Modstand nytter!

Har du nogensinde hørt om JAMAA i Burundi? En organisation grundlagt af Adrien Tuyaga, en ung mand, der med en Tutsi mor og en Hutu far, følte sig ude af stand til at vælge side i konflikten mellem hutuer og tutsier, da drabene rundt omkring i Burundi to fart i 1993.
På det tidspunkt var det unge militsledere, der var ansvarlig for de fleste drab, og for at få dem i tale brugte Adrien det han var god til - fodbold og sin position i nærmiljøet.
Adrien var vellidt i sit nabolag, og god til at spille fodbold, så han arrangerede en fodboldkamp mellem hutu og tutsi militser ud fra en forestilling om, at hvis han kunne få dem til at spille bold sammen ville det være sværere for dem at slå hinanden ihjel.
Fodboldkampen blev en stor succes, og i den næste kamp arrangerede JAMAA blandede hold. Disse fodboldkampe stoppede ikke blodbadet i Burundi - og det gjorde de følgende initiativer der opmuntrede til social kontakt og skaffede uddannelse og job til de unge mænd heller ikke - men de har uden tvivl været med til at dæmpe spændinger, forhindre vold og ført an i en forsoningsproces, så Burundi ikke har lidt samme skæbne som nabolandet Rwanda.
JAMAA har heller ikke gjort dette alene, men været en blandt mange organisationer i Burundi som har hjulpet processen på vej.
Dylan Mathews, forfatter til bogen "War prevention works - 50 stories of people resolving conflict", nævnte selv dette eksempel fra Burundi, da han præsenterede sin bog på et ikkevoldsseminar i Göteborg i april 2002.

God appetitvækker
Bogen er en præsentation af 50 eksempler, hvor almindelige mennesker, alene eller sammen med andre har dæmpet og stoppet vold og krig eller forsonet stridende parter efter en voldelige konflikt.
Hvert eksempel er på to sider og indeholder en kort baggrundsinformation for konflikten, beskriver hvilken indsats disse mennesker ydede og konkluderer med hvad resultatet blev, og i hvilket omfang den beskrevne indgriben har haft betydning for dette resultat.
Bogen er en god appetitvækker, og indeholder henvisninger til hvor man kan læse mere. Men to sider kan desværre ikke give en bare nogenlunde fyldestgørende forklaring på de processer, der skaber succeshistorier.
De 50 historier kommer hele verden rundt, og har eksempler på alt fra græsrodsniveau til topdiplomati - over paven selv, højtstående mellemledere i samfundet og en mængde vestlige hjælpeorganisationer, som enten har deres daglige fokus på nødhjælp, langsigtet udvikling eller konfliktløsning.

Rosenrøde eksempler
Kriterierne for at udvælge historierne har været det positive og succesrige, og at der har været en umiddelbar trussel om storstilet vold eller krig, samt en konkret intervention. Langsigtet arbejde med konflikter må vente til et andet bind.
Desværre er der ikke gjort meget ud at analysere eksemplerne. Som læser får jeg en tendens til at blive lidt mistænksom overfor alt det positive, og jeg kunne have ønsket mig at det var fremstillet knap så rosenrødt - og at der også var medtaget nogle dårlige erfaringer, historier om det der gik galt og nogle refleksioner over hvorfor det gik sådan.
Men disse positive historier er vigtige, og "War prevention works" er en bog til at blive i godt humør af.
Det er vigtigt at høre de gode erfaringer, lære af dem, dele dem og give dem videre til andre. Som et ekstra plus er layoutet flot og indbydende, og den konsekvente opbygning gør eksemplerne lette at gå til.

For andre inspirerende historier kan jeg henvise til "People Building Peace - 35 inspirering stories from around the world". Denne bog er længere og knap så let læst, men til gengæld mere grundig, og analyserende i sin beskrivelse af forsøg på ikkevoldelig konfliktløsning.

"War prevention works"
Dylan Mathews
Oxford Research Group, 2001