De danske støtter

Mens den danske højrefløj i dag kritiserer islamiske fundamentalister - og terrorgrupper - hjemhørende i Afghanistan, så var der engang, da den selv samme fløj var med til at støtte de islamiske bevægelser i Afghanistan.

Af Kim Kristensen, Ritzaus Bureau

Frihedskæmpere
I 1980’erne demonstrerede flere danske støtteforeninger, blandt andet Venskabsforeningen Danmark-Afghanistan, hvert år tredjejuledag foran Sovjetunionens ambassade i København for at markere årsdagen for den sovjetiske invasion af landet.

Den Konservative udenrigsordfører, Per Stig Møller, kaldte mujahedinerne - eller de hellige krigere - for „frihedskæmpere". Og Lars Løkke Rasmussen fra Venstre, der senere skulle blive sit partis næstformand og amtsborgmester i Frederiksborg Amt, tog på hesteryg ind i Afghanistan for at aflevere 600.000 kroner til mujahedinbevægelsen.

- Man kan sige, at Vesten gennem sin støtte til mujahedin samtidig har været med til at støtte nogle tendenser i bevægelsen, der har ført til dagens udvikling i Afghanistan, siger antropolog Inger Boesen.

Egne missiler tilbage i hovedet
Antropologen opholdt sig i 1970’erne og 1980’erne i Afghanistan og Pakistan, hvor hun først forskede og senere arbejdede med de afghanske flygtninge.

- Det frygtelige og absurde er, at USA nu risikerer at få sendt sine egne Stingermissiler tilbage i hovedet. Men dengang var dagsordenen en anden: Mujahedinbevægelsen oplevede sig først og fremmest som frihedskæmpere, og man talte ikke om menneskerettigheder og frihedsrettigheder i vestlig forstand. Der var dog også progressive kræfter i bevægelsen, selv om mønstret for den senere Talibanbevægelse allerede kunne ses i de mest fundamentalistisk partier i mujahedinbevægelsen, siger Inger Boesen. Den danske regering reagerede da også prompte, efter at sovjetiske tropper var gået ind i Afghanistan den 27. december 1979.

Samme dag tog daværende udenrigsminister Kjeld Olesen (S) afstand fra invasionen.

FN fordømmer
Efterfølgende deltog Danmark i et initiativ til at indkalde FN’s Sikkerhedsråd, der imidlertid blev lammet af et sovjetisk veto.

En ekstraordinær indkaldt FN-generalforsamling vedtog herefter en resolution, hvori der opfordredes til en øjeblikkelig, betingelsesløs og total tilbagetrækning af alle fremmede styrker.

USA’s daværende præsident, Ronald Reagan, så en mulighed for at rulle „ondskabens imperium" tilbage.

Den Danske Afghanistankomité blev dannet, Landsinitiativet Sovjet ud af Afghanistan så dagens lys i 1984 og engagerede sig, ligesom Venskabsforeningen Danmark-Afghanistan, i kampen mod det kommunistiske styre i Kabul.

- Krigen i Afghanistan er et folks overlevelseskamp, sagde de Konservatives udenrigsordfører, Viggo Fischer, under en folketingsdebat om Afghanistan i 1986.

Afghanistan skal ikke styres af Sovjet
Ordføreren, som samtidig var formand for Afghanistankomitéen, fortsatte: - Det drejer sig om, hvorvidt et årtusindgammelt kulturfolk skal bestå, om afghanerne selv skal kunne indrette deres samfund, som de selv vil, eller landet skal tvangsomdannes til en ny Sovjetrepublik, sagde Viggo Fischer.

Og Venstres ordfører, Bjørn Elmquist, sagde under samme debat, at „de folk, der bor så mange tusinde kilometer herfra, skal vide, at de i deres berettigede krav om selvstændighed, selvbestemmelse og respekt for menneskerettighederne har fuld støtte fra dansk side".

I 1988 besluttede regeringen for første gang at give direkte støtte til områder i Afghanistan, der blev kontrolleret af mujahideen. Overlæge Jørgen Røjel fra Afghanistankomitéen fik 5,8 millioner kroner til at få et feltlazarat på plads.

Lars og Pia støttede muhajedin
Ungdomsorganisationerne og en komité med blandt andre Fremskridtspartiets Pia Kjærsgaard samlede 600.000 kroner ind til bygningen af en kønsadskilt drenge- og pigeskole i den mujahedinkontrollerede Logarprovins. Pengene blev afleveret til mujahedin i Afghanistan af en delegation under ledelse af landsformanden for Venstres Ungdom, Lars Løkke Rasmussen. Samme Lars Løkke Rasmussen blev ved tilbagekomsten til Pakistan anholdt af politiet og sigtet for voldtægt og mordet på en kvindelig antropolog, der havde boet på samme hotel i den pakistanske grænseby Peshawar. Selv om politiet løslod den da 25-årige Lars Løkke Rasmussen, blev sigtelsen opretholdt på en mistanke om, at der kunne være en forbindelse mellem Lars Løkke Rasmussens mission i Afghanistan og kvinden. Kvinden var kritisk over for den fundamentalistiske drejning i modstandsbevægelsen.

Foto af Lars i Afghanistan
Danske læsere af blandt andet Se og Hør kunne derfor i 1988 se billeder af Lars Løkke Rasmussen i Afghanistan med landets traditionelle hovedbeklædning pakul, kaftan og Kalasnikov: „Han afprøver en af partisanernes Kalashnikov-maskinpistoler", lød en af billedteksterne.

Forkortet af redaktionen. Artiklen er tidligere bragt i Information. Her bragt med tilladelse fra Ritzau Bureau og Kim Kristensen.