Stjernekrigsplaner i medvind

Ikke mindst på grund af Irakkrigen er der er for tiden stor lydhørhed hos USAs føderale politikere for Pentagons budskab om at det er rumteknologien, der skal give USA det ultimative forspring i tilfælde af krig. Det har ført til at det civile rumforskningsprogram, der sorterer under NASA, nu er ved at blive overtaget af militæret og våbenkonsortierne.
NASA, USAs strategiske kommando, luftvåbnets rumkommando og NRO (centret for forsvarets rumbaserede efterretningsarbejde) har underskrevet en aftale om fuld harmonisering af forskning og produktudvikling.
Det indebærer ifølge NASAs leder Sean O'Keefe, at alt hvad NASA foretager sig, nu vil være for dobbelt anvendelse (det vil sige: det skal tjene både militære og civile formål) og, tilføjer han, "den kernekraftteknologi der er så kontroversiel, når det drejer sig om civile formål, vil nu blive brugt til at forbedre nationens sikkerhed."
Pentagons krav om atomreaktorer som udstyr i rumbaserede våben har været kendt længe. "Project Prometheus" er et godt eksempel på hvordan den nye aftale fungerer.
Projektet er en omskabelse af et af NASAs relativt beskedne, civile projekter til et mange billioner dollars program, der skal udvikle en atomdrevet rumraket, som ifølge Bush-administrationens annoncering på længere sigt vil muliggøre en landgang på Mars.
Det udviklingsprogram, der skal designe rumfartøjer til at angribe og ødelægge fjenders eller rivalers fremtidige satellitter, er et andet eksempel. En prototype forventes allerede i 2005 og det færdige produkt skal være klar til anvendelse i 2014. Programmet er budgetteret til 4,8 billioner dollars.
 
USA lukker rummet
USAs allierede får ikke vetoret over projekter, der har til formål at øge USAs militære kontrol over verdensrummet. NRO, der er ansvarlig for USAs spionsatellitter, er efter sigende i gang med at udvikle en strategi, der sikrer at hverken USAs venner eller fjender kan få adgang til rummet uden USAs tilladelse.
Det kostbare "Galileo" projekt, der skal opbygge et europæisk satellit navigeringssystem, ses som en direkte trussel mod USAs planer for dominans af rummet.
Schriver luftbasen i Colorado anvendte i foråret 2003 et computersimuleret krigsspil med rum-eliminering af fjenden. Spillet foregår i 2017, hvor ABM aftalen med Rusland er for længst ophævet og USA er i krig med Kina. Scenariet er meget indviklet med mange muligheder for konflikt i det sydvestlige og sydlige Asien.
I modsætning til en tidligere udgave af spillet fra 2001 lærer denne version deltagerne ikke at afbryde de militære operationer ved at lade sig køre fast i diskussioner om politik og international lovgivning om verdensrummet.
Rusland og Kina er igen på banen med krav om globalt forbud mod rumbaserede våben. Den 31. juli 2003 afleverede de et indlæg om emnet på et møde i FNs nedrustningskonference i Geneve.
 
Nyt våbenkapløb
Begge lande frygter at Bush's udmeldinger om det nationale missil forsvar (NMD), skal starte et kostbart kapløb på rumbaserede våben som det vil være meget vanskeligt at stoppe igen.
NMD vil ifølge Bush-regeringen inden den 30. september 2004 bestå af seks såkaldte missilskjolde i Alaska og fire i Californien.
Yderligere ti skal være klar i Alaska i løbet af 2005. Realiseringen af hele projektet er overdraget til firmaerne Boeing og Bechtel. Bush forestiller sig, at missilskjoldene skal begynde at fungere inden valget 2004, men testningen har ikke været vellykket.
Hit-to-kill teknikken (forsøget på at få en kugle til at ramme en anden kugle ude i rummet) har vist sig ikke at virke, og udviklingen af de raketter, der skal bruges ved afskydning af angrebsenheden, er måneder bagud for tidsplanen. Bush har søgt at løse disse problemer ved at fastslå at fremtidig testning vil foregå i hemmelighed.
 
Boeing, Bechtel, Lockheed...
Hver test af missilskjoldene koster over 100 millioner dollars. Boeing blev for nylig lovet en 45 millioner dollars bonus, hvis de kunne gennemføre en succesfuld test, men det er ikke lykkedes, og ikke nok med det. I januar blev to af konsortiets chefer, der var stationeret på Cape Canaveral i Florida, beskyldt for at forsøge at stjæle fabrikshemmeligheder fra Lockheed Martin, der var involveret i et andet raketprogram.
På trods af forsinkelser, budgetoverskridelser, teknologiske problemer og påstande om industrispionage godkender både Senatet og Repræsentanternes Hus stadigvæk alt, hvad regeringen søger om vedrørende "Stjernekrigsprojektet". 9,1 billioner dollars vil der blive bevilget til MDA i løbet af 2004 til forskning og udvikling af rumbaserede våben.
Bush har i sine tre første år ved magten skabt det største budgetunderskud i USAs historie. Da midlerne til undervisning, sundhedsvæsen, socialforsorg, miljøforbedringer og lignende samtidig er blevet kraftigt beskåret, tegner militæret sig nu for størstedelen af de føderale udgifter, og USA står for 43% af verdens militære udgifter.
 
Til fordel for industrien
USA er ivrig efter at få Australien, Storbritannien, Indien, Israel, Rusland og andre lande som partnere i "Stjernekrigsprojektet" der vil blive så kostbart, at USA ikke kan betale for det alene.
Bush ved også, at han ved at trække andre landes rum-sektorer med ind kan dæmpe den internationale opposition mod et nyt og meget kostbart våbenkapløb, fordi det vil være til fordel for sektorernes industri og dermed for mange politikere.
USA udvider sin militære tilstedeværelse overalt i verden for at sikre amerikansk kontrol med knappe ressourcer som olie og vand. "Øget global slagkraft" betyder at mindre, men mere manøvredygtige troppeenheder hurtigt kan undertrykke enhver opposition mod USAs dominans. Rumteknologien skal binde det militære netværk sammen og sikre at ingen militær konkurrent kan dukke op.
Den globale fredsbevægelse, som vi oplevede den forud for den amerikanske okkupation af Irak, udgør i dag verdens anden supermagt. USA vil aldrig få opfyldt sine ambitioner om global kontrol og dominans simpelthen fordi verdens folk ikke vil tillade en enkelt nation at blive planetens enehersker.
 
International protest
Den 4. til den 11. oktober 2003 afholder "The Global Network Against Weapons and Nuclear Power in Space" sin årlige "Bevar verdensrummet for freden"-uge (International Days of protest to Stop Militarisation of Space).
"The Global Network Against Weapons and Nuclear Power in Space" er dannet i 1992 i protest mod den amerikanske rumpolitik og mod anvendelsen af atomdrevne rumfartøjer.
Der er planlagt protestaktioner i næsten alle lande mod USAs forsøg på at opnå global kontrol med verdensrummet. Tjek www.space4peace.org for detaljer om lokale arrangementer.
 
NRO (National Reconnaissance Office) er militærets center for al rumbaseret efterretningsvirksomhed, herunder spionsatellitterne. Viceministeren for luftforsvaret er chef for NRO.
ABM (Anti-Ballistic Missile) traktaten blev undertegnet af USA og USSR i 1972. I følge traktaten må de hver højest have to ABM-områder, der er begrænsede og lokaliserede på en sådan måde, at de ikke kan danne basis for et udstrakt nationalt antimissil forsvar. Traktaten er i princippet stadig gældende.
NMD (National Missile Defense) kaldes på dansk "Raketskjoldet" - programmet blev oprindeligt lanceret af Reagan og kendes også under navnet "Stjernekrigsprogrammet".
MDA (Missile Defense Agency) hærer under det amerikanske forsvarsministerium. MDA er ansvarlig for al forskning, udvikling, testning og evaluering af NMD.
 
Oversat af Bodil Kofoed Nielsen fra "Iraq war emboldens Bush space plans" i Peace News Sept.-Nov. 2003.