"Maytime" er færdig!

Skotland, 11. juni 1999
Kære venner i Danmark.
Jeg skal i retten torsdag den 17. juni. Politiet skulle bruge en uge til at gøre skaderne op. Foreløbig siger de 100.000 engelske pund, men de har nok ikke fået alle småtingene med.
Vi bliver behandlet godt. Har et ordentligt værelse (med lås) og tv. Kan selv lave te. Kan gå ud de fleste timer. Der er fitnesstræning og en time udenfor hver dag. Jeg får mange breve og har besøg hver dag.
Faslane Peace Camp har arrangeret møde udenfor retten, og om fredagen vil de holde streetparty og fejre vores vellykkede aktion.
Det var anstrengelserne og de kommende retsmøder værd at have gjort dette. "Maytime" er færdig! Vi er alle tre glade og ser frem til retssagen. Vi skal have sagen for inden 110 dage, så det bliver en lang ventetid.
Vi kan ikke sende post ud i ubegrænsede mængder. Jeg har ikke mulighed for at købe frimærker nok, og de tillader ikke, at vi får bragt frankerede kuverter ind. Alt, hvad vi skal bruge, skal betales kontant, også vores sæbe og andre personlige ting. Jeg havde ellers bragt rigeligt med både papir og kuverter ind, men det blev sendt med tilbage. Vi får udleveret få ark papir ad gangen og een kuvert. Det tager en evighed at rekvirere det næste ark papir og en kuvert. ØV!
Jeg vil håbe, at nogen af jer vil presse vores politikere og bede dem tage stilling til atomvåbenstrategien i NATO. Det er vigtigt, at de også får at vide, hvad der foregår af krænkelser, når vi demonstrerer (Bruxelles).
Jeg har sendt en klage til ambassaden i Bruxelles, og ligeså har mange andre.
Husk også Den internationale Domstols afgørelse!
I vil måske læse i aviserne, at vi er anklaget for tyveri af redningsbåde.
Dette er ikke rigtigt. Begge redningsbåde var der, da vi blev arresteret. Men det må de jo finde ud af at bevise i retten. Resten er sandt. Der var intet tilbage på laboratoriet, og platformens andre installationer vil trænge til en grundig reparation.
De prøver at dysse sagen ned. Det må også være pinligt for de ansvarlige at skulle forklare dette. Vores pressefolk var blevet urolige for, at vi skulle sidde og fryse derude hele natten, så der blev sendt en meddelelse til basen i Faslane om at holde øje med, hvad der foregik oppe i Loch Goil. De nåede dog ikke ud til os, inden politiet helt tilfældigt dukkede op.
Under høringen var agenten rødglødende, da han vredt rakte mig et fax og spurgte, om jeg kendte noget til det. Han spurgte, om jeg havde set det før, hvilket jeg ikke synes at kunne genkende. Utroligt men sandt og ubeskriveligt morsomt. Fredsarbejde har virkelig sine lyse side ind imellem. Hold ud derhjemme. Atomvåbenmagten er ikke så svær at komme ind på, som man skulle tro!

Kærlig hilsen og med fred
Ulla.