skal andre midler til.

Militærnægterforeningen