Våbenfabrikanter er rovmordere

Våbenfabrikken Terma ved Århus sælger våbendele til Israel og tjener godt på det. Ved en høring i Århus måtte to af de ansvarlige - direktør Tore Håkonsson fra Terma og Eyvind Vesselbo fra Venstre - høre på mit oplæg:

Jeg er ikke ekspert. Jeg har blot som hobby at forsøge at finde de oplysninger frem om dansk våbenhandel, som skiftende regeringer ikke har haft lyst til at gøre offentlige.
Det har jeg samlet en del mapper med, men først og fremmest forsøger jeg at sprede disse oplysninger til andre. Der er derfor, jeg sidder her. Danmark er det land i Europa, der fortæller mindst om sin våbenproduktion. Underligt nok - for vi er nok også det land, der har mindst at skjule.
Den voldsomme lukkethed har gjort det svært at diskutere dansk våbenhandel - når det meste foregår i dybeste diskretion. Det er kompliceret og ofte hemmeligt materiale, som jeg fortsat mangler meget i at forstå. Jeg håber at blive korrekset en del gange i dag, så vi alle kan blive lidt klogere på hvad der foregår.
De fleste danskere ved end ikke, at Danmark producerer våben. Her ved bordet sidder i dag to af dem, der godt ved at Danmark sælger våben. Den ene er som våben-direktør for Terma direkte med til at lave dem - den anden sørger som politiker for Venstre og lovgiver for, at det er tilladt at eksportere dem.
Politikeren ved forhåbentlig meget mere om den danske lovgivning for produktion og eksport, end jeg gør. Og jeg er helt sikker på, at våbendirektøren kender voldsomt meget mere til sin produktion, end jeg nogensinde kommer til.
Det helt detaljerede tekniske, både juridisk og i produktionen, er ikke det interessante i dag. Det interessante er, hvorfor Danmark så konkret og blodigt blander sig i Mellemøsten.
Hvorfor vores erhvervsliv, direktører og arbejdere uden skrupler direkte er med til at slå mennesker ihjel. Og hvorfor vores Folketing synes at det er så god en ting, at de laver love, som gør det muligt.

En effektiv fabrik

Direktøren skal naturligvis drive sin fabrik effektivt. Terma har stor lokal betydning her i Århus og gør for eksempel meget for at være med til at give byens lærlinge en god start.
En del af produktionen er tilfældigvis våben. At de viser sig også at blive brugt, giver vel ikke Tore Håkonsson her søvnløse nætter. Når de danske tv-aviser viser flyangreb mod flygtningelejre, kunne nyheden lige så godt dækkes af erhvervs-redaktionen. For det viser, hvor dygtig dansk industri er.
Fabrikken gør også meget for at ansætte og integrere personer med "anden etnisk baggrund end dansk". Man kunne også sige, at Terma gør en del for at få dem her til - når militære angreb ude i verden får folk til at flygte til Danmark. Terma producerer død og ødelæggelse - pakket pænt ind i dansk design. Termas aktuelle produkt er noget elektronik, der indgår i F-16 flyets våbensystem. Det sikrer kampflyets pilot arbejdsro, så han kan affyre sine våben i fred. Men hvordan i al verden har Terma dog fået lov til at sælge sine våbendele til et krigsførende land? Danmark har jo sit gamle figenblad, der stort set svarer til EUs regler:
Udenrigsministeriet giver ikke eksporttilladelse til lande, der er inddraget i krigsbegivenheder, eller til områder, hvor forholdene er så urolige eller ustabile, at de må befrygtes at udvikle sig til væbnede konflikter.
Det kan siges noget kortere: Vi sælger officielt kun våben til lande, der ikke har brug for våben. Israel bomber jo løs, så denne flotte begrænsning betyder tydeligvis ikke det helt store for de danske våbenfabrikker.
Det er der et endnu tydeligere eksempel på. I 1999 var Danmark og en del andre lande inddraget i en militær aktion mod Jugoslavien. Det måtte ikke officielt kaldes for en krigsbegivenhed, men da bomberne regnede ned, er det vel rimeligt at kalde det for en væbnet konflikt.
Danmark eksporterede samme år våben til 17 af de lande, der var med i krigen - så i praksis er der altså ikke den store begrænsning. Også Israel modtog våben fra Danmark i 1999. Der er således ikke noget nyt i, at danske våben ender hos krigsførende lande - uanset de pæne, officielle ord.
Alligevel mente Justitsministeriet, at den gældende praksis var en administrativ belastning for virksomhederne. Så for to år siden blev mange ting gjort endnu nemmere for den danske våbenindustri. Det var en beskeden administrativ ændring, som embedsmændene ordnede bag kulisserne, helt uden at det blev nødvendigt at ændre lovene.

Ikke-dødbringende materiel

På det tidspunkt var statsministeren socialdemokrat, så partifarven betyder desværre ikke så meget, når det drejer sig om at få profit på mordvåben. Ændringen gjaldt dog kun dansk producerede dele til ikke-dødbringende materiel.
Udtrykket ikke-dødbringende materiel er en sproglig nyskabelse, som Den Europæiske Union har givet os. Det er lykkedes embedsmænd at definere et kampfly som værende ikke-dødbringende. Kampflyet er en kun en platform, hvor der så eventuelt kan anbringes våben på.
Der er dog en regel mere. De nemmere regler er begrænset til samarbejdsprojekter mellem militære myndigheder i Danmark og EU- og NATO-lande. Men det er så heldigt for Terma, at USA og Danmark har en aftale om fremstilling og køb af F-16 fly. Danmark købte nemlig selv de amerikanske kampfly i 1975. Samtidig krævede Danmark, at danske fabrikker fik lov til at levere stumper til dem.
Termas leverancer til Israel er derfor et samarbejdsprojekt med venligtsindede lande og deres militære myndigheder. Samarbejdet går dog kun ud på, at Danmark leverer udstyr, som amerikanerne så skruer fast i flyene.
Og hvem amerikanerne så sælger flyene til, har vi fraskrevet os enhver kontrol af. Stumperne til de israelske kampfly er blot en del af historien. Terma har kunder over hele kloden og producerer meget forskelligt til dette blodige marked.
Terma langer også ud efter ordrer til det nye kampfly Joint Strike Fighter. Som land har Danmark ikke bundet sig til at købe dette ekstremt dyre legetøj, men af hensyn til beskæftigelsen har vi betalt mange millioner bare for at vise, at vi måske fortsat er interesserede. Terma er i hvert fald.
Men der ser desværre ikke ud til at være noget ulovligt i al det her. Terma udnytter blot de muligheder for at tjene penge, som loven, politikerne og embedsmændene har skabt mulighed for. Der er dog meget andet "u" i det her, end ulovligheder. Det er usmageligt, uhyggeligt og umoralsk - men det hele er godkendt på pæneste vis af de danske myndigheder.
Jeg er selv pacifist og imod en hver form for vold. For mig svarer en direktør for en våbenfabrik som Tore Håkonsson, stort set til en rovmorder. Andre folk udfører drabene, som han tjener på, men resultatet er det samme.

Håndlangere for rovmorderne

Og de ansvarlige politikere i Folketinget er blot håndlangere for rovmorderne. Socialdemokraterne vil nok pakke det lidt ind, men støtter våbenproduktion. Eyvind Vesselbo fra Venstre pakker ingen ting ind. Han støtter det hele, for erhvervslivet og nationens skyld, med fingrene sølet ind i blod.
Terma er den største danske producent af våben. Eller ikke-dødbringende materiel, forsvarsmateriel eller nogle af de andre mange omskrivninger, alle bruger for at skjule det blodige slutprodukt. Produktionen giver arbejdspladser til mange flittige kvinder og mænd. Terma tjener valuta hjem til Danmark - bare denne handel står til op mod 100 millioner kroner - og alle er glade.
Undtagen palæstinenserne, der må krybe i skjul for bombeangreb. Men den israelske pilot glæder sig over sikkerheden i sit kampfly - takket være dansk design, her fra Terma. I Israel er Danmarks rolle helt grotesk. Vi har nemlig hjulpet palæstinenserne med at bygge mange huse. De samme huse, som vores egne våben nu er med til at skyde i grus. Men det er muligt at stoppe Danmarks deltagelse i dette vanvid.
For seks år siden lykkedes det at stoppe en tilsvarende eksport af danske våbendele til Tyrkiet. Tyrkiet anvendte den gang sine kampfly mod sit kurdiske mindretal på samme måde, som Israel gør det i dag. Våben-pusherne kan vi ikke kræve så meget af. Men vi kan i stedet love Tore Håkonsson noget. Vi kan love, at vi fortsat vil gøre alt hvad vi kan, for at hindre ham i at tjene sine penge på mord.
Men vi må kræve af politikerne, her repræsenteret ved Eyvind Vesselbo, at reglerne for eksport af våben strammes, at der bliver større åbenhed på området og at danske våben ikke sælges til Israel.

Det er ikke ulovligt og vil fortsætte sådan, så længe der er flertal for det... Folketingsmedlem Eyvind Vesselbo blev ophidset over at blive kaldt for rovmorder: - Vi skal ikke skabe fjendebilleder, så udsletter vi hinanden. Men hvorfor boykotte Israel og ikke palæstinenserne. I har valgt Israel som fjende. Det er ensidigt og hyklerisk at køre en boykotkampagne. Terma-direktør Tore Håkonsson mener at det er at gå over stregen, at blive kaldt for rovmorder: - Vi laver meget forskelligt på Terma. Vi laver blandt andet radar, så skibe ikke støder på grund, og vi producere udstyr til fly. Det er ikke decideret et våben, som vi laver til F-16 flyene, men snarere en skudsikker vest. Eyvind Vesselbo slog fast, at han og et flertal i Folketinget ikke vil hindre våbeneksport til Israel: - Det er ikke ulovligt at eksportere til Israel. Sådan er loven og det vil fortsætte sådan, så længe der er flertal for det. Længere er den ikke. Lidt positivt var der dog at høre på mødet. Den venstresocialistiske gruppe i Nordisk Råd er på vej med et initiativ, der skal stramme op om eksporten og skabe en større åbenhed omkring våbeneksport, fortalte Mads Nikolajsen, der er gruppesekretær i Nordisk Råd. Citater fra høringen den 14. september 2002 samlet af Per Nielsen.