Krigsforskning hapser fra den fredelige udvikling

Penge til alt fra grøn omstilling til grundforskning om danskernes sundhed får fremover konkurrence fra militæret. I Danmark er det nemlig sådan, at de offentlige investeringer i forskning skal udgøre een procent af bruttonationalproduktet, men dette tal skal nu også kunne rumme krigsforskning.

Det er nemlig ikke kun NATO, der stiller procentkrav, som der fifles med for at nå. Med statslig logik afsættes kun denne angivne ene procent, og når et nyt område som krigsforskningen så lukkes ind her, bliver der automatisk mindre til resten. Den mekanik gælder også millionerne fra EUs Forsvarsfond, der tælles med indenfor dansk forsknings ene procent, så freden taber igen.

Netop denne kedelige ubalance har Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fornuftigt nok advaret imod, men det har ikke ført til ændringer i den just vedtagne finanslov. Selvom denne nye krigsbyrde til en begyndelse er af relativt begrænset størrelse, vil udplyndringen vokse i takt med at hele det militære apparat oprustes økonomisk - så dette må stoppes i tide.


Ambitionen for effekten af dansk krigsforskning er tårnhøj. Samtlige universiteter og de største teknologiske institutter blev i år tilsluttet et "Nationalt Forsvarsteknologisk Center", der skal "bidrage til Danmarks forsvar og sikkerhed". Målsætningen er, at "Danmarks vigtigste bidrag til NATO de næste 20 år sandsynligvis vil være teknologi, når de etablerede, civile vidensmiljøer bringes i anvendelse".

Frem til 2007 var det meste af krigsforskningen samlet i Forsvarets Forskningstjeneste. Direktøren udviste dengang overraskende omtanke, da han i 2002 advarede om at "teknologigabet mellem USA og andre nationer kan være farligt". For hvis disse "ikke kan stille noget som helst teknologi op mod supermagten USA, bliver de frustrerede og fanatiske - til sidst stiller de op med terror som eneste alternativ".

Forsvarsdirektørens konklusion blev lidt bagvendt, at Europa "har et moralsk ansvar for at komme på højde med USA mht. visse typer af militært isenkram. I så fald kan USA ikke tillade sig at gøre, hvad der alene passer denne nations ledere, men må indordne sig mere i det globale system". For dette kunne så give håb om at "de teknologisk svagere nationer uden for Vesten føler, at de store kan råbes op, og så har freden atter en chance".

Den slags geopolitisk kløgt indgår ikke i nutidens debat, men planen er alligevel ret tilsvarende, at "Danmark kunne gribe chancen og investere i disse nye teknologier gennem det øgede forsvarsbudget, så vi ikke står tilbage som et lille landbrugs- og legoland". Og Forsvarsministeriet har erklæret, at "evnen til at udvikle nye teknologier er helt afgørende i den globale konkurrence mellem stormagter" - hvilket åbenbart så vil indbefatte Danmark.


Selvom krigsindustrien i Danmark er vokset i de senere år, er den dog forsat kun på en tredjedel af den størrelse, som skidtet har i vores nabolande. Der drømmes om det helt store eksporteventyr, så sandsynligvis vil de tilbageværende restriktioner på dansk våbeneksport blive slækket yderligere.

På trods af at krigsmodstanden i Danmark er trængt under det nuværende hysteri, trædes der fortsat en anelse varsomt - så i de krigeriske planer fables omhyggeligt om, at den militære forskning udover øgede eksportindtægter og højteknologiske arbejdspladser også kan give civile gevinster.

Våbenteknologi med mulig dual use, altså dobbelte anvendelsesmuligheder, kan nemlig også bruges i andre dele af samfundet - og den slags krigsudstyr får meget nemmere eksporttilladelse. Fx kan forskning i satellitbaserede systemer både anvendes til at overvåge hærenheders bevægelser, og til at søge efter nødstedte skibe - lyder argumentet. Andre forskere påpeger modsat, at en sådan sammenblanding kan give dårligere produkter, da sikkerhedskrav mm i de militære systemer gør det langt sværere at benytte dem til civilt indkik.


Krigsforskning er meget andet end direkte våben. Forsvarets Efterretningstjeneste har købt sig ind hos ingeniørerne på DTU, der skal udvikle nye metoder så FE kan få bedre styr på simulering af cyberangreb og store rodede datamængder. På sidstnævnte område har Danmark jo i forvejen et alt for tæt samarbejde med USA om aflytning af international kommunikation...

I samme boldgade er det hæderkronede Niels Bohr Institut nu forsynet med et NATO-vedhæng, der skal forske i kvanteteknologi. Forhåbningen er blandt andet at blive bedre til fx kryptering, samt ikke mindst hermed at kunne bryde ind i andres hemmeligheder.

Niels Bohr Instituttet har en verdenskendt baggrund baseret på åbenhed og internationalt samarbejde. Sammenkædningen har derfor fået en lang række af stedets ansatte og studerende til offentligt at advare om, at "dette skridt i retning af mere militært samarbejde på institut- og universitetsniveau i værste fald kan være direkte skadeligt for Danmarks fremtidige kvanteeventyr".

Opråbet gør opmærksom på, at de militære forventninger til kvanteforskningen består af urealistiske fremskrivninger og ren science fiction. Udover et forringet forskningsmiljø vil efterspurgte bevillinger blive låst fast i rene luftkasteller. En sådan sikkerhedsliggørelse lukker forskningen inde i en militær ramme, der vil modarbejde en bedre udvikling for Danmark.


Skrevet til et offentligt møde i Aarhus om krigsforskning, etik og moral, i november 2023.


Fodnote- og kildeliste