Bring crime into light!

Efter 8 måneders planlægning kunne "The Pheasent Union" (affinitygruppe) Ellen Moxley, Skotland (65 år), Angie Zelter, England (58 år) og Ulla Røder, Danmark (44 år) endelig udføre deres aktion den 8. juni i skønt sommervejr på Loch Goil i det nordvestlige Skotland.
Ellen, Ulla og Engie var virkelig nervøse. Under deres to tidligere rekognosceringer havde der været mange politibiler i området. Deres lille metalsav var brændt sammen under generalprøven.
Bådens motor satte ud, og båden var egnet til sin sidste rejse. Men det viste sig at ende med den perfekte aktion.
Ulla var taget af sted sammen med to andre TP 2000 aktivister og ringede til Ellen og Angie og meddelte: "Beautiful Weather". Så ankom Angie og Ellen i en lejet bil.
Vi sejlede til tiden kl. 19.00. 0g på trods af nogle minutter med tilbageholdt åndedræt på grund af motorstop nåede vi ud til "Maytime" - det store flydende laboratoriecomplex, som tester Trident atomubådenes signaler, så de ikke kan opdages. Vi ved nu, at kinesernes forsvarsystem kan tyde Trident ubådenes signaler og bevægelser, så derfor er "Maytime" laboratoriet vigtigere end nogensinde.
Vi havde værktøj med, som kunne åbne selv de kraftigste låse, men heldigvis fik vi slet ikke brug for disse redskaber. Et af vinduerne til laboratoriet var let at åbne, og lynhurtigt var Angie kravlet gennem vinduet.
Ellen og Ulla hængte et stort banner op med teksten: "TP 2000 STOP NUCLEAR DEATH RESEARCH" og "Deadly Efficient Research for Annihiliation" (DERA er også en forkortelse af Defense Evaluation and Research Agency).
Helen Stevens havde lavet et smukt banner, som viste en masse farvestrålende mennesker skubbe en stor sort ubåd ud i solskinnet. Teksten sagde:
"BRING CRIME INTO LIGHT". To bannere, som en anden affinitygruppe "The Hurtis" havde lavet, sagde:
"CONSTRUCTIVE DECONSTRUCTION" og "TP 2000 OPPOSES RESEARCH FOR GENOSIDE".
Så rakte Angie og Ulla en række forskellige maskiner til Ellen. Ud ad vinduet forsvandt computere, printere, skærme, faxes, telefoner, akustisk udstyr, reservedele, diverse computerdisks, papirer og manualer. Alt gik overbord med store plask! Inde i laboratoriet var et næsten uigennemtrængeligt bur, som husede et drev og elektronisk udstyr. Angie brugte en times tid på at klippe sig gennem hegnet og kom indenfor. Hun fik klippet alle de elektroniske ledninger over og hamrede de tre kontrolpaneler til drevet og ubådene i stykker til ukendelighed.
I mellemtiden havde Ulla fundet et skilt, som sagde: "M.O.D. - NO MOORING - NO BOARDING". Det satte vi ved siden af hullet i buret.
Vi rengjorde omhyggeligt laboratoriet, så der ikke lå nogle løse dele tilbage og arrangerede derefter vores erklæring til politiet - et citat af Dag Hammerskjøld om ansvarlighed, en video og TP 2000´s håndbog "Tridentingit" samt adskillige fotos fra Hiroshima og Nagasaki af ofrene med deres uhyggelige forbrændinger og misdannelser.
En god afslutning på vores rengøring!
Efter at have udtømt alle muligheder i laboratoriet gik vi alle 3 op på det øverste dæk for at forsøge at entre kontrolrummet.
Det var beskyttet af en eller anden form for ekstra hærdet plastikrude.
Vi prøvede diamantskærer, hammer, mejsler og bor. Det lykkedes næsten at komme igennem. Oven på kontrolrummet skar vi en antenne over og en projektør mistede pæren og et par små skruer.
En stor kran fik 2 hængelåse og en stærk kæde monteret og rigeligt med superlim og flydende metalmasse på de bevægelige dele, plus møbelpolish med sand og sukker. Effektivt!
Vi var ved at være trætte, så vi arrangerede en lille picnic med sandwiches, chokolade og druer. Vores sidste anstændige måltid i frihed.
NEWT - den mobile platform lå ca.
500 meter fra os, og vi tænkte, at vi måske kunne nå at inspicere denne ved hjælp af en redningsbåd. (Vores egen båd havde vi sendt til søs i håb om, at den ville nå kysten og blive hentet af vores supportere.) Vi firede en båd ned, som åbnede sig på en højst besynderlig maner. Vi var ikke helt sikre på, hvad der var op og ned og om der var padler ombord, så vi forsøgte med den anden redningsbåd, som uheldigvis manglede at udløserrebet var spændt fast, (det var det på den anden båd). Den gled derfor direkte ud i vandet. Ups! (Blev senere bjærget og fastgjort.) Nu var der gået 3 timer, siden vi startede, og radioen indenfor kaldte os.
Vi besluttede, at vi ikke ville anholdes i en redningsbåd på vej til NEWT, og blev enige om at være tilfredse med det helt acceptable stykke arbejde for nedrustning, vi allerede havde udført.
Det var et perfekt tidspunkt at udføre dette arbejde, idet laboratoriet var lukket ned mellem to eksperimenter.
Inden vi beskadigede nogen som helst dele, sikrede vi os, at strømmen var afbrudt.
Vi gav politiet en rolig og afslappet hilsen, og de var venlige. De havde tidligere talt med aktivister fra TP 2000 og havde haft gode erfaringer.
Mens alle delene blev kastet ud følte Ellen, at det var som om, at vi slap af med en betonklods af undertrykkelse:
Trident, Det frie Marked, udnyttelse af børn, hele det eskalerende krigsmaskineri, den altomfattende vold i samfundet, ulandsgælden o.s.v.
Det var en storslået oplevelse af frihed.
At vi nu er arresteret og sat i varetægtsfængsel i op til 110 dage og må se en fremtidig retssag i øjnene (vi håber med en jury) er en lille pris at betale for faktisk at have afsløret og ødelagt en Tridentrelateret facilitet.
Vi sender vores hilsen og ønsker andre TP 2000 aktivister held og lykke.
Vi ser frem til at læse om deres erfaringer med at nedruste Trident.
Sammen kan vi ændre systemet!

Oversat af Ulla Røder.