Man starter forfra med oprustningen

Der er stadig aktivitet i cellerne her i Cornton Vale, hvor vi forbereder vores sag. Vidnerne er ved at være parate, og vi håber stadig på at få flyttet vores retssag til et område, der ikke er overbefolket af folk med forbindelse til atomvåbenindustrien, som tilfældet er i Dunoon.
Ind imellem er der også tid til at hjælpe andre. Den sydafrikanske kvinde, jeg nu deler celle med, har fået en skotsk advokat, og en spansktalende kvinde har fået besøg af nogle lokale chilenske kvinder, som vores altid beredvillige supportere fandt frem til.
Det er ikke kun herinde, der er aktivitet. En af kvinderne fra Midlands Affinity gruppe har allerede reserveret alle i Cornton Vale. Hun bliver nok ikke den eneste besøgende vi får i august, når Trident Ploughshare (kampagnen som førte til Ulla Røders fængsling, red.) har deres næste camp og massedemonstration. Vi ser frem til at give den en varm velkomst.
Desværre er en del andre laboratorier i gang i fjernere verdensdele, og hvad der går for sig disse steder, er næsten ikke til at holde ud at tænke på ­ slet ikke i en tid, hvor vi (befolkningen) bliver bildt ind, at der foregår nedrustning af atomvåben.
Selv våbenkontrolinstanserne arbejder stadig med lukkede øjne i den tro, at deres programmer vil fortsætte og at der er tale om nedrustningsbestræbelser. Ikke alene sætter man ikke-sprednings- og prøvesprængningstraktaterne (NPT og CTBT) ud af spil og ødelægger alle forsøg på forhandling og nedrustning, men man starter også forfra med en oprustning af fjerde generations atomvåben, som vil omfatte både atomvåben her på jorden, som atomvåben i rummet. Cassini, som er på vej mod os i rasende fart lige nu med sin last på 72 kg plutonium og kommer ind i vores tyngdefelt igen den 18. august (hvis alt går vel), er blot en forsmag på, hvad der venter os i fremtiden.
Også missilerne på Trident-atomvåben-ubådene skal have forandret deres egenskaber. Disse missiler vil få nyt design af deres sprænghoveder, så i realiteten er der tale om helt nye atomvåbentyper, inkl. de såkaldte low yield eller moderate yield bomber. Disse vil være indrettet til det 21. århundredes slagmarker, domineret af satellitter og overvågningsudstyr samt fjernt placerede sensorer mv.
Disse våben vil være hurtigere, stærkere, længere rækkende og mere præcise end de atomvåben, vi kender i dag. Trident atomvåbensystemet er produceret i USA og Storbritannien, og NATO er afhængige af USA til disses vedligeholdelse.
Bl.a. vil borgere i NATO-medlemslandene er med til at finansiere denne vedligeholdelse.
Og alle laboratorierne udfører mange avancerede eksperimenter med udvikling af nye typer af atomvåben (herunder fusionsvåben).
Hele denne udvikling stemmer ikke helt overens med det officielle billede, man forsøger at give atomnedrustningsbestræbelserne.
Det er ikke ét sekund for tidligt at rette vores opmærksomhed (og vores politikeres øjne) mod denne udvikling og spørge:
"Ønsker vi et nyt våbenkapløb på bekostning af fremskridt på den humanitære del af den globale arena i det næste århundrede?"
Med ønsket om en fredeligere og sikker verden.