Nordisk Råd må ikke militariseres

Ikke brug for forsvarskommission, men en komité for fred, foreslår Nordisk Fredsalliance.

Af Nordisk Fredsalliance - august 2024

Se temaet

image Erklæring fra Nordisk Fredsalliance, årsmødet 2024:

Nordisk Råds præsidium har besluttet at arbejde for et nordisk forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde.

En sådan kommission kunne blive et nyt permanent rådsorgan, der samler forsvarsministre, parlamentarikere og eksperter fra landene, men ikke udenrigsministrene. Dets mandat ville dække Norden fra Arktis til Østersøen, og alle sektorer af det nationale forsvar. I praksis vil det gøre Nordisk Råd til et nyt instrument til at udvide NATO-politikken og NORDEFCO-samarbejdet, udtaler Nordisk Fredsalliance:

De nordiske lande er ofte blevet set som ideelle samfund, kendt for demokrati, lighed og velstand. De ligger i toppen af statistikken, hvad enten det drejer sig om spørgsmål om stabilitet, frihed, tryghed eller lykke. De nordiske lande bør repræsentere en værdibaseret og fredsfremmende Nordisk Fredsalliance, der repræsenterer nordiske fredsorganisationer, protesterer imod militariseringen af Nordisk Råd:

Der er allerede mere end nok af militære samarbejdsorganer. Tværtimod ønsker vi, at Nordisk Råd skal være et redskab til fredsopbygning og fredsformidling, og derfor burde starte et udvalg til at behandle disse spørgsmål. Det, som der er brug for nu, er en stærkere indsats for fred med fredelige midler. En fælles nordisk politik samt projekter og handlinger er også nødvendige for social genopbygning i Ukraine.

Nordisk Råd skal forblive et samarbejdsinstrument for menneskelig sikkerhed og diplomati. Det må ikke underordnes ideen om sikkerhed baseret på våben. Vi ønsker, at Nordisk Råd lytter til Palmekommissionens ord fra 1982: "Nationer og befolkninger kan kun føle sig trygge, når deres modparter føler sig trygge."

Nordisk Fredsalliance foreslår, at Nordisk Råd i stedet for at nedsætte en Forsvars- og Sikkerhedskommission, nedsætter en komité for fred, hvis opgaver skal omfatte planlægning af etableringen af et nordisk freds- og voldgiftsinstitut, der skal fremme fredelig og retfærdig forsoning i internationale konflikter.



Nordic Peace Alliance blev grundlagt i Helsingør i 2023 af fredsorganisationer fra Danmark, Finland, Norge og Sverige som et netværk, der arbejder på at udvikle og fremme en nordisk ikke-militær bæredygtig freds- og sikkerhedspolitik.


Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2024 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >