Schengen truer friheden

Den 24-25. marts var de nordiske sektioner af Women's International League for Peace and Freedom (WILPF - Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed) samlet til møde i København for bl.a. at diskutere de nordiske landes optagelse i Schengen.
Vi kan se de indlysende fordele ved at paskontrollen ophører, og at der bliver øget opmærksomhed mod den grænseoverskridende kriminalitet som f.eks. menneskesmugling og narkotikahandel - men når det er sagt, må begejstringen siges at være stærkt begrænset.
WILPF har siden 1915 arbejdet for fred og frihed i et globalt perspektiv. I forhold til WILPFs fokuspunkter fred og frihed ser vi en række problemer i forbindelse med Schengen-aftalen:
Hvad freden angår, forekommer det os, at det gamle jerntæppe erstattes af nye mure, inden for hvilke man hytter sit eget skind og lader dem, der står udenfor passe sig selv.
En sådan struktur baserer sig på en os-dem tankegang, der giver grobund for konflikter mellem dem, der er inden for murene, og dem der er udenfor. I Schengen-aftalen ligger ligeledes en hierarkisk tankegang, der rubricerer folk i dem, der er de rigtige, fordi de er indenfor, og dem, der er de forkerte, fordi de er udenfor.
Igen en tankegang, der forudsætter, at en gruppe er en anden overlegen, og dermed også en frodig grobund for både fremmedhad/-angst og konflikter.
Hvad friheden angår, må det i forlængelse af ovenstående konstateres, at der ikke er frihed for borgere uden for Schengen-området.
Umiddelbart ser det ud, som om der er frihed for alle inden for murene i Schengen-aftalen. Det er der imidlertid heller ikke. Frihed er en udelelig størrelse. Frihed er en universel menneskeret. Frihed kræver demokrati. Med Schengen ophører friheden på en række områder:
- Transportøransvaret betyder, at ansvaret for at undersøge om en person har ret til at søge asyl kommer til at ligge hos de ansatte i rederier, flyselskaber osv.
Eller for at sige det på en anden måde: Enhver billetkontrollør kan blive sat til at forvalte den del af flygtningekonventionen, der siger, at ingen må nægtes retten til at søge asyl.
Spørgsmålet om, hvorvidt en given borger fra et tredjeland skal have ret til at søge asyl, bør naturligvis ligge hos en myndighed, der har kompetence i asyl- og flygtningespørgsmål.
Når transportøren kan blive idømt bødestraf for at transportere mennesker uden for Schengen-området, og man samtidig indfører visumkrav for borgere fra lande, hvor mange har behov for beskyttelse, risikerer man at overtræde konventioner, som allerede er underskrevet af de nordiske lande, f.eks. Genève-konventionen.
Menneskesmuglingen, som Schen-gen angiveligt skulle modarbejde, vil blive endnu mere udpræget, fordi der er visumkrav for borgere fra lande med borgerkrig, massive krænkelser af menneskerettigheder og lande med stor fattigdom.
Disse mennesker vil ikke have anden mulighed for at komme ind i Schengen-området end ved yderst farlig og dyrt betalt smugling.
- Det tættere politisamarbejde, som begrundes i de åbne grænser, betyder øget kontrol. I realiteten kan enhver borger i Schengen-området blive afkrævet legitimation hvor som helst.
Med disse uklare regler for kontrol af borgere inden for Schengen-området vil der ske en legitimering af en kontrol af borgere med et "ikke nordisk" udseende.
Dette vil betyde en indirekte støtte til fremmedfjendske og racistiske kræfter inden for Schengen-murene.
- SIS (Schengen Information System) er den del af samarbejdet, der omfatter registrering af bestemte typer af borgere. Det gælder f.eks. borgere fra tredjelande, der frivilligt efter en periode forlader et Schengen-land.
F.eks. vil en bosnisk borger, der frivilligt har forladt Tyskland efter en midlertidig opholdstilladelse, blive registreret og derefter afvist ved forsøg på indrejse i ethvert Schengen-land.
Det gælder også for borgere inden for Schengen-området, der udfører "Handlinger, der udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed" (Art. 46, 1).
Definitionen af hvilke former for handlinger, der udgør en "trussel mod den offentlige orden og sikkerhed" vil ligge hos myndighederne i de enkelte lande, men registreringen gælder hele området.
Hvis en ATTAC-aktivist har opført sig på en måde, som i ét land defineres som en "trussel mod den offentlige orden og sikkerhed", vil den pågældende stå i dette register, der berettiger politiet til speciel overvågning i alle Schengen-lande.
Forenklet kan man sige, at ét lands fejlagtige registrering kan få vide konsekvenser.
- Når der skal opbygges et sådant overvågningssystem over et så stort område med så mange forskellige nationale politi- og overvågningstraditioner, vil mulighederne for demokratisk kontrol være langt mindre end i hver enkelt af.
Menneskesmuglingen, som Schengen angiveligt skulle modarbejde, vil blive endnu mere udpræget, fordi der er visumkrav for borgere fra lande med borgerkrig, massive krænkelser af menneskerettigheder og lande med stor fattigdom.
Disse mennesker vil ikke have anden mulighed for at komme ind i Schengen-området end ved yderst farlig og dyrt betalt smugling.
- Det tættere politisamarbejde, som begrundes i de åbne grænser, betyder øget kontrol. I realiteten kan enhver borger i Schengen-området blive afkrævet legitimation hvor som helst.
Med disse uklare regler for kontrol af borgere inden for Schengen-området vil der ske en legitimering af en kontrol af borgere med et "ikke nordisk" udseende.
Dette vil betyde en indirekte støtte til fremmedfjendske og racistiske kræfter inden for Schengen-murene.
- SIS (Schengen Information System) er den del af samarbejdet, der omfatter registrering af bestemte typer af borgere.
Det gælder f.eks. borgere fra tredjelande, der frivilligt efter en pe-riode forlader et Schengen-land.
F.eks. vil en bosnisk borger, der frivilligt har forladt Tyskland efter en midlertidig opholdstilladelse, blive registreret og derefter afvist ved forsøg på indrejse i ethvert Schengen-land.
Det gælder også for borgere inden for Schengen-området, der udfører "Handlinger, der udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed" (Art. 46, 1).
Definitionen af hvilke former for handlinger, der udgør en "trussel mod den offentlige orden og sikkerhed" vil ligge hos myndighederne i de enkelte lande, men registreringen gælder hele området.
Hvis en ATTAC-aktivist har opført sig på en måde, som i ét land defineres som en "trussel mod den offentlige orden og sikkerhed", vil den pågældende stå i dette register, der berettiger politiet til speciel overvågning i alle Schengen-lande. Forenklet kan man sige, at ét lands fejlagtige registrering kan få vide konsekvenser.
- Når der skal opbygges et sådant overvågningssystem over et så stort område med så mange forskellige nationale politi- og overvågningstraditioner, vil mulighederne for demokratisk kontrol være langt mindre end i hver enkelt af medlemsstaterne.
Den enkelte medlemsstat kan kun kontrollere de personoplysninger, som landets eget politi lægger ind i registrene.
Vi står med andre ord med en ordning, der truer borgernes retssikkerhed.
Retssikkerheden er udviklet inden for rammerne af nationalstaten. Når det internationale politisamarbejde bliver overnationalt, og registrene bliver overnationale, bliver den demokratiske kontrol så meget mere afgørende.
Den Fælles Tilsynsmyndighed (JSA) er oprettet for at kontrollere SIS.
JSA skal sikre retten til at kontrollere egne data, adgang til at korrigere fejl, retten til at appellere og retten til at opponere mod databrug.
JSA har siden 1995 kæmpet for at få anerkendt sine beføjelser og sin uafhængighed over for de udøvende Schengen-organer.
JSA klager over manglende økonomisk dækning, manglende svar fra SIS-centralgruppen og manglende gennemsigtighed og garantier for borgernes grundlæggende rettigheder.
Det er alvorligt nok, at JSA inden for systemet af såvel "bureaukratiske" som økonomiske grunde har problemer med at fungere. Dertil kommer, at møderne ikke er åbne.
Set fra WILPFs synspunkt er der i hele dette Schengen-acquis, dvs. det samlede regelsæt for Schengen, et demokratisk underskud, der truer freden både inden for og uden for Europa og friheden for borgerne, såvel uden for som inden for Schengen-området.
Læs mere om Schengen på internettet: www.fred.dk/artikler/petting/sirene.htm
Officiel side www.schengen.dk.
 
Annelise Ebbe, forkvinde, Danmark
Anita Sandelin, ordförande, Sverige
Mari Holmboe