Axel Pille - en krigsmodstander

Se temaet

"Den mest menneskefjendske og mest indbringende Forretningsgren er Vaaben og Ammunitionsindustrien, Rustningskapitalens Omraade."
Rustningskapitalens Blodpenge - 1933

Journalisten, pacifisten, forlæggeren, redaktøren og døvesagsforkæmperen Axel Pille var en travl skribent, der i sine skrifter tordnede mod krigsmagerne. Rustningskapitalens Blodpenge er en nøje gennemgang af de store spillere indenfor 30ernes grådige krigsindustri. I Danmark drejede det sig blandt andre om Riffelsyndikatet (nu DISA), Glud og Marstrand, Thrige og Scandia. Landmandsbanken (nu Den Danske Bank) klarede finansieringen for våbenindustrien:

"Den bærer Konkurrencens Fremdrift i sig selv: hver Gang, man har fundet en ny Giftgas, ansporer den til Opfindelse af et nyt Filter i Gasmasken; hver Gang, der er konstrueret en Granat, der kan slå igennem de kendte Panserbeklædninger, ansporer det til Opfindelsen af ny Panserbeskyttelse; hver Gang, en Magt anskaffer Vaaben af den ene eller anden Art, tvinges de konkurrerende Magter til at skaffe sig de samme eller endnu bedre Vaaben."

I Hvad soldaten lærer fra 1934 kommenterer Axel Pille udvalgte afsnit fra to små bøger, Lærebog for Hærens Menige og Gymnastikreglement for Hæren og Flåden - Tredje Del. Disse instruktionsbøger for det danske forsvar var skrevet i en tid, hvor soldatens blodige håndværk ikke blev pakket så nænsomt ind, som det sker i dag:

"Man parrerer da modstanderens stød med bajonetten eller spadeskaftet og springer derpå ind på livet af ham og hugger ham ned med den skarpe kant af våbenet."

Læs selv bogen Hvad soldaten lærer af Axel Pille, der ligger her som PDF. Rustningskapitalens Blodpenge af Axel Pille ligger her som PDF.

Håndspundne bøger

Axel Pille samarbejdede med Journalisten Ellen Hørup fra 1930 og frem til Ellens død i 1953. Samarbejdet gjaldt deres fælles interesse for Gandhi, den kollektive ikkevold, kampen mod våbenindustrien og den voksende oprustning. Axel Pille og hans kone Ellen Pille var begge vegetarianere og også der kunne de mødes med Ellen Hørup.
I begyndelsen af 1930erne bor Axel Pille i et lille hus i landsbyen Daugård ved Vejle. Som medlem af det i Tyskland oprettede Internationale Ungdomsforbund etableres de en slags forløber for Christiania ved Daugård Strand.
Omkring 1930 oversætter en række kvækere Gandhis selvbiografi til dansk og Axel Pille påtager sig at udgive den. Første bind blev et nøjagtigt kopi af den engelske førsteudgave med håndspunden kaddar - hjemmevævet uld - på omslaget. Imidlertid var der ikke mange købere til bogen, så forlaget Nye Veje gik fallit inden andet bind af erindringerne udkom på dansk. Oversættelsen af andet bind af Gandhis selvbiografi er tabt.

Axel Pille litteraturliste

Udarbejdet af Holger Terp

Bøger og pjecer

• Dødens Håndlangere
  - København : Dansk Freds- og Folkeforbundsforening, 1931. 12 s

• Giftgas
  - København : Udgivet med støtte af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, 1928. - 26 s

• Giftgas
  - København : Nye Veje, 1932. - 16 s. andet oplag

• Rustningskapitalens Blodpenge
  - [Daugård] : Nye Veje, 1933. - 62 s

• Hvad Soldaten Lærer
  - København : 1934. - 6 s.

• Luftværn
  - [Daugård] : Nye Veje, 1935. - 16 s

Axel Pille har oversat følgende værker

• En Negers Breve om Europas herlige Kultur
  : Hans Paasch/Lukanga Mukara - København : Nye Veje, 1929. - 76 s

• Hvad har De tænkt at gøre ved det?
  : Et Indlæg om den Konstruktive Fred / Aldous Huxley. - København : Aschenhoug, 1945. - 48 s

Samt artikler i tidsskrifterne Aldrig Mere Krig og dette blads efterfølgere Pacifisten og Ikkevold, Indiens Venner, Højskolebladet samt Mennesket og Magten.