Om Stellan Vinthagens "Motståndets Sociologi"
Betydningsfuld bog om teori, praksis og sprudlende fantasi bag ikkevoldsaktioner.
Af Hanna Lindstrøm, aktiv i KvindeFredsLigaen - mm
Stellan Vinthagens Motståndets Sociologi er en meget betydningsfuld bog, også eller måske især for dem, der allerede kender en del til teorierne bag og udførelsen af ikkevoldsaktioner, såvel ikkevoldsaktioner udført af andre, som praktisk erfaring gennem egen deltagelse i sådanne.
Bogen er detaljeret, præcis, formår at få alle aspekter og dilemmaer for ikkevoldsaktivister med, og at angive mulige løsninger på diverse dilemmaer. Ikkevoldens muligheder fremgår af de aktioner, der nævnes i bogen, herunder den sprudlende fantasi, der lægges for dagen i aktionerne.
Det fremgår tydeligt, hvilken gennemslagskraft ikkevold har, og hvilket håb det giver for fremtiden. De forskelligartede kategorier af ikkevoldshandlinger behandles indgående. Ikkevoldsteoretikeres holdninger afvejes i forhold til hinanden, bl.a. Mahatma Gandhi, Jürgen Habermas, Gene Sharp.
Det er svært at fremhæve noget, når hele bogen forekommer så vedkommende, men alligevel:
- Ikkevold sammenkædes uløseligt med demokrati, hos Habermas og hos Gandhi: "nominal democracy".
- Arnil Karn (1994) beskriver ikkevold som en "krig mot ikkedemokrati".
- Satyagraha skal forstås som en kampform, hvor alles behov står i centrum, og hvor man skelner mellem modpartens rolle og person.
- At slå et andet menneske ihjel indebærer, at man påstår at vide med absolut sikkerhed, hvad der er rigtigt eller forkert, at man ufejlbarligt kan afgøre, hvem der har skyld og hvem, der ikke har det.
- Kun samtaler mellem mennesker i kontekstuelle sammenhænge kan afgøre, hvad der er retfærdigt. Det kan intet enkelt menneske.
398 sider på svensk. Forlag: IrenePublishing.com/?product=1121
Nogle klip fra bogen:
... Den ideelle samtale skal da forstås som uforstyrret kommunikation mellem mennesker. Om kommunikationen ikke forstyrres, får forståelsesorienteringens rationalitet frit spillerum. Habermas mener, at den ideelle samtale er den rimelige grund til at nå frem til, hvad der er det sande eller rette.
... Ideelt fremsættes ærlige påstande, om hvad der gælder, i en uendelig samtale mellem alle berørte, hvor alle relevante fakta/argumenter er kendte, uden at magt forstyrrer samtalen. Idealet er et rendyrket billede, som fremhæver samtalens iboende karakter af forståelsesorientering og konsensusmulighed.
... Det er derfor logisk, at modstand er nødvendig for at dialog skal blive mulig. Forud for Saltmarchen 1930 skriver Gandhi til Lord Irwin, den britiske regerings repræsentant i New Delphi. I brevet udtrykker han denne karakteristiske dobbelthed af modstand og dialog. Han affærdiger til at begynde med en foreslået konference mellem parterne, hvor Indiens selvstændighed ikke indgår i dagsordenen: "The proposed Conference is certainly not the remedy. It is not a matter of carrying conviction by argument. The matter matter resolves itself into one of matching forces. Conviction or no conviction, Great Britain would defend her Indian commerce and interests by all the forces at her command. India must consequently evolve force enough to free herself from that embrace of death."...
... Man kan se den konsensus, som opstår i interaktioner ved hjælp af ikkevoldsrørelsens konflikthåndtering på flere niveauer samtidigt:
... Den ideelle samtale skal da forstås som uforstyrret kommunikation mellem mennesker. Om kommunikationen ikke forstyrres, får forståelsesorienteringens rationalitet frit spillerum. Habermas mener, at den ideelle samtale er den rimelige grund til at nå frem til, hvad der er det sande eller rette.
... Ideelt fremsættes ærlige påstande, om hvad der gælder, i en uendelig samtale mellem alle berørte, hvor alle relevante fakta/argumenter er kendte, uden at magt forstyrrer samtalen. Idealet er et rendyrket billede, som fremhæver samtalens iboende karakter af forståelsesorientering og konsensusmulighed.
... Det er derfor logisk, at modstand er nødvendig for at dialog skal blive mulig. Forud for Saltmarchen 1930 skriver Gandhi til Lord Irwin, den britiske regerings repræsentant i New Delphi. I brevet udtrykker han denne karakteristiske dobbelthed af modstand og dialog. Han affærdiger til at begynde med en foreslået konference mellem parterne, hvor Indiens selvstændighed ikke indgår i dagsordenen: "The proposed Conference is certainly not the remedy. It is not a matter of carrying conviction by argument. The matter matter resolves itself into one of matching forces. Conviction or no conviction, Great Britain would defend her Indian commerce and interests by all the forces at her command. India must consequently evolve force enough to free herself from that embrace of death."...
... Man kan se den konsensus, som opstår i interaktioner ved hjælp af ikkevoldsrørelsens konflikthåndtering på flere niveauer samtidigt:
- de facto konsensus (tilpasning, accept, justering, at adlyde)
- de jure konsensus (kontrakt, kompromis, aftale)
- utopisk konsensus (omvendelse, at overbevise)
At overvinde funktionel overtro
Af Per Herngren, træner i ikkevold. Læs mere: Perherngren.blogspot.com/2018/04
Når protestgrupper beskriver modparten som en gigantisk kæmpe, produceres en funktionel overtro. Forestillingen bliver definerende, fordi troen på den enorme magt bekræfter den.
Funktionel overtro definerer os som ikke-statslige. Ingen chance for, at vi kan skubbe disse enorme giganter væk. Nå, måske om hundrede år. Men ikke nu! Selve troen på magtpyramider og store systemer skaber en paranoid overtro, at der ville være en skjult magt ud over at leve, ud over legemliggjort og materialiseret, ud over samtale og beslutning. Realiseringen af ikkevold undertrykker politisk paranoia. Der er ingen skjult kraftsfære deroppe.
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
2019
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand