Selv dine toiletbesøg kontrolleres

Efter fem uger inden for murene begynder jeg at se samfundet udenfor med andre øjne.
Jeg taler med de andre indsatte og må gang på gang undres over, hvordan det kan gå til, at de havner et sted som her. 16-årige narkomaner sidder her for små tyverier. Når de er 18, fortæller de, at de har været her et sted mellem 10-20 gange tidligere.
Udlændinge bliver arresteret på gaden og anbragt her til immigrantmyndighederne har behandlet deres sager. De får end ikke adgang til en dommer. Og hvor længe de skal sidde her er helt op til immigrationsmyndighederne.
En dag ad gangen eller en time ad gangen herinde. Du bliver frataget enhver ret til selvstændig tænkning. Selv dine toiletbesøg bliver besluttet af dem. Hvis du ikke kan holde dig i 16 timer, er det bare ærgerligt, for du skal i hvert fald ikke tro, du kan kræve noget herinde.
Langsomt begynder man at se, hvordan det fungerer. Man lærer at holde sig i dagevis. Udvikle evner man aldrig har haft før.
Tålmodighed er guld værd herinde. Nu er jeg normalt en meget skikkelig person, som har lært at vente til det er min tur i køen. Forskellen herinde er, at du aldrig helt ved, hvilken kø du er i. Du venter på et strygejern, en klipning, et stykke pap, en klage eller flere klager, som skal behandles, du venter på et brusebad eller morgenmaden. Hvis du er heldig kommer strygejernet efter en uge, klipningen om en måned, papiret eller frimærket efter en uge og klagerne, ja det må tiden jo vise. Men vi fortsætter tålmodigt med at skabe nye køer herinde. Personalet skal jo ikke kede sig, og så går tiden med det. Måske vil vi ind imellem også skabe lidt forandring her. Hvem ved.
Måske indser de, at der mangler organisation herinde. To dage uden morgenmad. Maden var sluppet op søndag, og mandag morgen var det stadig ikke muligt at skaffe et morgenmåltid. Manglende organisation var det lakoniske svar fra en af vagterne.
Trident Ploughshares har haft endnu en aktion i går mod Aldermaston atomvåbenfabrikken. De satte en plakat op efter princippet "ingen kan gemme sig" med et billede af "War Criminal Robin Bradley" Aldermaston-fabrikkens "Chief Executive", som anklages for sin rolle i fremstillingen af illegale atomvåben. De medbragte løbesedler til den ansatte som informerede dem om Nürnberg-principperne, at det er enhver borgers pligt at gribe ind for at forhindre større forbrydelse mod mennesker og miljø. De fire fra Midland-gruppen er på fri fod igen, men skal møde hos politiet den 24. august og vil måske modtage en anklage for deres beskadigelse af to hegn på basen.