Konflikthåndtering i klassen

Svenskerne er heldigere end os danskere. De har internationalt anerkendte fredsforskningsinstitutter i en række universiteter og på den anden side af Øresund er der også undervisning i fredsundervisning, en stort set ukendt pædagogisk disciplin i Danmark.
Den svenske pædagog Karin Utas Carlsson har fået udgivet sin doktorafhandling: Lära leva samman. Carlsson lægger ud med at beskrive FNs fredskulturtiår som baggrund for afhandlingen.
Karin Utas Carlsson håber, at konflikthåndtering bliver obligatorisk i læreruddannelsen. I en næsten leksikal gennemgang af den hidtidige forskning i konfliktløsning beskrives i den teoretiske del aggression og den menneskelige natur.
Carlsson refererer eksempelvis til psykologer og etnologer som Berkowitz, Lorenz, Freud, Fromm og fredsforskeren Galtung. Hun konkluderer, at aggressivitet som tjener livet er noget helt andet end destruktivitet, som kun har til formål at ødelægge.
Der er stærke beviser for, at destruktivitet ikke er medfødt hos mennesker, som kan have en fredelig levevis, skriver Carlsson i en opmuntrende delkonklusion. I dette afsnit savnes den tyske læge Nicolais værk om det fredelige menneske, Krigens Biologi, som også kom i en svensk udgave.
Menneskernes grundbehov beskrives af Maslow og er sikkerhed, tilhørsforhold, kærlighed, selvfølelse og selverkendelse; og dermed evnen til at tænke.
Galtung går videre og skriver om gruppebehov og dermed muligheden for at foretage generelle prioriteringer. Desuden diskuter fredsforskerne om grundbehov er universelle, eller kulturbetingede.
Carlsson mener, at nogle mennesker er meget modstandsdygtige over for aggressioner, og anbefaler mere forskning i emnet. For Carlsson dækker arbejdet med konfliktløsning et grundlæggende behov til at genvinde ens eget selvværd.
Human Needs Theory er en alternativ teori om tænkning udviklet af den australske diplomat John W. Burton, som kom frem til en række faktorer som årsager til konflikter: rædsel og trusler, ikke-deltagelse i beslutninger, oplevelse af uretfærdighed osv. Interessekonflikter er subjektive og ny erfaring og kundskab kan få parterne i en konflikt til at kommunikere sammen.
For Burton er menneskets grundbehov en rolle, som hvis den ikke kommer til udfoldelse fører til et socialt sammenbrud, men mennesker søger at tilfredsstille deres grundbehov uden hensyn til omstændigheder og omkostninger.
Galtung mener ikke, at Human Needs Theory ikke forklarer fattigdom og elendighed, men at teorien hjælper med til at prioritere det som er grundlæggende. Andre forskere mener, at teoriens begrebsapparat kan være med til at løse væbnede konflikter som den mellem israelere og palæstinensere.
Carlsson mener, at Human Needs Theory kan bruges som et teoretisk udgangspunkt for forståelse af konflikter både på mikro- og makroniveau. Konflikter opstår, ifølge Galtung, når parternes mål eller værdier er uforenelige. Konflikter opfattes som negative, hvilket får dem til at vokse uhæmmet.
Men man skal arbejde positivt med konflikter for at lære af dem gennem konfliktløsning uden vold, se sammenhæng mellem konflikter på mikro- og makroniveau, forstå magtparadigmet gennem socialisering og gruppepåvirkning, komme fra fortrængning og magtesløshed til handlekraft.
I den praktiske del handler undervisningsprogrammet om forebyggelse af vold og løsning af konflikter. Selv efter omfattende litteratursøgninger i Danmark må det konstateres, at også på det felt er vi langt bagefter svenskerne.
Carlssons eget undervisningsprogram om konflikthåndtering og konstruktiv konflikthåndtering i klassen handler om respekt for børnene og arbejde med følelser, eksempelvis vrede, for at løse konflikter i skolen, eksempelvis mobning, der er et stort problem i danske skoler.
Der er mange andre eksempler på konstruktiv pædagogik, som kan lette hverdagen for undervisere og elever. Jeg savner, at der i den ellers omfangsrige doktorafhandling ikke blev plads til den latinamerikanske befrielsespædagogik. Måske pædagogikforskning kan være genstand for en ny afhandling?
Dette ændrer dog ikke ved det faktum at vi har endog meget at lære af svenskerne på det fredspædagogiske område, og Karin Utas Carlsson hjælper godt på vej.
Gid denne gode bog måtte blive læst, forstået og anvendt som pligtlæsning for pædagoger, undervisere, fredsforskere og folk med almindelig interesse for at løse konflikter på det personlige plan, så vel i international sammenhæng her i lille Danmark.

Karin Utas Carlsson
"Lära leva samman: Undervisning i konflikthantering"
Distribution se www.tradet.org/ksa