Militært fodaftryk i EU-forfatning

Juli 2003 præsenterede Det Europæiske Konvent udkastet til en forfatning for Den Europæiske Union. Forfatningsudkastet samler alle EU-traktater (med undtagelse af Euratom) i ét kæmpedokument på 260 sider.
Men der er også kommet en vigtig nyskabelse til: De tidligere traktater vedrørende forsvarssamarbejdet er fuldstændigt ændrede.
For første gang vil EU udtrykkeligt have kompetence til at „definere og virkeliggøre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik der indbefatter en trinvis udbygning af et fælles forsvar“.
Nyt er også en solidaritetsklausul der kræver, at EU-medlemsstaterne „uden reservationer støtter unionens fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet“. Dette kan få alvorlige konsekvenser for de EU-lande der (endnu) ikke er medlemmer af NATO. EU-forfatningen vil gøre dem til de facto NATO-medlemmer uden at sikre dem nogen rettigheder inden for NATO.
Det militære aspekt, måske det eneste centrale nye element i forfatningsforslaget, vil også have den konsekvens at individuelle medlemsstater ikke længere har mulighed for at blokere for en fælles EU-militærpolitik.
Forslaget til EU-forfatning er også enestående ved at indeholde en forpligtelse til udbygning af militæret:
„Medlemslandene skal forpligte sig til gradvist at øge deres militære formåen. Et nyt organ for europæisk militær forskning og udbygning af den militære kapacitet skal dels kontrollere, at medlemslandene opfylder denne forpligtelse, dels styrke forsvarssektorens teknologiske og industrielle fundament.“

Hvis forfatningsudkastet vedtages med denne formulering vil våbenindustrien i fremtiden være i stand til at påberåbe sig støtte som en konstitutionel ret!
Forfatningen etablerer ikke alene et EU-militær, der udgøres af troppekontingenter fra medlemslandene. Den fastslår også – og det er igen enestående for en forfatning – at internationale interventioner kan være en EU-opgave.
EU-tropper kan bruges som „kamptropper ved håndtering af kriser, inklusive fredsskabelse, stabilisering efter konflikter og som en del af kampen mod terrorisme“. Det vil alene være Ministerrådet, der træffer beslutning om militær EU-intervention, uden at involvere EU-parlamentet eller noget nationalt parlament!
EU-parlamentet skal „konsulteres“ og holdes informeret, og det har ret til at stille spørgsmål – det er alt hvad der er i retning af demokrati. Ved EU-topmødet i Thessaloniki i juni i år, bød EUs regeringschefer i princippet Javiar Solanas EU-militær strategi velkommen:
„Vi er en union med 25 medlemmer, der i alt bruger 160 billioner Euro på forsvaret. Hvis det kræves, burde vi være i stand til at støtte flere operationer ad gangen. Vi må udvikle en strategisk basis, der muliggør en tidlig, hurtig og om nødvendigt robust intervention. Hvis vi tager de nye trusler alvorligt og ønsker at skabe mere fleksible mobile styrker, så må vi også øge forsvarsressourcerne.“

Solana-papiret afspejler Bush-doktrinen om forebyggende krig, men går endnu videre ved at sige at „med de nye trusler vil de første forsvarslinier ofte være uden for vore grænser (...) Vi skal være parate til at handle inden krisen opstår“. For fremtiden ønsker EU lige som USA at kunne intervenere hvor og hvornår det passer de europæiske interesser. Der er ingen forskel mellem USA og EU i henseende til denne langt­rækkende militærpolitik.
Den analyse, der ligger bag forslaget til EU-forfatning og Solana-papiret, ser problemet som lokaliseret syd for EU: i „mislykkede stater“, „international terrorisme“, etc.
EU-forfatningen og Solana-papiret skal ses som et forsøg på at udvikle EU som verdens anden supermagt, der er i stand til at agere både med og uden USA mod de lande, der fremsætter trusler mod den kapitalistiske verdensorden: „(...) Ved at arbejde sammen kan den europæiske union og USA blive en formidabel kraft for fremskridt i verden“.
Et militariseret EU? Det er op til os, at sørge for at det ikke sker.
 
Tobias Pflüger arbejder ved den private organisation „Informationsstelle Militarisierung“ i Tübingen, Tyskland.
Andreas Speck er ansat ved War Resisters’ International i London (WRI er Aldrig Mere Krigs moderorganisation).
Artiklen er oversat og forkortet af Bodil Kofoed Nielsen fra wri-irg.org/news/2003/eumil-en.htm. Udkastet til EU-forfatningen kan ses på www.european-convention.eu.int.
Det europæiske konvent blev nedsat af Det europæiske råd for at udarbejde et udkast til en EU-forfatning. Rådet består af EUs regeringschefer og Kommissionens formand.