Århus lufthavn i militær superkorridor

En solrig dag ser min søn på 10 år op på himlen, hvorfra vi kan høre drønende lyd af et forbipasserende fly. Han spørger, om det virkelig kan være sandt, at vi snart kan have F-35 jagere stationeret i Tirstrup, 20 km fra vores hjem.

Vi var lige kommet tilbage fra besøg i det vestlige Ukraine, hvor mine forældre bor. I løbet af 10 dage var der fire nætter og tre dage, hvor luftsirenerne lød konstant – intet i sammenligning med områderne ved fronten, hvor en del af vores flygtninge kommer fra.

Familierne derfra ved udmærket, at krig udløser et helvede. At fokusere økonomiske udvikling på militarisering er at lukke øjnene for krigens talløse ofre, og samtidig vildleder man almindelige mennesker til at tro, at det er høje idealer frem for snævre og kortsigtede interesser, der motiverer oprustning og krig.

En logistikchef John Finmann har skrevet et begejstret indlæg om en ”ny militær superkorridor” på Djursland. Han var i 2022 ansvarlig for produktionen af F-35 flydele på våbenfabrikken Terma. Fly af den slags, som et halvt år senere blev brugt til at bombe boliger, hospitaler, skoler og universiteter i Gaza – et folkedrab som har martret vores tid og udfordret international lov. Ligesom sin tidligere arbejdsgiver har Finmann fokus på ”arbejdspladser” og ”vækst”, uden at reflektere over, hvad denne militærindustri faktisk betyder for verden.


De fleste politikere følger den samme logik og konsensus om nødvendig oprustning, der er skabt af regeringen over en længere periode med konstant dæmonisering. Man spreder overdreven frygt og en række højt profilerede løgne – om Nord Stream-sprængningen, om droner, som måske alligevel ikke var der osv. Alt imens USA, Danmarks ”allierede”, åbent annoncerede planer om at overtage Grønland, og fortsat underminerer andre landes suverænitet og skaber utryghed i verden.

Hvad er konsekvensen egentlig herhjemme? Forsvarsministeriet har købt en del af Aarhus Lufthavn for 70 millioner kroner. Man forhandler fortsat med det USA-baserede firma Fairchild Denmark om en investering, der vil give firmaet majoritet over aktierne i Aarhus Lufthavn.

Tænk om alle de milliarder, som staten nu bruger på at udvikle militærinfrastruktur, i stedet blev brugt på at genåbne lukkede biblioteker, ansætte flere dygtige specialpædagoger i børnehaverne og flere støttelærere i skolerne, give mere tid og ro til sosu-hjælperen, skabe fritidsinstitutioner for unge i alle udkantsområder, og pålidelig offentlig transport gratis for alle.

Ved at planlægge en militær korridor mellem Djursland og Aarhus Havn, lukker man samtidig for en alternativ økonomisk og samfundsmæssig udvikling, som rigtig mange drømmer om. På Djursland er der mange, som arbejder for en fremtid med små økologiske landbrug – se f.eks. på den spirende udvikling med Bondelauget, på netværket Praktisk Økologi, og på Kalø Landbrugsskole, der lokker flere og flere til.


Djursland vrimler også med mennesker, som er flyttet hertil blandt andet på grund af naturen, og som gerne vil have, at Djursland fortsat er et attraktivt sted for pensionister, turister og børnefamilier. Og jeg gætter på, at de fleste i disse grupper ikke ønsker sig et miljøskadende potentielt bombemål i baghaven.

Når jeg hører, at ”millioner kvadratmeter erhvervsjord” ved lufthavnen kan være i betragtning til et stort militærområde, så kan jeg ikke lade være med at tænke på amerikanske militærbaser i andre lande. I forbindelse med forberedelserne til USA-baser og udbygning af militær infrastruktur her i landet, er forsvarsministeriet klar til at sætte en lang række bestemmelser ud af kraft inden for adskillige lovområder: ”… byggeloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, havmiljøloven, vandforsyningsloven, kemikalieloven og naturbeskyttelsesloven”. Støjforurening kan vise sig at være den mindste hovedpine for den udvidede militære tilstedeværelse.

Lad os endelig kigge nærmere på Finmanns påstand om ”sund fornuft og ansvarlig økonomi”. Alt tyder på, at vi som borgere ikke kan forvente transparens i forhold til den del af lufthavnens finansiering, der kommer fra forsvarsministeriet. Argumenter om ”rigets sikkerhed” kan altid trylles frem for at skjule de sande udgifter, som Jyllands-Posten for nyligt har måttet konstatere, da man søgte aktindsigt i tilstandsvurderingsrapport på anlæg og installationer.

”Forsvar mørklægger aftale med Aarhus Airport af hensyn til rigets sikkerhed”, skrev Din Avis Syddjurs. Ejeren af Fairchild Denmark, som i øvrigt ikke beskrives som en særlig pålidelig og anstændig forretningsmand, har ovenikøbet tætte forhold til den amerikanske forsvarsindustri.


Alt i alt, uden modstand fra befolkningen er der en stor risiko for, at vores lokale politikere i samspil med forsvarsministeriet og investoren Fairchild vil rydde vejen for en udvikling, som er i modstrid med den brede befolknings interesser i en tryg, grøn, produktiv fremtid, og som vil minimere vores muligheder for at tage demokratiske beslutninger om lokal infrastruktur.