Afskaf de danske Echelon-stationer

Et af de vigtigste formål gennem tiden med efterretningstjenester har været at overvåge, kontrollere, mistækeliggøre og miskreditere politiske modstandere, specielt når oppositionen var ved at blive så omfattende, at den blev betragtet som en reel politisk trussel. Sådan har efterretningstjenesten været anvendt i Danmark siden enevælden, de danske kongers diktatur.
Under første verdenskrig ser man at de militære efterretningstjenester i de krigsførende lande også anvendes mod politiske modstandere hjemme. Fredsbevægelserne belv et nyt mål for efterretningsvirksomhed. Det er siden dokumenteret, som eksempel kan nævnes den engelske historiker Bernard Porters Plots and Paranoia fra 1989.
Allerede her ser vi altså, at efterretningstjenester anvendes til at sætte og bestemme den politiske dagsorden.
I 1930 forsøger den engelske efterretningstjeneste at forhindre, at der gives visum til den danske journalist Ellen Hørup da hun ville rejse til Indien i hendes besteæbelser på at støtte Mohanda Gandhi og Kongrespartiets ikkevoldelige selvstændighedsbevægelse. Dokumentationen herfor er først frigivet for nyligt.
Her har vi et eksempel på ringe eller ingen politisk kontrol med efterretningstjenesternes virksomhed.
Under den kolde krig er der mange dokumenterede eksempler på danske efterretningstjenesters interesse overfor de danske fredsbevægelser, specielt kendt er dækningen af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Kampagnen mod Atomvåben, Vietnambevægelsen og Militærnægterforeningen.
Både Politiets og militærets efterretningstjenester har interesseret sig for fredsbevægelserne og de politiske partier til venstre for Socialdemokratiet.
Dettte har man taget til efterretning. En PET-kommission er nedsat og guderne må vide, hvad den barsler med.
Hovedproblemet med moderne efterretnignsvirksomhed er ikke den manglende politiske eller offentlige kontrol med efterretningstjenesterne.
Problemet er, at der mig bekendt ikke har været nogen debat om hvad efterretningstjenesterne skal lave. Hvor er folketingsdebatterne om formålet med efterretningsvirksomhed blevet af?
Al planlægning af dansk efterretningsvirksomhed er foregået uden foregående offentlig debat og accept.
Det gælder både den politiske misbrug af efterretningstjenesterne og den moderne virksomhed inden for Echelon-samarbejdet.
Siden Kejsergade-sagen har det været kendt, at efterretningsvirksomehder har interesse i elektronisk kommunikation. EU-Parlamentets nye rapport sansynliggør, at denne indsamling af elektronisk kommunikation er i strid med menneskerettighederne.
Er det rigtigt må der rejses politisk krav om, at de danske efterretningsstationer som menes at være en del af Echelon, Skibsbylejren i Hjørring og Aflandshage-stationen på Amager lukkes og de som er ansvarlige for stationernes oprettelse og drift drages til ansvar for deres gerninger.